Forskere eksperimenterer med at slette dårlige minder – kan vi virkelig glemme fortidens traumer?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forestil dig, at du kunne trykke på en knap og fjerne et ubehageligt minde. Måske en ydmygende oplevelse fra barndommen, en smertefuld kærestesorg eller endda et alvorligt traume.

Mange af os bærer rundt på minder, vi ville ønske, vi kunne slippe af med. Men hvad nu, hvis det faktisk var muligt?

Forskere fra blandt andet Universidad Politécnica de Madrid og New York University har undersøgt, om man kan svække eller endda fjerne uønskede minder ved hjælp af en simpel medicinsk procedure.

Resultaterne kan have enorme konsekvenser for behandling af posttraumatisk stress (PTSD) og andre lidelser, der er forbundet med smertefulde minder.

Hukommelsen er ikke så fastlåst, som vi tror

Traditionelt har man troet, at vores minder er som permanente optagelser i hjernen – én gang gemt, altid gemt.

Læs også: Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Men nyere forskning peger på, at minder ikke nødvendigvis er uforanderlige. Når vi genkalder os en oplevelse, bliver den kortvarigt ustabil og kan potentielt ændres eller svækkes.

Denne idé danner grundlaget for den undersøgelse, hvor forskere testede, om en bedøvelse kunne påvirke et minde, netop når det blev genaktiveret. Forskerholdet skabte ubehagelige minder hos en gruppe deltagere ved at vise dem følelsesmæssigt ladede billedserier.

En uge senere blev halvdelen af deltagerne bedøvet med det kirurgiske bedøvelsesmiddel propofol lige efter at have genkaldt sig mindet.

Da forskerne testede deltagernes hukommelse 24 timer senere, opdagede de, at de bedøvede deltagere havde svagere minder om den oprindelige oplevelse end kontrolgruppen. Det antyder, at propofol kan forstyrre hjernens proces med at lagre minder på ny, når de bliver genkaldt.

Læs også: Derfor er hobbyer vigtige for vores mentale sundhed

Et skridt tættere på at behandle traumer?

Resultaterne er lovende, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

  • Hvor langtidsholdbar er effekten?
  • Kan denne metode bruges til mere alvorlige minder, som f.eks. PTSD?
  • Er der risiko for, at andre vigtige minder bliver påvirket?

Forskerne bag studiet påpeger, at flere eksperimenter er nødvendige for at forstå, hvordan denne teknik kan anvendes sikkert.

En særlig bekymring er, at hvis man manipulerer hukommelsen forkert, kan det skabe nye problemer snarere end at løse dem.

Fremtidig forskning vil fokusere på at finjustere metoden – bl.a. ved at overvåge hjernens aktivitet under bedøvelsen for at finde den optimale dosis og timing.

Læs også: Trumps offentlige kalender udvides efter helbredskritik

Målet er at skabe en effektiv og sikker behandling for mennesker, der lider af uønskede minder, uden at påvirke andre dele af deres hukommelse.

Måske vil vi en dag kunne gå til lægen for at få slettet traumatiske minder, ligesom vi får fjernet en visdomstand.

Men indtil videre er det en teknologi under udvikling – og en, der rejser både etiske og videnskabelige spørgsmål.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: Nyt studie: 39 procent af toårige med mest skærmtid havde adfærdsproblemer

Læs også: Diætist spiste ét æble dagligt i en uge – sådan reagerede kroppen

Andre Artikler

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.

Nyt studie: Klamydiapneumoni i øjet kan forværre Alzheimers

Forskere har længe ledt efter tidlige tegn på Alzheimers sygdom. Nu peger ny forskning på, at svaret delvist kan findes et overraskende sted.

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.