Forskere er kommet tættere på at identificere tidlige tegn på Alzheimers. Nye analyser af hjernens aktivitet og blodforsyning viser mønstre, der opstår længe før de klassiske symptomer udvikler sig. Resultaterne kan i fremtiden gøre det muligt at opdage sygdommen tidligere og mere præcist.
Forstyrret energiforbrug
Studiet viser, at hjernens energiforbrug ændrer sig, før hukommelsesproblemer bliver tydelige. Metabolismen stiger eller falder i bestemte områder på tidspunkter, der ikke følger normale mønstre.
Blodgennemstrømning på afveje
Forskerne fandt afvigelser i blodets tilførsel til hjernen. Nogle områder oplevede øget blodgennemstrømning, mens andre fik mindre, hvilket antyder, at hjernen forsøger at kompensere for begyndende svækkelse.
En kaskade af ændringer
Hvert hjerneområde gennemgik sin egen udvikling. Nogle blev påvirket meget tidligt, mens andre først viste ændringer i de mere fremskredne stadier af sygdommen.
Læs også: Pas på: Derfor skal du være forsigtig med chiafrø
Hukommelsescentre reagerer først
De områder, der er centrale for læring og hukommelse, var ofte blandt de tidligste til at vise tegn på ubalance. Det understøtter teorien om, at netop disse funktioner er særlig sårbare ved Alzheimers.
Kroppens egne modreaktioner
De første ændringer tyder på, at hjernen forsøger at modvirke sygdomsudviklingen. For eksempel øges blodgennemstrømningen flere steder som et forsøg på at opretholde energiniveauet.
Celler i alarmberedskab
Glialceller – hjernens støtteceller – aktiveres kraftigt i de tidlige faser. Dette peger på øget inflammation og stress, som senere kan bidrage til sygdomsprogressionen.
Skjulte processer før klassiske tegn
Ifølge uafhængige eksperter viser studiet, at biologiske ændringer opstår længe før ophobningen af de velkendte proteiner. Det kan forklare, hvorfor eksisterende behandlinger ikke stopper sygdommen i tide.
Læs også: Forskere afslører: Dette er den maksimale alder, et menneske kan opnå
Nye blodkar som nødløsning
I visse stadier dannes nye blodkar for at bevare tilførslen af ilt og næring. Dette ses særligt i mellemfaserne, før sygdommens belastning bliver for stor.
Mikrogliens begrænsninger
Hjernens immunforsvar arbejder intensivt i starten, men kan med tiden blive overbelastet. Når mikrogliaceller svækkes, stiger inflammationen yderligere og forværrer udviklingen.
Store forskelle mellem personer
Forskerne fandt betydelige individuelle variationer. Nogle områder ændrede sig hurtigt, mens andre udviklede sig langsomt, hvilket peger på, at sygdomsforløbet kan variere fra person til person.
Data fra næsten 400 deltagere
Resultaterne bygger på hjernescanninger fra 403 personer i et langvarigt forskningsprogram. Kombinationen af PET- og MRI-scanninger gjorde det muligt at følge både energiforbrug og blodgennemstrømning.
Læs også: Ny behandling med lavintens lyd giver håb til personer med tinnitus
Mulighed for tidligere diagnose
Studiet antyder, at bestemte mønstre i metabolismen og blodgennemstrømningen kan bruges som biomarkører. De tydelige forskydninger i hjernens balance kan på sigt gøre det muligt at opdage Alzheimers før den irreversible skade opstår.
Behov for yderligere forskning
Forskerne understreger, at resultaterne skal gentages i andre datasæt, før de kan anvendes klinisk. Deltagerne var primært over 55 år, og derfor mangler der viden om de helt tidlige stadier hos yngre personer.
Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today