Sæt en velfungerende sovehjerne i et hotelværelse, en gæstesofa eller en sygehusseng, og noget forandrer sig. Du er længere om at falde i søvn, du vågner oftere, og den dybe søvn viger for lettere stadier. Fænomenet er så velkendt i søvnforskningen at det har fået sit eget navn, first-night effect.
Forklaringen er evolutionær. Et studie fra Brown University offentliggjort i tidsskriftet Current Biology i april 2016 viste at den ene hjernehalvdel forbliver mere aktiv end den anden, når vi sover et nyt sted. Forskerne målte hjerneaktiviteten hos 35 forsøgspersoner over to nætter med en uges mellemrum og brugte polysomnografi kombineret med magnetoencefalografi, en teknik der måler hjernens magnetfelter. Aktiviteten var højest i venstre hjernehalvdel, særligt i det såkaldte default-mode-netværk, og kun under første nat.
Testen viste at asymmetrien har en funktion. Da forskerne spillede uregelmæssige lyde ind i højre øre og på den måde stimulerede venstre hjernehalvdel, vågnede deltagerne både oftere og hurtigere end når de samme lyde blev spillet ind i det modsatte øre. På anden nat var forskellen væk.
En slags nattevagt i hjernen
Mekanismen minder om noget vi kender fra havet. Delfiner og visse fugle sover kun med den ene hjernehalvdel ad gangen, mens den anden holder øje med rovdyr. Menneskehjernen gør en mildere version af det samme, når stedet er ukendt.
Læs også: Hvilken søvnposition er bedst for dit hjerte, din mave og din ryg?
Ahmad Mayeli, søvnforsker og professor i psykiatri ved University of Pittsburgh, sammenligner mekanismen direkte med delfinerne. Om man ligger i et hotelværelse eller på savannen, gør ingen forskel for hjernen. Den har ikke fået beskeden om at stedet er sikkert.
Anna Wick, søvnforsker ved universitetet i Freiburg i Tyskland, kalder det en tilpasningsreaktion hvor den sovende hjerne forbliver på vagt i det ukendte miljø. Hun står bag et nyere studie offentliggjort i tidsskriftet Sleep i august 2024 som viste at effekten dukker op igen hver gang folk sover i et laboratorium, også når nætterne ligger uger fra hinanden. I studiet med 45 deltagere var forsøgspersonerne i gennemsnit cirka 20 minutter om at falde i søvn den første nat, mod cirka 14 minutter på opfølgningsnætter.
Hvem mærker det mest
Effekten rammer ikke alle lige hårdt. Ifølge forskerne er den mest udtalt hos børn, teenagere og ældre, mens folk i 20’erne slipper billigst. På tværs af aldersgrupper mister de fleste 20 til 30 minutters søvn den første nat i nye omgivelser.
For rejsende med et vigtigt møde, indlagte patienter og folk der ofte skifter bopæl, kan tabet gå igen nat efter nat. Praktikken i søvnlaboratorier er derfor at kassere data fra første nat netop fordi tallene ikke afspejler personens sædvanlige søvn.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du sover for lidt
Sådan kan du hjælpe hjernen på vej
Der findes ingen kur mod first-night effect, men Sleep Foundation peger på en række greb der dæmper signalerne om at stedet er fremmed.
- Tag noget genkendeligt med. Egen pude, et fotografi på natbordet eller en velkendt duft giver hjernen fortrolige signaler.
- Skru ned for lys og lyd. Mørklægningsgardiner eller sovemaske og et par ørepropper dæmper de fremmede stimuli der ellers holder vagt-systemet skarpt.
- Hold rutinerne. Den samme aftenprocedure som derhjemme, samme sengetid og en kølig temperatur i rummet hjælper kroppen med at genkende situationen.
Og et pragmatisk råd fra Mayeli. Skal en vigtig dag klares udhvilet, så rejs en nat før. Så er den skæve nat overstået inden det gælder.
Læs også: Op mod halvdelen mangler dette mineral - og det mærkes direkte på din søvn