Huslæger, der fik svar på en blodprøve for det såkaldte p-tau217, et fosforyleret protein der lækker fra hjernen ud i blodet når Alzheimer-forandringer opstår, ramte den rigtige diagnose i 93 procent af tilfældene. Uden testen lå deres præcision på 65 procent. Det viser et svensk studie med mere end 1.300 patienter og 165 læger, præsenteret ved Alzheimer’s Association International Conference (AAIC) 2026 i London i juli.
Testen bragte huslægerne stort set på niveau med demens-specialisterne. Da specialisterne så de samme patienter, ramte begge grupper omkring 90 procent rigtigt. Uden blodprøven hjalp specialisterne 74 procent til den korrekte diagnose, med prøven steg det til 89 procent på tværs af hele deres patientgruppe.
For patienten kan de tal betyde færre måneders venten på henvisning, hjernescanning og lumbalpunktur. Huslægerne ændrede deres oprindelige diagnose hos omkring hver tredje patient efter blodprøven, og de justerede planen for videre undersøgelser eller behandling for mere end halvdelen.
Hvad p-tau217 måler
P-tau217 er et fosforyleret tau-protein der stiger i blodet når de karakteristiske Alzheimer-forandringer opstår i hjernen. Kombineret med et mål for amyloid beta afspejler koncentrationen den underliggende sygdom med høj præcision og i visse tilfælde år før symptomerne bliver tydelige.
Læs også: Nyt fund overrasker: Hjertet kan reparere noget af skaden
Selve blodprøven i studiet er den amerikanske PrecivityAD2 fra C2N Diagnostics. Et større svensk-spansk-italiensk arbejde publiceret i Nature Medicine i 2025 fandt, at prøven kunne skelne mellem patienter med og uden Alzheimer-forandringer med en nøjagtighed på 92-94 procent på tværs af klinikker, når man brugte to grænseværdier.
Blodprøven erstatter dog ikke en fuld udredning. En positiv test peger på Alzheimer som sandsynlig årsag, en negativ test hjælper lægen med at udelukke sygdommen og lede efter andre forklaringer på hukommelses- og koncentrationsbesvær.
“Et negativt svar hjalp huslægerne med trygt at udelukke Alzheimer og lede efter andre årsager til symptomerne,” siger studiets førsteforfatter Sebastian Palmqvist, neurolog og lektor i neurologi ved Lunds Universitet, i pressemeddelelsen fra Alzheimer’s Association.
Ikke standard hos danske huslæger endnu
Studiet er en praksisnær undersøgelse i svensk almen praksis og på svenske hukommelsesklinikker, ikke en dokumentation af dansk praksis. PrecivityAD2 blev den 20. august 2026 godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA til brug hos voksne fra 40 år med tegn på kognitive problemer, men prøven er ikke en del af standardudredningen hos danske huslæger.
Læs også: Hormonbehandling mod overgangsalderen kan give 27 procent lavere risiko for hjertesygdom
Hvad forskerne peger på, er at teknologien er moden nok til at flytte en del af den tidlige Alzheimer-udredning tættere på patienten. “Præcis Alzheimer-diagnose har i høj grad været forbeholdt specialistmiljøet. Vores fund viser at blodprøven kan bringe det samme præcisionsniveau ind i almen praksis, hvor de fleste patienter først bliver set,” siger Sebastian Palmqvist.
Sheena Aurora, vicepræsident for medicinske anliggender i Alzheimer’s Association, kalder ifølge pressemeddelelsen resultatet håbefuldt for patienter der ofte møder forsinkelser, henvisninger og lang ventetid før en klar diagnose og behandling. Hun understreger dog samtidig at ikke alle blodprøver på markedet lever op til samme standard.
Oplever du eller en pårørende svigtende hukommelse, koncentrationsbesvær eller forvirring i hverdagen, er første skridt fortsat en samtale med egen læge.
Læs også: Din menstruationscyklus kan røbe din risiko for alvorlige sygdomme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.