Ny forskning kan redde liv: Blodprøve forudsiger risiko for hjertesvigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

Dette er konklusionen i ny forskning, der kan ændre måden, hvorpå hjertesvigt håndteres, ifølge the Sun.

Identifikation af højrisiko-patienter

Forskere har opdaget, at patienter med høje niveauer af proteinet Neuropeptid Y (NPY) er 50 % mere tilbøjelige til at dø af hjertekomplikationer over en periode på tre år. Neil Herring, professor i kardiovaskulær medicin ved University of Oxford, udtaler:

“Fundene i denne forskning er en spændende ny udvikling, der bygger på over ti års samarbejdsforskning om dette stresshormon.”

Læs også: Mindre end 7 timers søvn kobles til kortere levetid

Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen så effektivt som nødvendigt. Det kan føre til hyppige hospitalsbesøg og nedsat livskvalitet, og der findes i øjeblikket ingen kur.

I Storbritannien lever mere end en million mennesker med følgerne af hjertesvigt, og der diagnosticeres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Potentialet ved ny blodprøve

Inden for 5 år håber forskerne at blodprøven kan bruges til at fremskynde behandlingen af patienter med hjertesvigt.

Læs også: Derfor er senfølger efter covid-19 svære at behandle

“Vi håber, at vores forskning vil komme det stigende antal patienter til gode, som lever med de daglige belastninger efter hjertesvigt,” siger Herring.

Ifølge British Heart Foundation kan hjertesvigt forårsage symptomer som svimmelhed, øget træthed, vedvarende hoste, åndenød og hævelse i fødder og ankler.

Disse symptomer bør føre til øjeblikkelig lægekontakt.

Behandlingsmuligheder

Selvom der ikke findes en kur mod hjertesvigt, kan forskellige behandlinger som livsstilsændringer, medicin og kirurgi bremse sygdommens fremskridt.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Nogle patienter med hjertesvigt får indopereret en lille enhed i brystet, der kan hjælpe med at regulere hjertets rytme og genstarte hjertet, hvis rytmen bliver farligt unormal.

Studiet der er finansieret af British Heart Foundation og offentliggjort i European Journal of Heart Failure, udgør et lovende fremskridt i kampen mod hjertesvigt og kan potentielt redde liv ved at forudsige risikoen for tidlig død hos patienter med højere niveauer af NPY.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGÅS: Overraskende trend blandt scleroseramte

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Andre Artikler

AI hjælper forskere med at finde en ny måde at behandle kroniske smerter på

Forskere undersøger en ny måde at påvirke smerte i hjernen på, så man ikke længere skal være afhængig af medicin.

Mindre end 7 timers søvn kobles til kortere levetid

Mange sundhedsråd handler om mad og motion. Ny forskning peger dog på, at søvn spiller en større rolle end antaget.

Forskningen forklarer, hvor farligt det er at knække knoer

Knækker du knoer? I årtier har advarsler om mulige skader skabt bekymring omkring vanen - her er, hvad forskningen siger.

DASH-diæten kan reducere forhøjet blodtryk på otte uger

Denne kosttype kan bidrage til at sænke dit forhøjet blodtryk.

AI hjælper forskere med at finde en ny måde at behandle kroniske smerter på

Forskere undersøger en ny måde at påvirke smerte i hjernen på, så man ikke længere skal være afhængig af medicin.

Mindre end 7 timers søvn kobles til kortere levetid

Mange sundhedsråd handler om mad og motion. Ny forskning peger dog på, at søvn spiller en større rolle end antaget.

Forskningen forklarer, hvor farligt det er at knække knoer

Knækker du knoer? I årtier har advarsler om mulige skader skabt bekymring omkring vanen - her er, hvad forskningen siger.