Psykologer beskriver ny personlighedstype: otroverten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange, der aldrig har følt sig hjemme som hverken introvert eller ekstrovert, får nu et nyt begreb, der endelig forklarer deres måde at være i verden på.

Mange mennesker bruger år på at finde ud af, hvor de egentlig hører til på spektret mellem stille eftertænksomhed og højlydt udadvendthed.

Måske har du også prøvet at sætte dig selv i én af de to kasser – uden at føle, at nogen af dem helt rammer plet.

For nogle er problemet ikke, at de er for sociale eller for lidt sociale, men at de ikke spejler sig i gruppen, selv når de trives blandt mennesker.

En ny personlighedstype er nu blevet foreslået af psykologiske eksperter, og den forsøger at sætte ord på præcis den oplevelse.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

En tredje vej mellem introvert og ekstrovert

I mange år har personlighedsdebatten været domineret af to poler: dem, der henter energi i selskab, og dem, der helst vil have ro for at lade op.

Men amerikansk psykiater Rami Kaminski har beskrevet en gruppe, der ikke føler sig hjemme i nogen af lejrene.

Han har arbejdet med mennesker, der fremstår sociale, åbne og nysgerrige – men som samtidig oplever en markant distance til selve fællesskabet.

De kan skabe dybe relationer én til én, men oplever fælles ritualer, gruppedynamikker og kollektiv identitet som noget, de ikke naturligt forbinder sig med.

Læs også: Dette sker i din familie, når alkohol fjernes fra hverdagen i en måned

Hvad kendetegner en otrovert?

I stedet for at være defineret af energiniveau handler denne personlighedstype om orientering.

Hvor introverte og ekstroverte finder mening i grupper – på hver deres måde – beskrives otroverter som sociale individualister.

De søger relationer, ikke fællesskaber, og føler sig ofte som gæster i enhver gruppe, uanset hvor velkomne de er.

Mange otroverter fortæller om en tidlig oplevelse af at stå lige uden for cirklen, uden at det betød, at de var ensomme.

Læs også: Mindre lyst og lav energi: Derfor rammer januarblues dig

Det handler snarere om, at deres følelsesmæssige “tilkobling” ikke automatisk aktiveres i større sammenhænge.

Ifølge Kaminski er der nogle gennemgående træk:

  • De er sociale, men ikke gruppestyrede
  • De kan være populære, men føler ikke gruppetilhørsfornemmelse
  • De knytter sig dybt til enkeltpersoner
  • De oplever ofte at blive misforstået i kollektive sammenhænge

Når man trives med mennesker – men ikke med fællesskaber

Forskere beskriver personligheden som en type, der peger væk fra gruppen, uden at personen er antisocial.

Det kan skabe indre forvirring, især når omgivelserne forventer, at social trivsel afhænger af at være en del af et fællesskab.

Læs også: Nyt studie: Søvnapnø kan øge risikoen for psykisk mistrivsel

Otroverter kan sagtens være udadvendte, morsomme og engagerede – men de føler sig ikke defineret af gruppen og oplever heller ikke den følelsesmæssige opladning, som mange andre får fra kollektive ritualer.

Begrebet giver derfor et nyt sprog til dem, der længe har stået i spændet mellem to personlighedstyper uden at høre til nogen af dem.

Artiklen er baseret på informationer fra LADbible

Læs også: Drop vægttab: Sådan kan du også forbedre dit helbred

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.