Forskere eksperimenterer med at slette dårlige minder – kan vi virkelig glemme fortidens traumer?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forestil dig, at du kunne trykke på en knap og fjerne et ubehageligt minde. Måske en ydmygende oplevelse fra barndommen, en smertefuld kærestesorg eller endda et alvorligt traume.

Mange af os bærer rundt på minder, vi ville ønske, vi kunne slippe af med. Men hvad nu, hvis det faktisk var muligt?

Forskere fra blandt andet Universidad Politécnica de Madrid og New York University har undersøgt, om man kan svække eller endda fjerne uønskede minder ved hjælp af en simpel medicinsk procedure.

Resultaterne kan have enorme konsekvenser for behandling af posttraumatisk stress (PTSD) og andre lidelser, der er forbundet med smertefulde minder.

Hukommelsen er ikke så fastlåst, som vi tror

Traditionelt har man troet, at vores minder er som permanente optagelser i hjernen – én gang gemt, altid gemt.

Læs også: Det skete med kroppen efter syv dages intensiv meditation

Men nyere forskning peger på, at minder ikke nødvendigvis er uforanderlige. Når vi genkalder os en oplevelse, bliver den kortvarigt ustabil og kan potentielt ændres eller svækkes.

Denne idé danner grundlaget for den undersøgelse, hvor forskere testede, om en bedøvelse kunne påvirke et minde, netop når det blev genaktiveret. Forskerholdet skabte ubehagelige minder hos en gruppe deltagere ved at vise dem følelsesmæssigt ladede billedserier.

En uge senere blev halvdelen af deltagerne bedøvet med det kirurgiske bedøvelsesmiddel propofol lige efter at have genkaldt sig mindet.

Da forskerne testede deltagernes hukommelse 24 timer senere, opdagede de, at de bedøvede deltagere havde svagere minder om den oprindelige oplevelse end kontrolgruppen. Det antyder, at propofol kan forstyrre hjernens proces med at lagre minder på ny, når de bliver genkaldt.

Læs også: Din kropsholdning kan påvirke både humør og dømmekraft

Et skridt tættere på at behandle traumer?

Resultaterne er lovende, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

  • Hvor langtidsholdbar er effekten?
  • Kan denne metode bruges til mere alvorlige minder, som f.eks. PTSD?
  • Er der risiko for, at andre vigtige minder bliver påvirket?

Forskerne bag studiet påpeger, at flere eksperimenter er nødvendige for at forstå, hvordan denne teknik kan anvendes sikkert.

En særlig bekymring er, at hvis man manipulerer hukommelsen forkert, kan det skabe nye problemer snarere end at løse dem.

Fremtidig forskning vil fokusere på at finjustere metoden – bl.a. ved at overvåge hjernens aktivitet under bedøvelsen for at finde den optimale dosis og timing.

Læs også: Ensomhed kan skade dit helbred ligeså meget som 15 cigaretter om dagen

Målet er at skabe en effektiv og sikker behandling for mennesker, der lider af uønskede minder, uden at påvirke andre dele af deres hukommelse.

Måske vil vi en dag kunne gå til lægen for at få slettet traumatiske minder, ligesom vi får fjernet en visdomstand.

Men indtil videre er det en teknologi under udvikling – og en, der rejser både etiske og videnskabelige spørgsmål.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Læs også: Én bestemt måde at trække vejret på kan sænke dit stressniveau inden for minutter

Læs også: Nærdødsoplevelse vækker opsigt: Mand fortæller om sit syn af himlen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du brug for D-vitamintilskud om sommeren? Her er Sundhedsstyrelsens svar

Solen er stærk nok fra maj til september, men flere grupper har brug for tilskud hele året.

Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Titusindvis af danskere går uvidende rundt med en usynlig og potentielt livsfarlig hjertetrussel i blodet, som lægernes normale standardtjek overser fuldstændigt.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Har du brug for D-vitamintilskud om sommeren? Her er Sundhedsstyrelsens svar

Solen er stærk nok fra maj til september, men flere grupper har brug for tilskud hele året.

Skjult risiko for slagtilfælde rammer titusindvis: Her er testen du selv bør bede om hos lægen

Titusindvis af danskere går uvidende rundt med en usynlig og potentielt livsfarlig hjertetrussel i blodet, som lægernes normale standardtjek overser fuldstændigt.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.