Kortisol bliver på sociale medier ofte skildret som en fjende. Hormonet er faktisk livsnødvendigt og regulerer blodsukker, blodtryk, immunforsvar og døgnrytme, forklarer Cleveland Clinic. Problemet opstår først når niveauet forbliver højt over lang tid.
Den klassiske sygdom med for højt kortisol hedder Cushings syndrom. Den rammer kun 10-20 danskere om året, viser Patienthåndbogen på Sundhed.dk.
Funktionelt forhøjet kortisol som følge af langvarig stress er derimod udbredt. Ifølge Sundhedsstyrelsen havde 29 procent af voksne danskere et højt stressniveau i 2021 mod 21 procent i 2013.
Otte tegn kroppen sender
Cleveland Clinic og Sundhed.dk beskriver en række klassiske tegn på for højt kortisol:
Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter
- Vægtøgning omkring maven og i ansigtet, mens arme og ben forbliver tynde
- Fedtdepoter i nakken, kaldet pukkelnakke
- Muskelsvækkelse i arme og ben og øget træthed
- Højt blodsukker, der kan udvikle sig til type 2-diabetes
- Forhøjet blodtryk uden anden forklaring
- Skrøbelige knogler og øget risiko for brud
- Lilla, stribeformede strækmærker på mave og lår
- Hyppige infektioner og sår, der heler langsomt
Sundhed.dk fremhæver desuden manglende energi, nedsat sexlyst og menstruationsforstyrrelser hos kvinder.
Sådan påvirker kortisol kroppen
Kortisol dannes i binyrerne og styres af hjernen via den såkaldte HPA-akse, som er hjernens og binyrernes samspil om stress.
Det beskriver forfatterne bag et oversigtskapitel i StatPearls, et fagligt referenceværk fra det amerikanske sundhedsvæsen.
Hormonet frigør energi ved at hæve blodsukkeret, bryde muskelprotein ned og flytte fedt ind mod maven. Nyttigt i akut fare, skadeligt hvis det bliver kronisk.
Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten
Ved længerevarende overproduktion suges også immunforsvaret og skelettet med. StatPearls beskriver reduceret knogleopbygning og øget knoglenedbrydning med osteoporose til følge.
Hormonet dæmper også REM-søvnen. Derfor føler mange sig udkørte og kan alligevel ikke sove igennem.
Et retrospektivt studie offentliggjort i april 2025 fandt, at vedvarende høj kortisol-eksponering også er forbundet med målbare kognitive svækkelser som svækket hukommelse, koncentration og følelsesregulering.
Studiet er observationelt og kan ikke bevise årsag, men resultaterne stemmer overens med tidligere fund om hjernens sårbarhed over for kronisk stress.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
Det kan du selv gøre
Cleveland Clinic peger på fire tiltag, der understøtter en sund kortisolrytme:
- Prioritér nattesøvnen og faste sengetidsrutiner
- Bevæg dig regelmæssigt, også moderat aktivitet tæller
- Øv dyb vejrtrækning eller andre afspændingsteknikker
- Vedligehold sociale relationer og lav aktiviteter du kan lide
Interessen for at “hacke” kortisol med tilskud og drikkevarer er eksploderet på sociale medier. Welltica har tidligere set nærmere på den virale cortisol-cocktail og den beskedne evidens bag den.
Hvornår bør du gå til lægen?
Har du flere af tegnene ovenfor, særligt hurtig vægtøgning om maven, tydelige strækmærker, muskelsvækkelse eller nyopstået forhøjet blodtryk uden anden forklaring, bør du kontakte egen læge.
Kortisol måles typisk via en blod-, spyt- eller urinprøve. Prøven tages ofte flere gange i døgnet fordi hormonet naturligt svinger med døgnrytmen.
Er årsagen kronisk stress og ikke Cushings syndrom, er behandlingen ikke medicin, men søvn, motion og en samtale om hvad der belaster hverdagen.
Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.