Ny forskning afslører hemmeligheden bag et langt liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny opdagelse fra forskere ved Københavns Universitet kan ændre vores forståelse af, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. Fundet kan potentielt bane vejen for nye behandlinger af sygdomme, som vi endnu ikke har haft mulighed for at bekæmpe effektivt.

Det særlige fund
Forskerne har identificeret et særligt gen kaldet OSER1, som har en såkaldt pro-longevity factor, hvilket betyder, at det er med til at påvirke vores levetid positivt. Ifølge professor Lene Juel Rasmussen, en af forskerne bag studiet, kan proteinet bidrage til at øge vores livslængde ved at regulere forskellige processer i kroppen. 

Genet blev også fundet i flere andre dyrearter, såsom bananfluen. Postdoc Zhiquan Li, en anden af forskerne bag opdagelsen, tilføjer i denne sammenhæng, at netop tilstedeværelsen af dette gen i både mennesker og dyr gør resultaterne ekstra interessante. “Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker”, forklarer han til Ritzau.

Fremtidens behandling mod sygdom
Opdagelsen af OSER1 er ikke kun spændende, fordi den kan forklare, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, men også fordi det kan føre til nye behandlingsmuligheder. Forskerne håber på, at forståelsen af dette gen kan åbne døren for nye lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjertekarsygdomme og neurodegenerative sygdomme. I sidste ende handler det om at sikre, at de ekstra leveår også er præget af sundhed. Der er dog et stykke vej igen, da genet skal undersøges nærmere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Læs også: Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Ny analyse af 4,2 millioner diabetespatienter afdækker en tydelig sammenhæng mellem neurodivergens og tidlig type 2-diabetes.

Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere

En stor ny forskningsgennemgang kobler kronisk søvnbesvær til markant højere risiko for slagtilfælde og hospitalsindlæggelse.

Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

En time i motionscentret redder ikke resten af dagen, hvis den foregår i kontorstolen.

EU sænker den daglige grænse for pesticidrest i din hverdagsmad: Så meget må du indtage

EU strammer den daglige tålegrænse for et evighedskemikalie fra sprøjtemidler og industri-gasser.

Har du ADHD eller autisme? Din risiko for type 2-diabetes kan være markant højere

Ny analyse af 4,2 millioner diabetespatienter afdækker en tydelig sammenhæng mellem neurodivergens og tidlig type 2-diabetes.

Har du svært ved at sove? Din risiko for slagtilfælde kan være 26 procent højere

En stor ny forskningsgennemgang kobler kronisk søvnbesvær til markant højere risiko for slagtilfælde og hospitalsindlæggelse.

Sidder du mere end 10 timer om dagen? Det kan øge din risiko for hjertesvigt markant

En time i motionscentret redder ikke resten af dagen, hvis den foregår i kontorstolen.