Et internationalt forskerhold målte hjerneaktiviteten hos 728 voksne med magnetoencephalografi og trænede en AI-model til at aflæse “hjernealder” ud fra mønstrene.
Modellen blev derefter afprøvet på 144 flersprogede deltagere fra Baskerlandet. Resultatet: tosprogede havde hjerner der så cirka seks år yngre ud end deres kronologiske alder, tresprogede syv år og firesprogede op til 13 år – uafhængigt af alder, køn og uddannelse. Det oplyser Federation of European Neuroscience Societies via ScienceDaily.
Studiet blev præsenteret i juli 2026 og er endnu ikke fagfællebedømt i et tidsskrift. Fundene viser en sammenhæng, ikke en dokumenteret årsagsforklaring.
Sådan blev hjernealderen målt
Magnetoencephalografi, eller MEG, registrerer de svage magnetfelter hjernecellerne udsender når de fyrer.
Læs også: Nyt studie: Trafikstøj kan overdøve fuglesangens positive effekt
Ud fra disse mønstre trænede forskerne en algoritme til at gætte en persons alder alene ud fra hjerneaktiviteten.
Metoden er blevet et populært værktøj i hjerneforskningen, fordi den kan afsløre om en hjerne aldrer hurtigere eller langsommere end kroppen.
Da modellen blev sluppet løs på de flersprogede baskere, dukkede et tydeligt mønster op.
Jo flere sprog en person talte, desto yngre virkede hjernen. Effekten blev stærkere for dem der havde lært sprogene tidligt og talte dem flydende.
Læs også: Her er søvnlængden, der forbindes med den sundeste krop
Forskningen er ledet af Dr. Lucia Amoruso fra Basque Center on Cognition, Brain and Language i San Sebastián i samarbejde med forskere fra Trinity College Dublin, Universidad Adolfo Ibañez i Chile og Universidad de San Andres i Argentina, rapporterer NeuroscienceNews.
Hvorfor kan flere sprog beskytte hjernen?
Teorien er kognitiv reserve. Når hjernen konstant skal vælge det rigtige sprog og skubbe de andre til side, trænes netværk der bruges til opmærksomhed og kontrol. Over tid opbygger den, ifølge forskerne bag studiet, en slags reservekapacitet der kan opveje aldersbetingede tab.
Ifølge Lucia Amoruso hang effekten ikke kun sammen med antallet af sprog. Højere sprogfærdighed og tidligere tilegnelse af et andet sprog var også forbundet med langsommere hjernealdring, oplyser hun i pressemeddelelsen om studiet.
Tidligere observationsstudier peger i samme retning. En samlet gennemgang publiceret i National Library of Medicine fandt at tosprogede i gennemsnit udviklede demens flere år senere end ensprogede når man tog højde for uddannelse. Det nye MEG-studie tilføjer et biologisk mål oven i de tidligere adfærdsdata.
Læs også: Det er ikke kost og motion - men i stedet denne vane, der er vigtigst for din levetid
Hvad betyder det i praksis?
For danske læsere er tallene interessante. Mange danskere taler engelsk til daglig og har berøring med tysk, svensk eller norsk. Studiet siger ikke at en app-lektion om ugen giver en 13 år yngre hjerne. Effekten var størst hos dem der lærte sprogene tidligt i livet og brugte dem flydende.
Men resultaterne føjer sig til en voksende mængde forskning der tyder på at aktiv brug af sprog gennem livet kan være en af flere hverdagsfaktorer der understøtter hjernesundheden. Andre kendte faktorer er søvn, motion, socialt samvær og kost. En sammenhæng er ikke det samme som en garanti, men den er værd at have med når man vurderer hvad der kan gavne hjernen på den lange bane.
Har du bekymringer om hukommelse eller kognitiv funktion, bør du tale med din egen læge frem for at basere beslutninger på et enkelt studie.
Læs også: Hvor mange timers søvn har du brug for? Normtallene fordelt på alder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.