En ny dansk metode kan vende kampen mod en af de farligste infektioner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu har danske forskere udviklet en banebrydende metode, der kan identificere de farlige bakterier i blodet meget hurtigere end før.

Når man bliver syg og mærker, at kroppen forværres time for time, kan det være svært at vide, hvad der egentlig foregår.

Men for lægerne på hospitalet er hurtig viden livsvigtig – især når det gælder blodforgiftning.

Nyt gennembrud: dna-test på rekordtid

Blodforgiftning, også kendt som sepsis, er en af de mest dødelige infektioner – især for ældre og svækkede patienter.

Den traditionelle metode til at identificere årsagen kræver dyrkning af bakterier i laboratoriet, og det tager ofte flere døgn. Det kan koste dyrebar tid.

Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Men nu har forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital skabt en ny løsning.

I stedet for at vente på levende bakterier, analyserer de dna-rester fra døde bakterier i blodet. Med avanceret teknologi og præcise algoritmer kan de på få timer finde ud af, hvilken mikroorganisme der er skyld i infektionen.

Det betyder, at lægerne hurtigere kan give patienten den rigtige antibiotikabehandling – og det kan være forskellen på liv og død.

Præcis behandling – og mindre antibiotika

Fordelene stopper ikke ved hastigheden. Den nye metode gør det også muligt at undgå bredspektret antibiotika, som bruges, når læger er i tvivl om bakterietypen. Ved at målrette behandlingen mere præcist kan man:

Læs også: Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

  • Øge patientens chance for overlevelse
  • Forkorte indlæggelsestiden
  • Mindske unødvendig antibiotikabrug
  • Forebygge udviklingen af antibiotikaresistens

Projektet har netop modtaget 3 millioner euro i støtte fra BioInnovation Institute, så teknologien kan bringes hurtigt ud på hospitaler og hjælpe patienter i praksis.

Potentielt gennembrud for global diagnostik

Metoden er allerede testet i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man ser stort potentiale. Hvis teknologien videreudvikles og skaleres, kan det blive en ny standard for hurtig diagnostik i hele verden.

Bag opfindelsen står blandt andre ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra Aalborg Universitet og overlæge Hans Linde Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

De er enige om, at denne teknologi ikke kun redder liv – men også revolutionerer måden, vi diagnosticerer livstruende infektioner på.

Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Via Ritzau

Læs også: Knoglesundhed handler ikke kun om mælk – disse grøntsager bidrager også

Andre Artikler

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.

Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Mennesker, der står ved livets afslutning, peger ofte på de samme valg og fravalg, når de ser tilbage på det liv, de har levet.

Knoglesundhed handler ikke kun om mælk – disse grøntsager bidrager også

Knoglesundhed handler ikke kun om mælk og ost. Flere grøntsager bidrager mere, end mange tror.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.

Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Mennesker, der står ved livets afslutning, peger ofte på de samme valg og fravalg, når de ser tilbage på det liv, de har levet.