Ny rekord! Alt udsolgt på blot 8 timer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tirsdag morgen blev det højeste antal startnumre nogensinde til et stort motionsevent sat til salg. Efter lidt over otte timer kan alle fem værtsbyer nu melde udsolgt til den syvende, der finder sted 2. pinsedag 2025.

97.500.

Så mange startnumre blev sat til salg tirsdag klokken 10.00 til Royal Run 2025. Efter lidt over otte timer kunne alle fem værtsbyer – Horsens, Ribe, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg – hænge de røde lamper ud og melde alt udsolgt, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse

”Vi er begejstrede, stolte og meget taknemmelige over den store interesse, som danskerne har vist for at deltage i Royal Run. Vi havde på fornemmelsen, at vi ville sælge alle startnumre til vores store motionsfest, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle ske på lidt over otte timer,” siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Efter lidt over fire timer kunne Horsens som den første værtsby melde alt udsolgt. Herefter fulgte Ribe, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg i nævnte rækkefølge. I alle byer udbydes distancerne One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.

Læs også: Derfor er klatring en af de mest effektive træningsformer

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

Kapaciteten i de enkelte byer fordeler sig således:

  • Ribe: 10.000
  • Viborg: 17.500
  • Horsens: 15.000
  • Korsør: 10.000
  • København/Frederiksberg: 45.000


Til Royal Run ‘24 var der 95.330 tilmeldte, hvilket var ny rekord. Den rekord er nu slået med lidt over 2.000. 

”97.500 solgte startnumre er rekord for Royal Run. Og samtidig er det rekord, at vi melder udsolgt på første salgsdag. Det vidner om, at danskerne har taget Royal Run til sig som en tradition, hvor de er aktive sammen med venner, familie, naboer og mange andre. Nu er det på med kondiskoene og gøre klar til 2. pinsedag, hvor vi holder royal motionsfest fem steder i Danmark,” siger Britt Spangsberg, der er chef for DIF Kommunikation, HR & Events og dermed Royal Run.

Om Royal Run: 

  • Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag. Siden da har motionseventet fundet sted 2. pinsedag hvert år. 
  • I 2025 vil Royal Run blive afholdt 2.pinsedag, 9. juni 2025, i Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Når motion bliver medicin: Sådan hjælper løb hjernen efter dårlig kost

LÆS OGSÅ: Sådan går du sikkert fra gang til løb med 4 simple trin

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Læs også: Så få skridt kan styrke dit helbred, viser nyt studie

Andre Artikler

Så meget søvn har du brug for i hver søvnfase

Søvnen består af flere stadier, som hver har en vigtig funktion for både krop og sind.For at vågne...

Sådan nyder du højtiden uden bekymringer med diabetes

Det er højsæson for festlige sammenkomster, men for mennesker med diabetes kan fristelserne være ekstra udfordrende.Her får...

Sådan skaber du trygge rammer for gæster med allergi

Når helligdagene bringer familie og venner sammen, fylder maden ofte mest. Men hvis dine gæster har fødevareallergi, kræver...

Forskningsbaserede strategier til at holde humøret oppe i vintermånederne

Når dagene bliver kortere og kulden tager over, mærker mange en tydelig ændring i energi og humør.Vinteren...

Så meget søvn har du brug for i hver søvnfase

Søvnen består af flere stadier, som hver har en vigtig funktion for både krop og sind.For at vågne...

Sådan nyder du højtiden uden bekymringer med diabetes

Det er højsæson for festlige sammenkomster, men for mennesker med diabetes kan fristelserne være ekstra udfordrende.Her får...

Sådan skaber du trygge rammer for gæster med allergi

Når helligdagene bringer familie og venner sammen, fylder maden ofte mest. Men hvis dine gæster har fødevareallergi, kræver...