At vokse op uden en stabil og nærværende far efterlader ofte spor, der først bliver tydelige senere i livet.
Her er nogle tydelige tegn, der kan pege på, at netop din opvækst har manglet en stærk faderfigur.
Manglende tillid til autoriteter
Faderen er ofte den første autoritetsfigur i et barns liv. Når han er fraværende, enten fysisk eller følelsesmæssigt, kan det føre til, at man som voksen har svært ved at stole på chefer, lærere og andre ledere.
Autoriteter kan føles uforudsigelige eller upålidelige, hvilket skaber en grundlæggende skepsis.
Læs også: Skal tandbørsten være våd eller tør, når du børster tænder?
Overdreven selvstændighed
Voksne, der er vokset op uden støtte fra en far, lærer tidligt, at de må klare sig selv.
Det kan føre til en stærk facade af uafhængighed, men ofte gemmer der sig en indre udmattelse og frygt for at være til besvær.
At bede om hjælp føles farligt, selv når det er nødvendigt.
Ustabilt selvværd
Når et barn ikke oplever, at en far engagerer sig i dets liv, kan det efterlade en tvivl: Var jeg ikke værd at være der for?
Læs også: Ny forskning: Denne lille ting kan afgøre, hvem du bliver venner med
Denne indre usikkerhed kan hænge ved langt ind i voksenlivet og føre til lavt selvværd, selv hos dem, der objektivt klarer sig godt.
Vanskeligheder med at sætte grænser
Børn lærer grænsesætning ved at se forældre gøre det, og ved at få deres egne grænser respekteret.
En far, der enten ikke sætter grænser eller overtræder barnets, efterlader et tomrum i denne vigtige læring.
Som voksen kan det føre til, at man siger ja for ofte og får svært ved at sige fra.
Læs også: Sådan ødelægger du din tarm uden at vide det
Øget følsomhed overfor afvisning
Har man oplevet følelsesmæssig fravær eller afvisning fra en far, kan man som voksen blive ekstra sårbar overfor tegn på afvisning.
Stilhed eller manglende respons fra andre kan trigge stærke følelser og gamle sår, som gør det svært at navigere i relationer.
Søgen efter mandlige forbilleder
Mange voksne, der er vokset op uden en stærk faderfigur, søger ubevidst eller bevidst mandlige rollemodeller i form af mentorer, trænere eller ældre venner.
Det er en måde at opfylde et indre tomrum på og kan være både helende og udviklende, hvis man undgår at idealisere personen.
Læs også: Sådan kan du med en positiv tankegang forlænge dit liv med 15 %
En kombination af styrke og sorg
Fraværet af en far kan føre til, at man udvikler stor indre styrke og selvstændighed. Men det kan også efterlade en stille, vedvarende sorg over det, man aldrig fik.
Mange bærer begge dele i sig, en vilje til at klare sig og et savn efter tryghed og nærhed.
Behov for kontrol
Uforudsigelighed i barndommen, som f.eks. at en far kommer og går eller skifter mellem varme og kulde, kan skabe et stærkt behov for kontrol senere i livet.
Mange forsøger at forudse og styre situationer for at undgå skuffelse eller følelsesmæssig smerte.
Læs også: Undersøgelse: Her er det bedste land at gå på pension i
Vanskeligheder i romantiske relationer
En manglende faderfigur kan påvirke, hvordan man indgår i romantiske forhold.
Det kan komme til udtryk som frygt for intimitet, tilknytningsproblemer eller et mønster, hvor man vælger partnere, der bekræfter gamle følelser af at være uvigtig eller forladt.
Indre uro og rastløshed
Når en vigtig tilknytning mangler i barndommen, kan det skabe en konstant indre uro, en følelse af, at noget mangler, uden at man kan sætte ord på det.
Det kan føre til, at man altid søger det næste, eksempelvis nyt job, ny partner, ny mening i håbet om at finde ro.
Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder 24.