Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du stadig har lyst til dessert, selv efter et stort måltid? Forskere har nu afsløret, at hjernen spiller en afgørende rolle i dette fænomen.
Et specifikt neuralt kredsløb udløser sukkertrang og frigiver belønningsstoffer, der gør søde sager uimodståelige – selv når du er helt mæt.
Din hjerne har en “dessertmave”
Forskere har identificeret en neural vej i hjernen, der opmuntrer til sukkerindtag, selv efter at du har spist dig mæt. Denne mekanisme tilsidesætter mæthedsfølelsen og gør det svært at modstå søde sager.
Hjernen frigiver opiater, når der er sukker tilgængeligt
Når hjernen registrerer sukker, frigiver den ß-endorfin, et naturligt opiat. Dette aktiverer hjernens belønningssystem og forstærker trangen til søde fødevarer.
Læs også: Ny forskning: Middelhavskosten kan sænke blodtrykket – selv hos risikogrupper
Selv mætte personer har stadig lyst til sukker
Studier på både mus og mennesker viser, at mæthed ikke forhindrer sukkertrang. Hjernen forbliver yderst modtagelig over for søde stimuli og opmuntrer til fortsat indtag.
Sukker aktiverer hjernen på en unik måde
I modsætning til fedt eller almindelig mad aktiverer sukker specifikt “dessertmave”-stien i hjernen. Dette tyder på, at vores trang til sødt adskiller sig neurologisk fra almindelig sult.
Bare synet af sukker kan udløse cravings
Hjernen begynder at frigive ß-endorfin, så snart den registrerer sukker – selv før det bliver spist. Denne forudgående reaktion forbereder kroppen på at give efter for fristelsen.
Mekanismen er evolutionær
Fordi sukker var en sjælden, men energirig ressource i fortiden, udviklede hjernen en stærk præference for det. I dag bidrager denne overlevelsesmekanisme til overforbrug af søde fødevarer.
Læs også: Drik dig til en fladere mave: Naturligt, nemt og hurtigt
Blokering af opiatreceptorer mindsker sukkerindtag
Når forskerne hæmmede hjernens opiatreceptorer, stoppede musene med at spise ekstra sukker efter at have nået mæthedsgrænsen. Dette antyder, at opiatsignaler er afgørende for sukkertrang.
Responsen sker selv i hjerner, der aldrig har smagt sukker
Mus, der aldrig før havde været eksponeret for sukker, viste stadig en neurologisk reaktion, når de smagte det første gang. Dette tyder på, at trangen til sukker er medfødt.
Hjernescanninger bekræfter samme effekt hos mennesker
Neurobilleddannelse viser, at menneskers hjerner reagerer på samme måde som musenes, hvilket understreger, at “dessertmave”-mekanismen er universel.
Mulige perspektiver for behandling af fedme
Lægemidler, der blokerer opiatreceptorer, findes allerede, men deres effekt på vægttab er begrænset. Forskere mener, at en kombination med appetitnedsættende behandlinger kan øge deres effektivitet.
Læs også: Ekspert: Disse almindelige fødevarer er ikke så sunde, som de ser ud
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical
Læs også: Ny forskning: Visse forarbejdede fedtstoffer påvirker ikke hjertet negativt