De kunstige sødestoffer
Lightsodavand indeholder forskellige kunstige sødestoffer, der bruges til at give den søde smag uden kalorier. Blandt de mest anvendte er aspartam, sakkarin og sukralose. Ifølge en vurdering fra WHO kan aspartam muligvis være kræftfremkaldende. Dog er denne risiko kategoriseret som meget lav, og WHO understreger, at de mængder, vi typisk indtager, ikke udgør en væsentlig fare. For at overskride den anbefalede grænse skal en person på 60-70 kilo drikke over 9-14 dåser sodavand om dagen. Flere videnskabsfolk mener derfor, at risikoen er minimal ved moderat indtagelse, men anbefaler alligevel mådehold for at være på den sikre side.
Sakkarin og sukralose kan dog forstyrre tarmfloraen og påvirke blodsukkeret negativt, viser et studie fra 2022 foretaget af forskere fra blandt andet Tel Aviv University i Isreal. Denne forstyrrelse af tarmens bakteriesammensætning kan potentielt få konsekvenser for kroppens evne til at regulere insulin og stofskifte, hvilket på sigt kan føre til helbredsproblemer.
Dog er der brug for mere forskning på området, mener seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen: “Sødestoffer er ikke én samlet gruppe, og dem, vi putter i lightsodavand i dag, er både risikovurderet og godkendt i EU. Der er hverken fundet evidens for, at kunstige sødestoffer har en positiv eller en negativ effekt på risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, kræft eller overvægt”, forklarer han til iForm.
17% risiko for at dø tidligere
Selvom lightdrikkere slipper for de tomme kalorier, viser et studie fra 2019 foretaget af blandt andet forskere fra University College Dublin i Irland, at både light- og almindelige sodavandsdrikkere har en øget risiko for at dø tidligere. Drikker du mere end to glas om dagen, kan din risiko for at dø før tid stige med 17%.
Læs også: Bestemte fødevarer kan forstyrre virkningen af disse lægemidler
Ifølge Anne Tjønneland, overlæge og forskningsleder fra Kræftens Bekæmpelse, der også har bidraget til studiet, ved vi stadigvæk ikke, hvad sodavanden gør ved vores kroppe: “Sodavand er et ultraforarbejdet produkt, fyldt med unaturlige tilsætningsstoffer som smagsforstærkere og farvestoffer. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvad disse stoffer gør ved os”, siger hun til iForm. Dette skaber frygt for, at selv sukkerfrie varianter kan have uforudsigelige konsekvenser for helbredet.
Dog kan studier som disse ikke med sikkerhed bekræfte, at det er sodavandens skyld. Folk, som drikker sodavand, kan også have andre uforudsete usunde vaner tilfælles. Derfor kræves der mere forskning på området, da usikkerhederne stadigvæk er store. Men den klare anbefaling fra alle forskerne er, at man bør skære ned på sit forbrug og finde andre alternativer, såsom danskvand.
Artiklen er baseret på informationer fra DTU, The Guardian, Jyllands-Posten, iForm og Kræftens Bekæmpelse.
Læs også: Nyt forskningsprojekt kan ændre danskernes brødvaner