Du kender måske en, der har fået konstateret prostatakræft. Mange mænd i Danmark står før eller siden over for et valg mellem to standardbehandlinger, som begge kan fjerne kræften.
Dog er det svært at vide på forhånd, hvad valget betyder for hverdagen bagefter.
Nu er der nye tal fra et randomiseret forsøg. I et britisk fase 3-forsøg med 123 mænd med lokal prostatakræft brugte kun godt 8 procent af strålepatienterne mindst ét urinbind om dagen fem år efter behandlingen. I operationsgruppen gjaldt det 48 procent.
Det fremgår af PACE-A-forsøget, som forskerne fremlagde på ASTRO-kongressen i Boston i september 2026, og som blandt andre The ASCO Post har beskrevet.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd. Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 4.584 mænd diagnosen hvert år, og cirka 1.370 dør årligt af sygdommen.
Kræften blev holdt lige godt i skak
PACE-A er det første større forsøg, hvor mænd blev trukket lod om at få enten operation eller stereotaktisk strålebehandling.
Stereotaktisk stråling er en meget præcis strålebehandling, som kan gives i fem behandlinger frem for de mange sessioner, der før var standard.
Deltagerne blev rekrutteret på otte britiske centre mellem 2012 og 2022 og fulgt i gennemsnit otte år.
Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft
Kræftkontrollen var stort set den samme i de to grupper. Efter otte år var 91 procent af mændene i strålegruppen fri for tegn på tilbagefald mod 84 procent i operationsgruppen.
Der blev registreret 13 tilfælde med tilbagefald i alt, fem efter stråling og otte efter kirurgi.
Forskellen er lille, og forskerne understreger, at antallet er for lavt til at konkludere, at den ene behandling er bedre end den anden til at holde kræften nede.
Stor forskel på hverdagen efter behandlingen
Det store gab handler om det, patienterne mærker på egen krop. Ud over urinbind-tallene var den seksuelle funktion også bedre bevaret i strålegruppen.
Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft
På et spørgeskema, der måler erektil funktion på en skala fra 0 til 25, hvor højere er bedre, var den gennemsnitlige score 19 hos strålepatienterne og 5 hos de opererede fem år efter behandlingen.
Mave- og tarmproblemer var sjældne i begge grupper.
Resultaterne gælder mænd med mindre aggressiv kræft
Forskerne bag PACE-A påpeger, at 94 procent af deltagerne havde lav- eller mellem-risiko prostatakræft. Resultaterne siger altså mest om denne gruppe, og ikke om mænd med mere aggressiv sygdom.
Van As tilføjer ifølge The ASCO Post, at tallene favoriserer stråling. Men der var for få tilbagefald i forsøget til at konkludere, at strålebehandling er direkte bedre end kirurgi til at holde kræften nede.
Læs også: Jernmangel kan ligne vinterdepression: Disse 6 tegn bør du ikke ignorere
Både operation og strålebehandling tilbydes i dag som standardbehandling til lokal prostatakræft i Danmark.
Valget mellem dem træffes sammen med lægen ud fra kræftens stadie, mandens alder og andre helbredsforhold, og mænd med symptomer eller mistanke om prostatakræft henvises til udredning af egen læge.
Læs også: Spiseforstyrrelser hos unge er langt mere udbredt end vi troede: Disse tegn bør forældre kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.