En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Fruktose kan hjælpe æggestokkræft med at sprede sig, sådan virker den skjulte mekanisme

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Tør og kløende hud om vinteren? Disse tre tricks kan gøre en stor forskel

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft

Et almindeligt tyggegummi med et ekstra trick kan måske blive et nyt våben mod en kræftform.

Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier

Myndighederne har nu kortlagt, hvilke sundhedsløfter solariebranchen aldrig burde have givet sine kunder.

Fruktose kan hjælpe æggestokkræft med at sprede sig, sådan virker den skjulte mekanisme

Forskerne har fundet en helt ny mekanisme, og den handler om noget, de fleste danskere får i sig hver dag.

Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

Tre bittesmå justeringer af hverdagen peger i samme retning i et nyt australsk studie, og tilsammen kan de rykke langt mere, end de fleste ville gætte.

Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft

Et almindeligt tyggegummi med et ekstra trick kan måske blive et nyt våben mod en kræftform.

Slut med falske sundhedsløfter: Nu strammes grebet om solarier

Myndighederne har nu kortlagt, hvilke sundhedsløfter solariebranchen aldrig burde have givet sine kunder.

Fruktose kan hjælpe æggestokkræft med at sprede sig, sådan virker den skjulte mekanisme

Forskerne har fundet en helt ny mekanisme, og den handler om noget, de fleste danskere får i sig hver dag.