Ny forskning afslører hemmeligheden bag et langt liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny opdagelse fra forskere ved Københavns Universitet kan ændre vores forståelse af, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. Fundet kan potentielt bane vejen for nye behandlinger af sygdomme, som vi endnu ikke har haft mulighed for at bekæmpe effektivt.

Det særlige fund
Forskerne har identificeret et særligt gen kaldet OSER1, som har en såkaldt pro-longevity factor, hvilket betyder, at det er med til at påvirke vores levetid positivt. Ifølge professor Lene Juel Rasmussen, en af forskerne bag studiet, kan proteinet bidrage til at øge vores livslængde ved at regulere forskellige processer i kroppen. 

Genet blev også fundet i flere andre dyrearter, såsom bananfluen. Postdoc Zhiquan Li, en anden af forskerne bag opdagelsen, tilføjer i denne sammenhæng, at netop tilstedeværelsen af dette gen i både mennesker og dyr gør resultaterne ekstra interessante. “Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker”, forklarer han til Ritzau.

Fremtidens behandling mod sygdom
Opdagelsen af OSER1 er ikke kun spændende, fordi den kan forklare, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, men også fordi det kan føre til nye behandlingsmuligheder. Forskerne håber på, at forståelsen af dette gen kan åbne døren for nye lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjertekarsygdomme og neurodegenerative sygdomme. I sidste ende handler det om at sikre, at de ekstra leveår også er præget af sundhed. Der er dog et stykke vej igen, da genet skal undersøges nærmere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved...

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.