Ny forskning afslører hemmeligheden bag et langt liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny opdagelse fra forskere ved Københavns Universitet kan ændre vores forståelse af, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. Fundet kan potentielt bane vejen for nye behandlinger af sygdomme, som vi endnu ikke har haft mulighed for at bekæmpe effektivt.

Det særlige fund
Forskerne har identificeret et særligt gen kaldet OSER1, som har en såkaldt pro-longevity factor, hvilket betyder, at det er med til at påvirke vores levetid positivt. Ifølge professor Lene Juel Rasmussen, en af forskerne bag studiet, kan proteinet bidrage til at øge vores livslængde ved at regulere forskellige processer i kroppen. 

Genet blev også fundet i flere andre dyrearter, såsom bananfluen. Postdoc Zhiquan Li, en anden af forskerne bag opdagelsen, tilføjer i denne sammenhæng, at netop tilstedeværelsen af dette gen i både mennesker og dyr gør resultaterne ekstra interessante. “Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker”, forklarer han til Ritzau.

Fremtidens behandling mod sygdom
Opdagelsen af OSER1 er ikke kun spændende, fordi den kan forklare, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, men også fordi det kan føre til nye behandlingsmuligheder. Forskerne håber på, at forståelsen af dette gen kan åbne døren for nye lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjertekarsygdomme og neurodegenerative sygdomme. I sidste ende handler det om at sikre, at de ekstra leveår også er præget af sundhed. Der er dog et stykke vej igen, da genet skal undersøges nærmere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever - hvad du bør vide

Læs også: Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.

Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Forskere har fundet fælles biologiske spor på tværs af fem tilstande med invaliderende træthed.

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.