Deltagere med det højeste indtag havde 26 procent lavere risiko for at dø af enhver årsag sammenlignet med dem, der spiste mindst af det.
Forskellen svarede statistisk til at være omkring 5,7 år yngre. Det viser et kohortestudie med 829 italienere i alderen 45 til 84 år.
Studiet er kendt som Bruneck-studiet og blev publiceret i 2018 i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition.
Deltagerne fik registreret deres kost hvert femte år.
Læs også: Disse fire hverdagsændringer kombineret kan løfte din hjernefunktion med 55 procent
Ud af 146 undersøgte næringsstoffer viste spermidin den stærkeste omvendte sammenhæng med dødelighed.
Der er dog tale om et observationsstudie, som kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise at spermidin i sig selv forlænger livet.
Sådan virker spermidin i cellerne
Spermidin er et naturligt polyamin som kroppens celler selv producerer, og som også optages fra maden.
Stoffet aktiverer det forskerne kalder autofagi.
Læs også: Vil du blive 100 år? Så bør du spise efter disse kostvaner
Autofagi er kroppens indbyggede oprydningssystem, der nedbryder og genbruger slidte proteiner og beskadigede cellekomponenter så cellen kan fungere bedre.
Man kan tænke på processen som cellernes egen skraldespand.
De rigeste kilder er planter og fermenteret mad
Ifølge en gennemgang publiceret hos News-Medical er det især vegetabilske og fermenterede fødevarer der leverer mest spermidin i kosten.
Hvedekim har det højeste indhold af spermidin med op til 35 mg pr. 100 gram.
Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever
Natto, som er fermenterede sojabønner, og modnet ost som cheddar indeholder op til 20 mg pr. 100 gram.
Sojabønner indeholder op til 18 mg, mens shiitake og king trumpet-svampe kan indeholde op til 16 mg.
Bælgfrugter indeholder op til 10 mg, mens nødder og frø typisk indeholder omkring 5 til 6 mg spermidin pr. 100 gram.
Læs også: Har du langlivede forældre? De kan sænke din risiko for tidlig død med op til 42 procent
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.