En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Næsten 164.000 personer fulgt i 12 år - Ultraforarbejdet mad kan svække knoglerne

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Spor af PFAS fundet i over en tredjedel af testede frugter og grøntsager

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Sådan kan bananer påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Sundhedsmyndigheder reagerer efter to dødsfald i meningitis-udbrud

Andre Artikler

Sådan kan kiwi påvirke din krop, hvis du spiser dem regelmæssigt

Den lille grønne frugt gemmer på flere sundhedsfordele, end mange egentlig er klar over.

Næsten 164.000 personer fulgt i 12 år – Ultraforarbejdet mad kan svække knoglerne

Ultraforarbejdede fødevarer fylder en stor del af mange menneskers kost. Ny forskning peger på, at denne type mad også kan hænge sammen med svagere knogler.

Spor af PFAS fundet i over en tredjedel af testede frugter og grøntsager

En ny analyse af fødevarer viser spor af kemikalier, der kan blive i miljøet i lang tid. Fundene rejser spørgsmål om brugen af pesticider i landbruget.

Sådan kan bananer påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag

En diætist besluttede at spise én banan om dagen i en uge for at se, om det gjorde...

Sådan kan kiwi påvirke din krop, hvis du spiser dem regelmæssigt

Den lille grønne frugt gemmer på flere sundhedsfordele, end mange egentlig er klar over.

Næsten 164.000 personer fulgt i 12 år – Ultraforarbejdet mad kan svække knoglerne

Ultraforarbejdede fødevarer fylder en stor del af mange menneskers kost. Ny forskning peger på, at denne type mad også kan hænge sammen med svagere knogler.

Spor af PFAS fundet i over en tredjedel af testede frugter og grøntsager

En ny analyse af fødevarer viser spor af kemikalier, der kan blive i miljøet i lang tid. Fundene rejser spørgsmål om brugen af pesticider i landbruget.