Unge drukner i præstationspres – men ét sted får de lov at trække vejret

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fokus på fællesskab, gode relationer og deltagelse skaber gode rammer for selvudvikling og trivsel.

Flere undersøgelser peger på, at særligt unge i stigende grad kæmper med mistrivsel og psykisk pres.

I en ny forskningsartikel skriver Christoffer Schultz, at den øgede oplevelse af mistrivsel bl.a. kan skyldes en opfattelse af at skulle præstere i uddannelsessystemet og i samfundet generelt.

Det skriver Ungdomsringen i en pressemeddelelse.

Unge kan have en følelse af, at lige meget hvilken arena, de befinder sig i, bliver de målt og vejet for deres præstationer.

Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Samtidig kan nogle undersøgelsers ensidige fokus på eksempelvis søvn, kost og skærmforbrug som årsag til unges mistrivsel, kan være med til at individualisere problemet yderligere.

Det kan give unge indtrykket af, at de udelukkende selv er ansvarlige for, om de trivedes eller ej.

Christoffer Schultz argumenterer for, at vi I stedet for skulle fokusere på at sikre unge adgang til arenaer, hvor rammerne skaber gode muligheder for at flytte fokus væk fra sig selv og over på fællesskabet.

Trivselsarbejde i virkeligheden

Gennem observationer og interviews med unge og pædagogisk personale i ungdomsklubber viser Christoffer Schultz, hvordan der i ungdomsklubber arbejdes aktivt på at skabe en følelse af tryghed og tilhørsforhold blandt de unge.

Læs også: Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

I ungdomsklubberne mødes de unge med åbenhed og respekt, og pædagogisk personale, der ser dem, spørger ind til deres liv og viser interesse for, hvem de er som mennesker.

Samtidig beskriver de unge klubmedarbejderne som værende mere “afslappede” og “tilgængelige” end lærerne i skolen.

De oplever, at klubmedarbejderne engagerer sig i dem på et personligt plan – de lytter, anerkender de unges følelser og hjælper dem med konkrete udfordringer i hverdagen.

Netop den tilgang, hvor relationen vægtes højere end præstationen, er ifølge Christoffer Schultz det, der giver de unge mod på at deltage aktivt i fællesskabet, hvilket styrker deres trivsel og selvværd.

Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

Et vigtigt helle

Christoffer Schultz konkluderer, at ungdomsklubberne spiller en vigtig rolle som modvægt til et moderne samfund præget af præstationskultur og individualisering.

De tilbyder et frirum, hvor unge ikke bliver vurderet på deres præstationer, men på deres blotte tilstedeværelse. Det skaber en følelse af tryghed og anerkendelse.

Ungdomsklubberne bliver en slags helle, hvor unge kan finde ro, fællesskab og støtte i en ellers præstationspræget ungdomskultur.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Stress opdages ofte for sent – her er signalerne

Læs også: Studier peger på, at meditation kan have en virkning på migræne

Andre Artikler

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.

Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.