En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Mere end 500.000 ældre undersøgt: Vaccinerede havde lavere demensrisiko

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Disse symptomer i dine fødder kan være tegn på kræft

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Læge blev smittet med ebola - nu er han udskrevet

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Ekstrem varme rammer: Disse lande advarer om sundhedsrisiko

Andre Artikler

Kan du forestille dig et æble i dit hoved? Det er der millioner, som ikke kan

De fleste tager evnen for givet, men millioner oplever tanker på en helt anden måde.

Sådan kan bananer påvirke din hjerne, hvis du spiser dem hver dag

Bananer er måske ikke den frugt, der oftest fremhæves i kostråd for hjernen, men de indeholder flere næringsstoffer,...

Du spiser dem måske hver dag: Disse konserveringsmidler kan påvirke dit blodtryk

Ny forskning peger på, at nogle almindelige tilsætningsstoffer kan være forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Tager du fiskeolie for at beskytte hjernen? Nyt studie sætter spørgsmålstegn ved effekten

Mange tager fiskeolie for at holde hjernen skarp med alderen. Ny forskning sår tvivl om, hvor meget det faktisk hjælper.

Kan du forestille dig et æble i dit hoved? Det er der millioner, som ikke kan

De fleste tager evnen for givet, men millioner oplever tanker på en helt anden måde.

Sådan kan bananer påvirke din hjerne, hvis du spiser dem hver dag

Bananer er måske ikke den frugt, der oftest fremhæves i kostråd for hjernen, men de indeholder flere næringsstoffer,...

Du spiser dem måske hver dag: Disse konserveringsmidler kan påvirke dit blodtryk

Ny forskning peger på, at nogle almindelige tilsætningsstoffer kan være forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.