Forsøget er den længste dokumenterede periode et menneske har levet med en svinenyre – og for første gang lykkedes det bagefter at give patienten en menneskelig donornyre.
Resultatet fra Mass General Brigham i Boston er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet den 3. september 2026.
Patienten Tim Andrews havde nyresvigt i slutstadiet og var afhængig af dialyse, da han i januar 2025 fik indopereret en genmodificeret nyre fra en gris.
I januar 2026 – efter at svinenyren var fjernet – kunne kirurgerne indsætte en menneskelig donornyre, der fungerede med det samme.
Læs også: Sundhedskortet ændres: Det får betydning for 2,8 millioner danskere
Andrews er ifølge Smithsonian Magazine den fjerde person i USA, der har modtaget en genmodificeret svinenyre.
Fra svinenyre til menneskenyre
Selve svinenyren kom fra det amerikanske bioteknologiselskab eGenesis og var, ifølge Smithsonian, ændret med 69 CRISPR-genmodifikationer.
Formålet er at fjerne de gener, der får det menneskelige immunforsvar til at afvise organet med det samme, og at slå indbyggede svinevirus fra.
Ifølge forskerne begyndte nyren at virke straks efter indgrebet. Andrews slap for dialyse i 271 dage.
Læs også: EU sænker den daglige grænse for pesticidrest i din hverdagsmad: Så meget må du indtage
Efter cirka seks måneder blev hans immundæmpende medicin skruet ned på grund af en infektion, hvorefter der opstod skader på de små blodkar i organet.
Nyren blev fjernet i oktober 2025.
Kort efter blev han opskrevet til en menneskelig donornyre.
Ifølge forskerne modtog han den i januar 2026, og transplantationen forløb uden tegn på at kroppen var blevet immunologisk overfølsom af mødet med svineorganet.
Læs også: Kimchi-bakterie fangede 87 procent af nanoplast i laboratoriet, og musene skilte sig af med mere
Hvad er en xenotransplantation?
Xenotransplantation dækker over indgreb, hvor et menneske får et organ eller væv fra et dyr – i praksis en gris, fordi grisens organer størrelsesmæssigt ligner menneskets.
Metoden er stadig eksperimentel og gennemføres i USA på særlig tilladelse fra lægemiddelmyndigheden FDA.
Det nye i Andrews-forløbet er, at svinenyren ikke længere kun ses som et forsøg i sig selv, men som en bro: et midlertidigt organ, der kan holde en patient væk fra dialyse indtil en menneskenyre bliver tilgængelig.
Hvad kan det betyde i Danmark?
I Danmark er nyrer det organ flest mennesker venter på.
Læs også: Så meget hurtigere ældes unge end den forrige generation
330 patienter stod på venteliste til en nyre ved udgangen af 2025, viser tal fra Organdonation.dk baseret på indberetninger fra de tre danske transplantationscentre og Scandiatransplant.
17 danskere døde i 2025, mens de stod på venteliste til et eller flere organer.
For patienter på venteliste er dialyse den behandling, der holder dem i live, mens de venter.
Den er belastende og forbundet med højere risiko for sygdom og død jo længere, at man går på den.
Læs også: For første gang overlever 70 procent af alle kræftpatienter i mindst fem år
Xenotransplantation er endnu ikke godkendt som rutinebehandling nogen steder i verden, og resultaterne fra Mass General Brigham bygger på ét enkelt patientforløb.
Forskerne planlægger nu et større klinisk forsøg med flere patienter for at afklare, om metoden kan bruges bredere som midlertidig bro til en menneskelig donornyre.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.