Søvnforskning har i de senere år bevæget sig væk fra idéen om, at man kan tænke sig til søvn.
I stedet peger neurovidenskaben på kroppens nervesystem som den afgørende faktor.
Søvn opstår, når kroppen registrerer ro, ikke når hjernen forsøger at kontrollere processen.
En af de forskere, der arbejder med netop dette krydsfelt mellem hjerne, krop og stress, er den amerikanske neuroforsker Andrew Huberman.
Læs også: Graviditet og amning forbindes med forskelle i kognition senere i livet
Hans forskning fokuserer blandt andet på, hvordan vejrtrækning og øjenbevægelser direkte påvirker hjernens alarmberedskab.
Nattesøvn og alarmberedskab
Ifølge søvnforskning er det parasympatiske nervesystem ansvarligt for dyb afslapning og restitution.
Problemet er, at mange mennesker ubevidst aktiverer det sympatiske nervesystem, når de vågner om natten.
Bekymringer om tid, arbejde eller manglende søvn får kroppen til at forblive i beredskab.
Læs også: Ny forskning: Spædbørn forstår verden tidligere end antaget
Internationale undersøgelser viser, at natlige opvågninger er udbredt og for mange bliver en fast del af søvnmønstret. Det gør evnen til hurtigt at dæmpe kroppens stressrespons afgørende.
Den konkrete metode
I den sammenhæng anbefaler Huberman en specifik, kropslig teknik, som har til formål at sænke arousal-niveauet i hjernen. Metoden består af tre dele, som udføres samtidig:
- øjnene holdes lukkede og bevæges langsomt fra side til side
- vejrtrækningen styres mod lange, rolige udåndinger
- kroppen får lov til at ligge helt stille uden aktivt at forsøge at sove
Ifølge Huberman påvirker øjenbevægelser og udånding direkte de kredsløb i hjernen, der regulerer stress og vågenhed. Kombinationen sender et signal om, at kroppen er i sikkerhed.
Søvn som bivirkning
Metoden er ikke tænkt som en garanti for øjeblikkelig søvn, men som en måde at fjerne de signaler, der holder kroppen vågen. Når alarmberedskabet dæmpes, kan søvnen følge af sig selv.
Læs også: Sådan reagerer din krop, når du erstatter kaffe med svampekaffe
For nogle vil teknikken være tilstrækkelig. For andre er den ét redskab blandt flere. Fælles for moderne søvnforskning er dog erkendelsen af, at søvn sjældent kan presses frem, men ofte opstår, når kroppen endelig får lov til at give slip.
Kilde: Unilad
Læs også: Nyt studie viser markant stigning i psykosediagnoser blandt unge