Ny forskning kan redde liv: Blodprøve forudsiger risiko for hjertesvigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

Dette er konklusionen i ny forskning, der kan ændre måden, hvorpå hjertesvigt håndteres, ifølge the Sun.

Identifikation af højrisiko-patienter

Forskere har opdaget, at patienter med høje niveauer af proteinet Neuropeptid Y (NPY) er 50 % mere tilbøjelige til at dø af hjertekomplikationer over en periode på tre år. Neil Herring, professor i kardiovaskulær medicin ved University of Oxford, udtaler:

“Fundene i denne forskning er en spændende ny udvikling, der bygger på over ti års samarbejdsforskning om dette stresshormon.”

Læs også: Sådan minimerer du risikoen for madforgiftning fra rester

Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen så effektivt som nødvendigt. Det kan føre til hyppige hospitalsbesøg og nedsat livskvalitet, og der findes i øjeblikket ingen kur.

I Storbritannien lever mere end en million mennesker med følgerne af hjertesvigt, og der diagnosticeres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Potentialet ved ny blodprøve

Inden for 5 år håber forskerne at blodprøven kan bruges til at fremskynde behandlingen af patienter med hjertesvigt.

Læs også: Millioner tager metformin– nyt studie afslører effekt for kræftpatienter

“Vi håber, at vores forskning vil komme det stigende antal patienter til gode, som lever med de daglige belastninger efter hjertesvigt,” siger Herring.

Ifølge British Heart Foundation kan hjertesvigt forårsage symptomer som svimmelhed, øget træthed, vedvarende hoste, åndenød og hævelse i fødder og ankler.

Disse symptomer bør føre til øjeblikkelig lægekontakt.

Behandlingsmuligheder

Selvom der ikke findes en kur mod hjertesvigt, kan forskellige behandlinger som livsstilsændringer, medicin og kirurgi bremse sygdommens fremskridt.

Læs også: Ny teknologi på vej - kan opdage kræft tidligere

Nogle patienter med hjertesvigt får indopereret en lille enhed i brystet, der kan hjælpe med at regulere hjertets rytme og genstarte hjertet, hvis rytmen bliver farligt unormal.

Studiet der er finansieret af British Heart Foundation og offentliggjort i European Journal of Heart Failure, udgør et lovende fremskridt i kampen mod hjertesvigt og kan potentielt redde liv ved at forudsige risikoen for tidlig død hos patienter med højere niveauer af NPY.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGÅS: Overraskende trend blandt scleroseramte

Læs også: Negleforandringer kan være tegn på hjerte- eller leversygdom

Læs også: Eksperter peger på håndbevægelse som muligt tegn på demens

Andre Artikler

Sådan minimerer du risikoen for madforgiftning fra rester

Rester virker ofte uskadelige, men opbevaring spiller en stor rolle, hvis man vil undgå madforgiftning.

Sådan påvirker mørk chokolade din krop, hvis du spiser det hver dag

Mørk chokolade bliver ofte fremhævet som et sundere valg, men det afhænger af mængden og typen.Ernæringseksperter peger til...

Bør man stå op eller sidde ned, når man spiser? Her er svaret

Mange tror, at måden vi sidder eller står på, er afgørende for sund fordøjelse, men forklaringen ligger et helt andet sted.

Almindelig sovestilling kan påvirke ansigtets linjer

Din måde at sove på om natten kan have større betydning for din hud, end du måske tror.

Sådan minimerer du risikoen for madforgiftning fra rester

Rester virker ofte uskadelige, men opbevaring spiller en stor rolle, hvis man vil undgå madforgiftning.

Sådan påvirker mørk chokolade din krop, hvis du spiser det hver dag

Mørk chokolade bliver ofte fremhævet som et sundere valg, men det afhænger af mængden og typen.Ernæringseksperter peger til...

Bør man stå op eller sidde ned, når man spiser? Her er svaret

Mange tror, at måden vi sidder eller står på, er afgørende for sund fordøjelse, men forklaringen ligger et helt andet sted.