En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Er du blevet ramt af norovirus? Her er, hvad du bør gøre

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Hospicesygeplejerske deler seks tegn på, at døden er få dage væk

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Hvor tit skal du måle dit blodtryk? Her er eksperternes bedste råd

Andre Artikler

Er du blevet ramt af norovirus? Her er, hvad du bør gøre

Et af vinterens mest smitsomme virus rammer lige nu uden varsel og spreder sig hurtigt i både familier og institutioner.

Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner

Flere danskere anvender GLP-1 medicin til vægttab, men mange opdager først undervejs, at bestemte fødevarer kan give kvalme, oppustethed og træthed.

Hospicesygeplejerske deler seks tegn på, at døden er få dage væk

Når livet nærmer sig sin afslutning, følger kroppen ofte nogle helt naturlige ændringer, som kan være gode for pårørende at kende.

Hvor tit skal du måle dit blodtryk? Her er eksperternes bedste råd

Regelmæssige hjemmemålinger af dit blodtryk kan opdage problemer langt tidligere end traditionelle lægebesøg.

Er du blevet ramt af norovirus? Her er, hvad du bør gøre

Et af vinterens mest smitsomme virus rammer lige nu uden varsel og spreder sig hurtigt i både familier og institutioner.

Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner

Flere danskere anvender GLP-1 medicin til vægttab, men mange opdager først undervejs, at bestemte fødevarer kan give kvalme, oppustethed og træthed.

Hospicesygeplejerske deler seks tegn på, at døden er få dage væk

Når livet nærmer sig sin afslutning, følger kroppen ofte nogle helt naturlige ændringer, som kan være gode for pårørende at kende.