T-celler viser vejen
Danske forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med amerikanske kolleger påvist, at en specifik type vaccine, der aktiverer immunforsvarets T-celler, kan blokere for smittespredning. Disse T-celler er kroppens første forsvar mod virus, og forskerne har nu dokumenteret, at de kan beskytte mod luftvejsvirusser på en måde, som ingen hidtil har gjort før.
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet og en af forskerne bag forsøget, forklarer, at deres metode kan reducere smitteoverførsel drastisk. “Vi har vist, at den del af immunsystemet, som bliver kaldt T-celler, ikke alene har evnen til at beskytte det enkelte individ, men har evnen til at reducere eller måske helt forhindre smittespredningen mellem individer”, siger han til TV 2. Dette kunne betyde en fremtid uden de årlige influenzavaccinationer og måske endda uden nye pandemier.
Den simple vaccine
Den mest spændende del af forskningen er, hvordan vaccinen skal benyttes. Forsøget blev udført på mus, der modtog vaccinen gennem en næsespray, som aktiverede T-cellerne i luftvejene. Resultaterne var bemærkelsesværdige, da musene ikke udelukkende var bedre beskyttet mod sygdommen, men de kunne heller ikke smitte andre mus. Så simple sprøjt i næsen, kan måske i fremtiden forhindre mange luftbårne sygdomme.
En anden positiv effekt er, at den ikke kun dækker en enkelt variant: “Det vil sige, at hvis du allerede er vaccineret mod en eller anden variant, så er der en meget større sandsynlighed for, at de eksisterende T-celler også dækker mod den næste variant, du bliver udsat for”, fortæller Allan Randrup Thomsen til TV 2.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
Hvis denne teknologi viser sig at virke på mennesker, kan vi i fremtiden stå med en næsespray, der effektivt stopper både sygdom og smittespredning, selv når det drejer sig om nye virusvarianter. Det er dog vigtigt at huske, at der stadig er et stykke vej, før vi kan teste denne vaccine på mennesker.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.