En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.

Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Den 50-årige Blink-182-trommeslager Travis Barker fortæller nu om sine helbredsproblemer, og hvordan de har fået ham til at ændre sin livsstil.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.