Tilbage i 1950’erne afslørede en stor international undersøgelse, The Seven Countries Study, at mænd fra middelhavsområdet havde lavere risiko for hjertesygdomme end deres jævnaldrende i andre dele af verden. Dette førte til en nærmere undersøgelse af deres kostvaner, som er rig på frugt, grøntsager, fuldkorn, nødder, magre proteiner og sunde fedtstoffer. Siden da har middelhavskosten været centrum for mange diskussioner om, hvad der egentlig gør en kost sund.
Forskningen
En af de mest markante fordele ved middelhavskosten er dens positive effekt på hjertesundheden. En undersøgelse udført af forskere fra Department of Medicine, Division of Geriatrics og Nutritional Science ved Washington University i St. Louis, Missouri, viser, at denne kost kan reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde samt bidrage til vægttab.
Desuden har kosten vist sig at stabilisere blodsukkeret, hvilket gør den særligt velegnet til at forebygge type 2-diabetes. En omfattende gennemgang af forskningen af blandt andet forskere fra Institute of Neuroscience ved Trinity College Dublin peger også på, at middelhavskosten kan mindske aldersrelaterede kognitive problemer og dermed beskytte hjernen.
På trods af disse positive resultater, er der også skeptikere, der mener, at middelhavskosten ikke nødvendigvis er løsningen for alle. Vægttab, et af de mål, mange håber at opnå med denne kost, kræver stadig fokus på kalorieindtag, da mange af de sunde fødevarer, som olivenolie og nødder, er kalorietunge. Det betyder, at selv om man følger middelhavskosten, kan det være nødvendigt at holde øje med portionsstørrelser for at undgå vægtøgning.
Læs også: Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt
Er middelhavskost godt?
Middelhavskosten er ikke kun sund, den er også videnskabeligt understøttet. Ifølge eksperter som Dr. Sean Heffron, forebyggende kardiolog ved NYU Langone Health, er middelhavskosten en af de få diæter, der har solid forskning bag sig. Det er ikke blot en trend, men en livsstil, der over tid har vist sig at kunne forbedre sundheden markant.
Artiklen er baseret på informationer fra The New York Times og Healthline.
Læs også: 16:8 eller 5:2 faste - begge metoder virker, men forskning peger på hvad der er nemmest at holde