Ny forskning kan redde liv: Blodprøve forudsiger risiko for hjertesvigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

Dette er konklusionen i ny forskning, der kan ændre måden, hvorpå hjertesvigt håndteres, ifølge the Sun.

Identifikation af højrisiko-patienter

Forskere har opdaget, at patienter med høje niveauer af proteinet Neuropeptid Y (NPY) er 50 % mere tilbøjelige til at dø af hjertekomplikationer over en periode på tre år. Neil Herring, professor i kardiovaskulær medicin ved University of Oxford, udtaler:

“Fundene i denne forskning er en spændende ny udvikling, der bygger på over ti års samarbejdsforskning om dette stresshormon.”

Læs også: Nyt studie: Vægttab kan mindske risikoen for bestemte sygdomskombinationer

Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen så effektivt som nødvendigt. Det kan føre til hyppige hospitalsbesøg og nedsat livskvalitet, og der findes i øjeblikket ingen kur.

I Storbritannien lever mere end en million mennesker med følgerne af hjertesvigt, og der diagnosticeres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Potentialet ved ny blodprøve

Inden for 5 år håber forskerne at blodprøven kan bruges til at fremskynde behandlingen af patienter med hjertesvigt.

Læs også: Læger anbefaler forsigtighed med visse drikkevarer ved brug af blodtryksmedicin

“Vi håber, at vores forskning vil komme det stigende antal patienter til gode, som lever med de daglige belastninger efter hjertesvigt,” siger Herring.

Ifølge British Heart Foundation kan hjertesvigt forårsage symptomer som svimmelhed, øget træthed, vedvarende hoste, åndenød og hævelse i fødder og ankler.

Disse symptomer bør føre til øjeblikkelig lægekontakt.

Behandlingsmuligheder

Selvom der ikke findes en kur mod hjertesvigt, kan forskellige behandlinger som livsstilsændringer, medicin og kirurgi bremse sygdommens fremskridt.

Læs også: Kvinde fortæller om nærdødsoplevelse efter 32 sekunders hjertestop

Nogle patienter med hjertesvigt får indopereret en lille enhed i brystet, der kan hjælpe med at regulere hjertets rytme og genstarte hjertet, hvis rytmen bliver farligt unormal.

Studiet der er finansieret af British Heart Foundation og offentliggjort i European Journal of Heart Failure, udgør et lovende fremskridt i kampen mod hjertesvigt og kan potentielt redde liv ved at forudsige risikoen for tidlig død hos patienter med højere niveauer af NPY.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGÅS: Overraskende trend blandt scleroseramte

Læs også: Nye spekulationer om Donald Trumps helbred

Læs også: Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft

Andre Artikler

Nyt studie: Vægttab kan mindske risikoen for bestemte sygdomskombinationer

Ny forskning viser, at overvægt ofte spiller en rolle, når mennesker rammes af flere kroniske sygdomme på én gang.

Terapihunde mindsker ensomhed hos psykiatriske patienter, viser nyt studie

Et nyt studie peger på, at et hundebesøg kan gøre en forskel for mennesker, som er indlagt.

Forskere ser mulig kobling mellem fingerlængde og hjernens udvikling

Ny forskning peger på, at hormoner før fødslen kan have haft betydning for udviklingen af vores hjerne.

Derfor er cashewnødder en ideel snack for din sundhed

Cashewnødder er kendt for deres cremede konsistens og rige smag, men de rummer langt mere end blot en...

Nyt studie: Vægttab kan mindske risikoen for bestemte sygdomskombinationer

Ny forskning viser, at overvægt ofte spiller en rolle, når mennesker rammes af flere kroniske sygdomme på én gang.

Terapihunde mindsker ensomhed hos psykiatriske patienter, viser nyt studie

Et nyt studie peger på, at et hundebesøg kan gøre en forskel for mennesker, som er indlagt.

Forskere ser mulig kobling mellem fingerlængde og hjernens udvikling

Ny forskning peger på, at hormoner før fødslen kan have haft betydning for udviklingen af vores hjerne.