Du behøver ikke have diabetes for at en jobsamtale, et pressemøde eller en skriftlig prøve kan slå ud på blodsukkeret.
En del af den forskning, mange forbinder med sukkersyge, kigger nu på, hvad hverdagens stress egentlig gør ved sukker-balancen hos os andre.
Et nyt observationsstudie fulgte 22 raske medicinstuderende i dagene omkring en eksamen og fandt at blodsukkeret steg målbart før og under prøven, og faldt igen bagefter.
Fundet præsenteres på årsmødet i European Association for the Study of Diabetes (EASD) i Milano, der løber fra 28. september til 2. oktober 2026.
Deltagerne var 13 kvinder og 9 mænd på gennemsnitligt 21 år, alle normalvægtige og uden tegn på diabetes.
Forskerne fra Charles University og Motol University Hospital i Prag brugte kontinuerlig blodsukkermåling (CGM), altså en lille sensor der aflæser sukkeret hvert 15. minut, fra syv dage før eksamen og indtil tre dage efter.
Blodsukkeret toppede under selve prøven
Fire dage før eksamen lå det gennemsnitlige blodsukker på 5,35 mmol/L. På selve eksamensdagen var det steget til 5,72 mmol/L, og under den skriftlige prøve nåede det op på 6,14 mmol/L.
Alle tal holder sig inden for det, der regnes som normalt for raske, men mønstret er tydeligt. Jo tættere på prøven, jo højere blodsukker.
Læs også: 8 advarselstegn på Crohns sygdom som mange forveksler med IBS i årevis
Også søvnen bar præg af presset. Målingerne om natten steg fra et gennemsnit på 4,70 mmol/L de syv nætter før eksamensugen til 4,93 mmol/L natten før prøven.
Studieforfatter Jan Broz fra Charles University i Prag understreger at niveauerne ikke er farlige i sig selv.
Det egentlige budskab er ifølge forskerne at gentagne, let forhøjede perioder over tid kan forskyde det kroppen opfatter som sit normale blodsukker-leje, og på sigt bidrage til udviklingen af type 2-diabetes.
Sådan forstyrrer stress kroppens sukkerbalance
Når kroppen registrerer pres, sender binyrerne stresshormoner som adrenalin og kortisol ud i blodet. Én af deres opgaver er at frigive lagret sukker fra leveren, så musklerne har brændstof til at reagere.
Hos raske matcher insulinet den ekstra sukker-strøm hurtigt, og niveauet falder tilbage.
Er presset vedvarende, kører det hormonelle beredskab i baggrunden uge efter uge. Videnskab.dk har tidligere beskrevet dansk forskning der viser at stresshormoner selvstændigt kan påvirke risikoen for type 2-diabetes, uafhængigt af kost, motion og øvrige livsstilsfaktorer.
Et lille studie med tydelige forbehold
Fundet skal læses med den vægt det bærer. Der er kun tale om 22 studerende og én eksamensperiode, og observationsstudier kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise at det var stressen alene der løftede blodsukkeret. Sovemønstre, kost og motion i dagene op til prøven kan spille ind.
Alligevel peger fundet samme vej som en bredere forskning i at psykisk pres har målbare metaboliske effekter, også hos folk uden diabetes.
Læs også: Din stemme afslører måske, om du har diabetes: AI klarer det på under et halvt minut
Videncenter for Diabetes fremhæver regelmæssig søvn, motion og pauser som praktiske greb der dæmper stressen og hjælper kroppen med at holde sukkerbalancen stabil.
Har du symptomer som vedvarende tørst, hyppig vandladning eller uforklaret træthed, hører det hjemme hos egen læge og ikke i stress-regnskabet.
Læs også: Antibiotikum trækkes af markedet: Læger står tilbage med færre våben mod resistente bakterier
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.