En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Disse oste kan du spise selv med laktoseintolerance

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Forskere udvikler en ny måde at gøre tænder hvidere på uden at skade dem

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Derfor bør allergikere holde vinduerne lukket mellem 11 og 16

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Hvordan skal din læge behandle dig efter skader og operationer? En ny blodprøve kan give svaret

Andre Artikler

Disse oste kan du spise selv med laktoseintolerance

Mange tror, at ost er helt udelukket, hvis man er laktoseintolerant, men det er ikke tilfældet.Flere typer...

Forskere udvikler en ny måde at gøre tænder hvidere på uden at skade dem

Ny forskning peger på, at tandblegning i fremtiden kan blive både mere skånsom og bedre for tændernes sundhed.

Derfor bør allergikere holde vinduerne lukket mellem 11 og 16

Det virker uskyldigt at åbne et vindue midt på dagen, men tidspunktet kan have større betydning, end mange allergikere er klar over.

Hvordan skal din læge behandle dig efter skader og operationer? En ny blodprøve kan give svaret

En ny blodprøve kan give læger vigtig viden tidligere om, hvordan patienter bør behandles efter skader og operationer.

Disse oste kan du spise selv med laktoseintolerance

Mange tror, at ost er helt udelukket, hvis man er laktoseintolerant, men det er ikke tilfældet.Flere typer...

Forskere udvikler en ny måde at gøre tænder hvidere på uden at skade dem

Ny forskning peger på, at tandblegning i fremtiden kan blive både mere skånsom og bedre for tændernes sundhed.

Derfor bør allergikere holde vinduerne lukket mellem 11 og 16

Det virker uskyldigt at åbne et vindue midt på dagen, men tidspunktet kan have større betydning, end mange allergikere er klar over.