Ny forskning kan redde liv: Blodprøve forudsiger risiko for hjertesvigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

Dette er konklusionen i ny forskning, der kan ændre måden, hvorpå hjertesvigt håndteres, ifølge the Sun.

Identifikation af højrisiko-patienter

Forskere har opdaget, at patienter med høje niveauer af proteinet Neuropeptid Y (NPY) er 50 % mere tilbøjelige til at dø af hjertekomplikationer over en periode på tre år. Neil Herring, professor i kardiovaskulær medicin ved University of Oxford, udtaler:

“Fundene i denne forskning er en spændende ny udvikling, der bygger på over ti års samarbejdsforskning om dette stresshormon.”

Læs også: Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen så effektivt som nødvendigt. Det kan føre til hyppige hospitalsbesøg og nedsat livskvalitet, og der findes i øjeblikket ingen kur.

I Storbritannien lever mere end en million mennesker med følgerne af hjertesvigt, og der diagnosticeres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Potentialet ved ny blodprøve

Inden for 5 år håber forskerne at blodprøven kan bruges til at fremskynde behandlingen af patienter med hjertesvigt.

Læs også: Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

“Vi håber, at vores forskning vil komme det stigende antal patienter til gode, som lever med de daglige belastninger efter hjertesvigt,” siger Herring.

Ifølge British Heart Foundation kan hjertesvigt forårsage symptomer som svimmelhed, øget træthed, vedvarende hoste, åndenød og hævelse i fødder og ankler.

Disse symptomer bør føre til øjeblikkelig lægekontakt.

Behandlingsmuligheder

Selvom der ikke findes en kur mod hjertesvigt, kan forskellige behandlinger som livsstilsændringer, medicin og kirurgi bremse sygdommens fremskridt.

Læs også: Nyt studie: Tyggegummi kan midlertidigt sænke blodtrykket

Nogle patienter med hjertesvigt får indopereret en lille enhed i brystet, der kan hjælpe med at regulere hjertets rytme og genstarte hjertet, hvis rytmen bliver farligt unormal.

Studiet der er finansieret af British Heart Foundation og offentliggjort i European Journal of Heart Failure, udgør et lovende fremskridt i kampen mod hjertesvigt og kan potentielt redde liv ved at forudsige risikoen for tidlig død hos patienter med højere niveauer af NPY.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGÅS: Overraskende trend blandt scleroseramte

Læs også: Klør din krop hele tiden? Ny forskning kan bane vej for bedre behandling

Læs også: Alene under et hjerteanfald? Sådan kan du redde kostbar tid

Andre Artikler

Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Små ændringer i hverdagen kan ifølge eksperter være med til at holde kroppen stærkere og sundere efter 60-årsalderen.

Nyt studie: Slankepiller kan dæmpe lystbetonet spisning

Forskere har fundet en ny måde, som visse slankemidler påvirker hjernen på.

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.

Ny behandling kan få kroppen til selv at reparere sine led – helt uden operation

Forskere arbejder på en behandling til mennesker med slidgigt, der kan hjælpe kroppen med selv at reparere beskadigede led.

Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60

Små ændringer i hverdagen kan ifølge eksperter være med til at holde kroppen stærkere og sundere efter 60-årsalderen.

Nyt studie: Slankepiller kan dæmpe lystbetonet spisning

Forskere har fundet en ny måde, som visse slankemidler påvirker hjernen på.

Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier

En ny undersøgelse viser, at bakterier i tarmen kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.