Cyklismen er faldet med over 20% de seneste 10 år, og især de yngre generationer er begyndt at lade cyklen stå. Det er en udvikling, der vækker bekymring, ikke kun for folkesundheden, men også for miljøet.
Færre cykler på vejene
En af de mest opsigtsvækkende tendenser er, at kun 64% af danskerne ejede en cykel i 2021, sammenlignet med 77% seks år tidligere. Den største nedgang i cyklisme ses blandt danskere under 50 år, mens dem, der er over 50 år, faktisk cykler mere end for 10 år siden.
Der er dog langt større potentiale for brug af cyklen, mener Anders G. Christensen, spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland: “Da cirka halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 kilometer til arbejde, er der et kæmpe potentiale for at bruge cyklerne mere”.
Cykelparkering spiller også en vigtig rolle for, hvordan folk vælger at transportere sig. Når der er gode parkeringsmuligheder med overdækning eller aflåste parkeringsmuligheder, er folk mere tilbøjelige til at vælge cyklen. En undersøgelse fra Megafon blandt unge viste, at 39% cyklede, når faciliteterne var gode, sammenlignet med kun 26%, når de var dårlige.
Læs også: Tre minutter med maksimal indsats ændrer din blodkemi langt mere end halvanden times moderat løb
Den store synder
Hvad er så synderen, der kan forklare denne tilbagegang? Det er biler. Antallet af biler på de danske veje er steget markant. De seneste 35 år har der været en stigning på 38% i antallet af personbiler. Bilen er blevet det foretrukne transportmiddel for danskerne, og det ses tydeligt i, at 58% af alle ture i dag bliver kørt i bil – også ture på under 5 kilometer, der tidligere blev klaret på blandt andet cykel.
Flere og flere danskere vælger at tage bilen alene, især i morgentrafikken, hvor 19 ud af 20 biler kun har én person i sig. Det er især blandt børnefamilier, at behovet for effektiv logistik har gjort bilen til en nødvendighed, og dermed er cyklen blevet mindre relevant i hverdagen. Denne udvikling påvirker både trængslen i trafikken og miljøet negativt.
Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke og Altinget.
Læs også: Hvad er din maxpuls for din alder - og hvad de fem pulszoner faktisk giver dig
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.