Ny revolutionerende forskning: Denne vaccine kan forhindre pandemier

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan revolutionere vores kamp mod pandemier og luftvejsinfektioner som influenza og coronavirus. Forestil dig, at vi kan stoppe disse sygdomme, inden de overhovedet begynder at sprede sig. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med de nyeste resultater kan det blive virkelighed.

T-celler viser vejen
Danske forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med amerikanske kolleger påvist, at en specifik type vaccine, der aktiverer immunforsvarets T-celler, kan blokere for smittespredning. Disse T-celler er kroppens første forsvar mod virus, og forskerne har nu dokumenteret, at de kan beskytte mod luftvejsvirusser på en måde, som ingen hidtil har gjort før.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet og en af forskerne bag forsøget, forklarer, at deres metode kan reducere smitteoverførsel drastisk. “Vi har vist, at den del af immunsystemet, som bliver kaldt T-celler, ikke alene har evnen til at beskytte det enkelte individ, men har evnen til at reducere eller måske helt forhindre smittespredningen mellem individer”, siger han til TV 2. Dette kunne betyde en fremtid uden de årlige influenzavaccinationer og måske endda uden nye pandemier.

Den simple vaccine
Den mest spændende del af forskningen er, hvordan vaccinen skal benyttes. Forsøget blev udført på mus, der modtog vaccinen gennem en næsespray, som aktiverede T-cellerne i luftvejene. Resultaterne var bemærkelsesværdige, da musene ikke udelukkende var bedre beskyttet mod sygdommen, men de kunne heller ikke smitte andre mus. Så simple sprøjt i næsen, kan måske i fremtiden forhindre mange luftbårne sygdomme.

En anden positiv effekt er, at den ikke kun dækker en enkelt variant: “Det vil sige, at hvis du allerede er vaccineret mod en eller anden variant, så er der en meget større sandsynlighed for, at de eksisterende T-celler også dækker mod den næste variant, du bliver udsat for”, fortæller Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Hvis denne teknologi viser sig at virke på mennesker, kan vi i fremtiden stå med en næsespray, der effektivt stopper både sygdom og smittespredning, selv når det drejer sig om nye virusvarianter. Det er dog vigtigt at huske, at der stadig er et stykke vej, før vi kan teste denne vaccine på mennesker.

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.