Du kender måske typen. Den karismatiske person, som fylder rummet, og som i starten virker helt fantastisk.
Men lidt efter lidt bliver du trukket ind i et spil, hvor du aldrig helt ved, hvor du står. Nogle dage er du elsket. Andre dage er du ingenting. Det slider. Og det efterlader mange med ét spørgsmål: Hvorfor er nogle mennesker sådan?
For første gang har forskere gennemgået over 10.000 voksne menneskers oplevelser og analyseret 33 undersøgelser for at finde svar.
Undersøgelsen kommer fra Australian Catholic University og kaster lys over en psykologisk mekanisme, der måske kan forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler narcissistiske træk – især den sårbare type, der ikke handler om arrogance, men om dyb usikkerhed og frygt for afvisning.
Læs også: Depression kan være tidligt tegn på Parkinsons og demens
Når selvkærlighed dækker over frygt
Resultaterne peger på, at mange med sårbar narcissisme ofte har haft en utryg eller ustabil barndom.
Ikke nødvendigvis traumatiske opvækster, men hjem med følelsesmæssig afstand, svigt eller uforudsigelig omsorg. Disse mennesker har ofte lært, at kærlighed er noget, der kan forsvinde uden varsel.
Derfor opstår et psykologisk paradoks: De længes efter nærhed, men beskytter sig mod den.
Facaden bliver overlevelse. De lærer at fremstå selvsikre, uimodtagelige for kritik og stærke – men indeni er det en skrøbelig konstruktion.
Læs også: Terapihunde mindsker ensomhed hos psykiatriske patienter, viser nyt studie
Ifølge forskerne udvikler nogle et såkaldt “emotionelt skjold”: en personlighedstype, hvor overdreven selvfokus og følelsesmæssig afstand fungerer som beskyttelse mod gamle sår.
Kan man ændre det?
Selvom narcissisme ofte betragtes som en fastlåst personlighedstype, viser nyere forskning noget andet.
En større undersøgelse fra 2019 peger på, at livet selv kan bløde nogle af de hårde træk op. Især når mennesker med narcissistiske træk møder modstand i arbejdslivet, i venskaber eller i kærlighed.
Det første job, første nederlag eller første gang man står alene uden at få ret – det hele kan være med til at skabe nye indsigter og bryde mønstre.
Læs også: Studie: Ketogen diæt viser kortvarig effekt ved behandlingsresistent depression
Derudover viser erfaringer fra terapi og psykologisk støtte, at forandring er muligt, hvis personen selv ønsker det – og har motivationen til at forstå sine mønstre.
Det starter tidligere, end vi tror
Måske vigtigst af alt: Studiet understreger, at forebyggelse starter længe før voksenlivet.
Når vi styrker børns følelsesmæssige tryghed og hjælper forældre med at skabe stabile relationer, lægger vi fundamentet for empati, selvværd og sunde grænser.
Det handler ikke om at pege fingre. Det handler om at forstå. Narcissisme er ikke altid egoisme.
Læs også: Nyt studie viser markant stigning i psykosediagnoser blandt unge
Det kan være en strategi for at overleve følelsesmæssige ar. Og netop den forståelse kan måske hjælpe os med at møde både os selv – og hinanden – med lidt mere indsigt og lidt mindre dom.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Læs også: Disse kendte mennesker har talt åbent om deres autisme