De mest populære og skøre søvnhacks – men virker de?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

TikTok er fyldt med kreative og nogle gange skøre tricks til at forbedre ens søvn.

Derfor har vi samlet de mest populære og afslører, hvad de rent faktisk gør – og hvad de ikke gør.

Mundtape

Foto: Freepik

Mundtape bruges til at tvinge næseånding, hvilket angiveligt forbedrer søvnkvaliteten.

Eksperter advarer dog om, at det kan være farligt for personer med søvnproblemer som søvnapnø.

Læs også: Derfor bør du undgå at falde i søvn på sofaen

Kiwi før sengetid

Foto: Shutterstock.com

Et studie viser, at kiwi kan booste serotoninniveauet og forbedre søvnkvaliteten. Frugten er rig på antioxidanter og vitaminer, der understøtter en bedre nattesøvn.

Magnesium-tilskud

Foto: Shutterstock.com

Magnesium siges at berolige nervesystemet og forbedre søvn. Selvom nogle studier peger på en positiv effekt, er forskningen endnu ikke entydig.

White noise-masker

Foto: Shutterstock.com

White noise-masker lover at blokere for irriterende lyde og skabe en mere stabil søvnrytme.

Forskning viser, at hvid støj kan hjælpe, men effekten varierer fra person til person.

Læs også: Forstoppelsesmiddel forbedrede hukommelse hos personer med tidligere depression

“Sleepy girl” mocktails

Foto: Shutterstock

Disse koffeinfrie, magnesium- og melatoninfyldte drikkevarer lover at sende dig direkte i drømmeland.

Effekten afhænger dog af ingredienserne – og placebo spiller måske en større rolle end vi tror.

Blålysbriller

Foto: Shutterstock.com

Blålys fra skærme forstyrrer din naturlige melatoninproduktion. Blålysbriller kan hjælpe, men den bedste løsning er at undgå skærme før sengetid.

Søvn-trackere og smartwatches

Foto: Myriam B / Shutterstock.com

Disse gadgets overvåger din søvn, men eksperter advarer om, at for meget fokus på søvnoptimering kan føre til stress over ikke at sove godt nok.

Læs også: Nyt studie: Jerntilskud kan mindske aggressive adfærdstræk

Kølige soveværelser

Foto: Shutterstock.com

Forskning viser, at en rumtemperatur på 16-19°C fremmer dybere søvn.

Din kropstemperatur falder naturligt, når du sover, og et køligt rum understøtter denne proces.

Pineal meditation

Foto: Shutterstock.com

En populær TikTok-trend lover, at du falder i søvn på 10 minutter ved at aktivere din pinealkirtel gennem meditation.

Desværre mangler der videnskabeligt bevis for denne metode.

Læs også: Hvad sker der egentlig med hjernen under bedøvelse?

Faste søvnrytmer

Foto: Shutterstock.com

Det måske mest effektive, som du kan gøre, er at gå i seng og stå op på samme tid hver dag.

Det styrker din naturlige døgnrytme og sikrer bedre søvn i længden.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Over halvdelen oplevede bedring: Gigtmedicin viser lovende effekt mod depression

Andre Artikler

Disse almindelige håndkøbsmediciner kan give alvorlige leverskader

Smertestillende håndkøbsmedicin bliver ofte opfattet som helt ufarlig, men læger med speciale i leversygdomme advarer ifølge Parade mod...

Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

Ny forskning viser, at kroppens døgnrytme kan have betydning for både vægt og kolesterol.

Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Ny forskning tyder på, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab til at opdage risikoen for Alzheimers sygdom flere år, før de første symptomer viser sig.

Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret

De samme måltider hver dag kan virke som en nem løsning, men ifølge en diætist kan det få betydning for både sundhed og kostvaner.

Disse almindelige håndkøbsmediciner kan give alvorlige leverskader

Smertestillende håndkøbsmedicin bliver ofte opfattet som helt ufarlig, men læger med speciale i leversygdomme advarer ifølge Parade mod...

Tidspunktet for dine måltider kan påvirke mængden af mavefedt

Ny forskning viser, at kroppens døgnrytme kan have betydning for både vægt og kolesterol.

Alzheimers kan måske opdages et årti før de første symptomer

Ny forskning tyder på, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab til at opdage risikoen for Alzheimers sygdom flere år, før de første symptomer viser sig.