Kan en lur virkelig revolutionere samfundet?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvile er blevet en ny lille form for modstand i en verden, hvor travlhed og produktivitet er blevet de højeste idealer. Her udfordrer konceptet 'Lurtid' vores opfattelse af, hvad det vil sige at være effektiv.

Den internationale bevægelse for mere hvile, som blandt andet promoveres af Tricia Herseys i bogen ‘Rest Is Resistance’, har vundet genklang også i Danmark. Her har to kvinder skabt virksomheden ‘Lurtid’, der tilbyder voksne en pause fra hverdagens stress – en to-timers lur i et roligt, omsorgsfuldt miljø.

En ny form for modstand
Nanna Salver og Ella Koppel, stifterne af ‘Lurtid’, ser deres virksomhed som en del af en større omsorgsrevolution. De mener, at vi lever i en kultur, hvor hvile bliver sidestillet med dovenskab, og hvor vi konstant føler os presset til at være produktive. “Det er jo derfor, du får skyldfølelse. Fordi du er vokset op med, at du konstant skal gøre noget eller være i gang med at udrette noget”, forklarer Nanna Salver. Ved at tilbyde voksne en chance for at tage en lur midt på dagen, uden at skulle retfærdiggøre det som en måde at blive mere produktiv bagefter, udfordrer de samfundets syn på hvile og restitution.

Et politisk redskab
Sune Lehmann Jørgensen, professor i data science tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, forklarer, at de to kvinder er en del af en voksende bevægelse, der ser retten til hvile som et politisk spørgsmål fremfor en sundhedsfordel. “Idealet ville være, hvis vi kunne leve et liv, hvor man var fri nok til at kunne tage en lur, når man havde brug for det”, siger han. Men i en verden, hvor kalenderen ofte er fyldt til bristepunktet, bliver selv hvile noget, der skal planlægges og måske endda betales for.

Kapitalisering
En 2 timers lur hos ‘Lurtid’ koster 350 kroner, hvilket kan få nogle til at løfte øjenbrynet. Det kan virke selvmodsigende, at kvinderne gerne vil væk fra den kapitalistiske produktive verden, men alligevel tager penge for det. Nanna Salver erkender, at deres arbejde ikke er gratis, men understreger, at det ikke handler om at profitere. “Vi bliver nødt til at tage penge for det. Det er en del af at give omsorgsarbejdet værdi, men det er ikke et kapitalistisk projekt, vi skal profitere højt på”, forklarer hun. Det seneste stykke tid har omsorg som værdi også fyldt debatten efter Emma Holtens bog ‘Underskud’ kom ud.

Læs også: Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

Lurtid repræsenterer mere end blot en pause – det er en del af en revolution mod de moderne produktivitetskrav, der ofte efterlader os udmattede. Hvile er ikke længere bare et personligt behov, men en kollektiv modstand mod en verden, hvor ekstremt høje krav kun bliver større.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Sover du altid på ryggen? Det kan påvirke din nattesøvn og dit hjerte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.