Ængstelig adfærd
Aspartam blev godkendt af FDA i 1981 og er enormt udbredt i fødevarer og drikkevarer. Faktisk findes det i næsten 5.000 produkter.
Og i forsøget lavet af neuroforsker Pradeep Bhide fra Florida State University i USA gav de mus fri adgang til vand med 15% af FDA’s anbefalede maksimale mængde (for mennesker vel og mærke) for aspartam.
Forsøget viste, at musene generelt viste mere ængselig adfærd, og det der er virkelig overraskende er, at det også kunne ses i op til to generationer efterfølgende.
Selvom de forventede resultatet, overraskede det alligevel forskerne i hvor høj grad det skete: “Det var så robust en angstlignende egenskab, som jeg ikke tror, nogen af os havde forventet, at vi ville se”, fortæller Sara Jones, en uddannet forskningsassistent ved Florida State University og tilføjer: “Det var fuldstændig uventet. Normalt ser man subtile ændringer”.
Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet
LÆS OGSÅ: Slip for dødsangst med denne enkle metode
Målinger igennem generationer
Angsten blev målt gennem en række labyrinttest på flere generationer af mus. Derudover målte de også amygdala, hjernens frygtcenter, og her fandt de en markant størrelsesforskel. Til slut målte de også musenes DNA, hvor de også fandt ændringer i kodningen – mod mere ængstelig adfærd til musen og dens næste generationer.
Så hvorfor skete det?
Når aspartam bliver indtaget bliver det spaltet i asparaginsyre, phenylalanin og methanol. Det er alle tre stoffer, der påvirker centralnervesystemet. Og det er det, forskerne mener, resulterer i det.
Men selvom resultaterne taler sit klare sprog, så skal der væsentlig mere forskning til, før de entydigt kan fortælle, at det er så farligt, som de tror. Dog anbefaler de at tænke sig en ekstra gang om før indtagelse af sødestoffet.
Artiklerne er baseret på informationer fra Pensionist.
LÆS OGSÅ: Kan magnesium lindre din angst?
LÆS OGSÅ: Sådan passer du bedst på hele din krop med et enkelt trick!
Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.