Forskning afslører sandheden om sukkerfrie sodavand – så farligt er det

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sodavand uden sukker har i mange år været markedsført som et sundere alternativ til den sukkerfyldte variant, og vi danskere drikker mere og mere af den. Men kan man frit bælle løs af light sodavand uden at skade helbredet? 

De kunstige sødestoffer
Lightsodavand indeholder forskellige kunstige sødestoffer, der bruges til at give den søde smag uden kalorier. Blandt de mest anvendte er aspartam, sakkarin og sukralose. Ifølge en vurdering fra WHO kan aspartam muligvis være kræftfremkaldende. Dog er denne risiko kategoriseret som meget lav, og WHO understreger, at de mængder, vi typisk indtager, ikke udgør en væsentlig fare. For at overskride den anbefalede grænse skal en person på 60-70 kilo drikke over 9-14 dåser sodavand om dagen. Flere videnskabsfolk mener derfor, at risikoen er minimal ved moderat indtagelse, men anbefaler alligevel mådehold for at være på den sikre side.

Sakkarin og sukralose kan dog forstyrre tarmfloraen og påvirke blodsukkeret negativt, viser et studie fra 2022 foretaget af forskere fra blandt andet Tel Aviv University i Isreal. Denne forstyrrelse af tarmens bakteriesammensætning kan potentielt få konsekvenser for kroppens evne til at regulere insulin og stofskifte, hvilket på sigt kan føre til helbredsproblemer.

Dog er der brug for mere forskning på området, mener seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen: “Sødestoffer er ikke én samlet gruppe, og dem, vi putter i lightsodavand i dag, er både risikovurderet og godkendt i EU. Der er hverken fundet evidens for, at kunstige sødestoffer har en positiv eller en negativ effekt på risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, kræft eller overvægt”, forklarer han til iForm.

17% risiko for at dø tidligere
Selvom lightdrikkere slipper for de tomme kalorier, viser et studie fra 2019 foretaget af blandt andet forskere fra University College Dublin i Irland, at både light- og almindelige sodavandsdrikkere har en øget risiko for at dø tidligere. Drikker du mere end to glas om dagen, kan din risiko for at dø før tid stige med 17%. 

Læs også: Er gurkemeje virkelig sundt? Hvad meta-analyser faktisk viser om krydderurten

Ifølge Anne Tjønneland, overlæge og forskningsleder fra Kræftens Bekæmpelse, der også har bidraget til studiet, ved vi stadigvæk ikke, hvad sodavanden gør ved vores kroppe: “Sodavand er et ultraforarbejdet produkt, fyldt med unaturlige tilsætningsstoffer som smagsforstærkere og farvestoffer. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvad disse stoffer gør ved os”, siger hun til iForm. Dette skaber frygt for, at selv sukkerfrie varianter kan have uforudsigelige konsekvenser for helbredet.

Dog kan studier som disse ikke med sikkerhed bekræfte, at det er sodavandens skyld. Folk, som drikker sodavand, kan også have andre uforudsete usunde vaner tilfælles. Derfor kræves der mere forskning på området, da usikkerhederne stadigvæk er store. Men den klare anbefaling fra alle forskerne er, at man bør skære ned på sit forbrug og finde andre alternativer, såsom danskvand.

Artiklen er baseret på informationer fra DTU, The Guardian, Jyllands-Posten, iForm og Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Din kost kan være en af de stærkeste forudsigere for om du udvikler Alzheimers

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Gris holdt ham i live i ni måneder – og han fik siden en menneskelig donornyre

En genmodificeret svinenyre holdt en 66-årig mand fri af dialyse i 271 dage.

Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet

Et nyt studie viser, at risikoen for hjerte-kar-sygdom ikke kun kan hænge sammen med personlige sundhedsvaner.

Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter

Ny gennemgang finder målbare fald i blodtryk og betændelse efter 8 til 12 ugers daglig praksis.

Tager du SGLT2-hæmmere? Disse patienter har forhøjet risiko for en alvorlig bivirkning

Et nyt studie med over 280.000 diabetespatienter peger på tre kendetegn, der øger risikoen.

Gris holdt ham i live i ni måneder – og han fik siden en menneskelig donornyre

En genmodificeret svinenyre holdt en 66-årig mand fri af dialyse i 271 dage.

Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet

Et nyt studie viser, at risikoen for hjerte-kar-sygdom ikke kun kan hænge sammen med personlige sundhedsvaner.

Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter

Ny gennemgang finder målbare fald i blodtryk og betændelse efter 8 til 12 ugers daglig praksis.