Forskning afslører sandheden om sukkerfrie sodavand – så farligt er det

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sodavand uden sukker har i mange år været markedsført som et sundere alternativ til den sukkerfyldte variant, og vi danskere drikker mere og mere af den. Men kan man frit bælle løs af light sodavand uden at skade helbredet? 

De kunstige sødestoffer
Lightsodavand indeholder forskellige kunstige sødestoffer, der bruges til at give den søde smag uden kalorier. Blandt de mest anvendte er aspartam, sakkarin og sukralose. Ifølge en vurdering fra WHO kan aspartam muligvis være kræftfremkaldende. Dog er denne risiko kategoriseret som meget lav, og WHO understreger, at de mængder, vi typisk indtager, ikke udgør en væsentlig fare. For at overskride den anbefalede grænse skal en person på 60-70 kilo drikke over 9-14 dåser sodavand om dagen. Flere videnskabsfolk mener derfor, at risikoen er minimal ved moderat indtagelse, men anbefaler alligevel mådehold for at være på den sikre side.

Sakkarin og sukralose kan dog forstyrre tarmfloraen og påvirke blodsukkeret negativt, viser et studie fra 2022 foretaget af forskere fra blandt andet Tel Aviv University i Isreal. Denne forstyrrelse af tarmens bakteriesammensætning kan potentielt få konsekvenser for kroppens evne til at regulere insulin og stofskifte, hvilket på sigt kan føre til helbredsproblemer.

Dog er der brug for mere forskning på området, mener seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen: “Sødestoffer er ikke én samlet gruppe, og dem, vi putter i lightsodavand i dag, er både risikovurderet og godkendt i EU. Der er hverken fundet evidens for, at kunstige sødestoffer har en positiv eller en negativ effekt på risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, kræft eller overvægt”, forklarer han til iForm.

17% risiko for at dø tidligere
Selvom lightdrikkere slipper for de tomme kalorier, viser et studie fra 2019 foretaget af blandt andet forskere fra University College Dublin i Irland, at både light- og almindelige sodavandsdrikkere har en øget risiko for at dø tidligere. Drikker du mere end to glas om dagen, kan din risiko for at dø før tid stige med 17%. 

Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Ifølge Anne Tjønneland, overlæge og forskningsleder fra Kræftens Bekæmpelse, der også har bidraget til studiet, ved vi stadigvæk ikke, hvad sodavanden gør ved vores kroppe: “Sodavand er et ultraforarbejdet produkt, fyldt med unaturlige tilsætningsstoffer som smagsforstærkere og farvestoffer. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvad disse stoffer gør ved os”, siger hun til iForm. Dette skaber frygt for, at selv sukkerfrie varianter kan have uforudsigelige konsekvenser for helbredet.

Dog kan studier som disse ikke med sikkerhed bekræfte, at det er sodavandens skyld. Folk, som drikker sodavand, kan også have andre uforudsete usunde vaner tilfælles. Derfor kræves der mere forskning på området, da usikkerhederne stadigvæk er store. Men den klare anbefaling fra alle forskerne er, at man bør skære ned på sit forbrug og finde andre alternativer, såsom danskvand.

Artiklen er baseret på informationer fra DTU, The Guardian, Jyllands-Posten, iForm og Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.

Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Et svensk studie af næsten 4.700 præmature babyer peger på en markant lavere risiko for både død og alvorlig tarmlidelse.

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.