Yngste kendte demenspatient i Storbritannien dør som 24-årig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En sjælden demensdiagnose hos en ung mand har givet forskere ny indsigt i, hvordan sygdommen også kan ramme langt tidligere end forventet.

I starten af tyverne føles alvorlig sygdom for de fleste fjernt. Livet handler om fremtidsplaner, arbejde og relationer, ikke om hukommelsestab eller hjernescanninger.

Demens forbindes næsten altid med alderdom, og derfor bliver de første tegn ofte overset, når de rammer unge.

Det blev virkeligheden for en familie i det østlige England, da små ændringer hos en ung mand viste sig at være starten på en sjælden og aggressiv sygdom.

En usædvanlig diagnose

Andre Yarham fra Dereham i Norfolk var blot 22 år, da læger diagnosticerede ham med frontotemporal demens.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Han anses for at være den yngste kendte demenspatient i Storbritannien. Undersøgelser viste, at hans hjerne havde forandringer, som normalt ses hos mennesker mange årtier ældre.

Frontotemporal demens er ifølge det britiske sundhedsvæsen forbundet med ændringer i personlighed, sprog og evnen til at planlægge.

Sygdommen skyldes blandt andet unormale proteinophobninger i hjernen og kan udvikle sig hurtigt.

Andre døde i juledagene som 24-årig. Familien har oplyst, at han donerede sin hjerne til forskning i håb om at bidrage til større viden om tidlig demens.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Tidlige advarselstegn

De første symptomer viste sig i 2022. Familien bemærkede, at Andre blev mere glemsom, havde svært ved at koncentrere sig og ofte virkede mentalt fraværende. Et år senere bekræftede scanninger, at der var tale om tidlig demens.

Ifølge NHS England kan tidlige tegn på demens omfatte:

  • hukommelsesproblemer
  • koncentrationsbesvær
  • sproglige vanskeligheder
  • forvirring om tid og sted
  • følelsesmæssige eller adfærdsmæssige ændringer

Kun omkring 0,1 procent af den britiske befolkning diagnosticeres med demens før 65-årsalderen.

Betydning for forskningen

Der findes i dag ingen kur mod frontotemporal demens og ingen behandling, der kan bremse sygdommens udvikling. Behandlingen fokuserer derfor på lindring og støtte.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Forskere vurderer, at sjældne tilfælde som dette er afgørende for at forstå sygdommens genetiske og biologiske mekanismer.

Donationer til forskning kan på sigt føre til tidligere diagnosticering og nye behandlingsmuligheder.

Kilder: LADbible og NHS

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.