Kan en lur virkelig revolutionere samfundet?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvile er blevet en ny lille form for modstand i en verden, hvor travlhed og produktivitet er blevet de højeste idealer. Her udfordrer konceptet 'Lurtid' vores opfattelse af, hvad det vil sige at være effektiv.

Den internationale bevægelse for mere hvile, som blandt andet promoveres af Tricia Herseys i bogen ‘Rest Is Resistance’, har vundet genklang også i Danmark. Her har to kvinder skabt virksomheden ‘Lurtid’, der tilbyder voksne en pause fra hverdagens stress – en to-timers lur i et roligt, omsorgsfuldt miljø.

En ny form for modstand
Nanna Salver og Ella Koppel, stifterne af ‘Lurtid’, ser deres virksomhed som en del af en større omsorgsrevolution. De mener, at vi lever i en kultur, hvor hvile bliver sidestillet med dovenskab, og hvor vi konstant føler os presset til at være produktive. “Det er jo derfor, du får skyldfølelse. Fordi du er vokset op med, at du konstant skal gøre noget eller være i gang med at udrette noget”, forklarer Nanna Salver. Ved at tilbyde voksne en chance for at tage en lur midt på dagen, uden at skulle retfærdiggøre det som en måde at blive mere produktiv bagefter, udfordrer de samfundets syn på hvile og restitution.

Et politisk redskab
Sune Lehmann Jørgensen, professor i data science tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, forklarer, at de to kvinder er en del af en voksende bevægelse, der ser retten til hvile som et politisk spørgsmål fremfor en sundhedsfordel. “Idealet ville være, hvis vi kunne leve et liv, hvor man var fri nok til at kunne tage en lur, når man havde brug for det”, siger han. Men i en verden, hvor kalenderen ofte er fyldt til bristepunktet, bliver selv hvile noget, der skal planlægges og måske endda betales for.

Kapitalisering
En 2 timers lur hos ‘Lurtid’ koster 350 kroner, hvilket kan få nogle til at løfte øjenbrynet. Det kan virke selvmodsigende, at kvinderne gerne vil væk fra den kapitalistiske produktive verden, men alligevel tager penge for det. Nanna Salver erkender, at deres arbejde ikke er gratis, men understreger, at det ikke handler om at profitere. “Vi bliver nødt til at tage penge for det. Det er en del af at give omsorgsarbejdet værdi, men det er ikke et kapitalistisk projekt, vi skal profitere højt på”, forklarer hun. Det seneste stykke tid har omsorg som værdi også fyldt debatten efter Emma Holtens bog ‘Underskud’ kom ud.

Læs også: Pension er lig med mere tid, flere muligheder - og identitetskrise, viser forskning

Lurtid repræsenterer mere end blot en pause – det er en del af en revolution mod de moderne produktivitetskrav, der ofte efterlader os udmattede. Hvile er ikke længere bare et personligt behov, men en kollektiv modstand mod en verden, hvor ekstremt høje krav kun bliver større.

Artiklen er baseret på informationer fra DR.

Læs også: Psykolog afslører klare tegn på, at du er følelsesmæssigt moden

Andre Artikler

Sådan kan hvidt brød påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Hvidt brød er en fast del af mange daglige måltider, men dets effekt på kroppen afhænger af flere...

Ikke alle typer alkohol er lige skadelige, peger ny forskning på

Ny forskning tyder på, at det ikke kun er mængden af alkohol, der har betydning for helbredet.

Ukrainske børn rammes af angst, depression og selvmordstanker

En ny gennemgang af forskning viser, at krigen i Ukraine har alvorlige og langvarige konsekvenser for børns mentale sundhed.

Pension er lig med mere tid, flere muligheder – og identitetskrise, viser forskning

Pensionering bliver ofte set som starten på et frit liv, men overgangen rummer udfordringer, som ikke altid er synlige.

Sådan kan hvidt brød påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Hvidt brød er en fast del af mange daglige måltider, men dets effekt på kroppen afhænger af flere...

Ikke alle typer alkohol er lige skadelige, peger ny forskning på

Ny forskning tyder på, at det ikke kun er mængden af alkohol, der har betydning for helbredet.

Ukrainske børn rammes af angst, depression og selvmordstanker

En ny gennemgang af forskning viser, at krigen i Ukraine har alvorlige og langvarige konsekvenser for børns mentale sundhed.