Ny forskning afslører hemmeligheden bag et langt liv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny opdagelse fra forskere ved Københavns Universitet kan ændre vores forståelse af, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. Fundet kan potentielt bane vejen for nye behandlinger af sygdomme, som vi endnu ikke har haft mulighed for at bekæmpe effektivt.

Det særlige fund
Forskerne har identificeret et særligt gen kaldet OSER1, som har en såkaldt pro-longevity factor, hvilket betyder, at det er med til at påvirke vores levetid positivt. Ifølge professor Lene Juel Rasmussen, en af forskerne bag studiet, kan proteinet bidrage til at øge vores livslængde ved at regulere forskellige processer i kroppen. 

Genet blev også fundet i flere andre dyrearter, såsom bananfluen. Postdoc Zhiquan Li, en anden af forskerne bag opdagelsen, tilføjer i denne sammenhæng, at netop tilstedeværelsen af dette gen i både mennesker og dyr gør resultaterne ekstra interessante. “Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker”, forklarer han til Ritzau.

Fremtidens behandling mod sygdom
Opdagelsen af OSER1 er ikke kun spændende, fordi den kan forklare, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, men også fordi det kan føre til nye behandlingsmuligheder. Forskerne håber på, at forståelsen af dette gen kan åbne døren for nye lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjertekarsygdomme og neurodegenerative sygdomme. I sidste ende handler det om at sikre, at de ekstra leveår også er præget af sundhed. Der er dog et stykke vej igen, da genet skal undersøges nærmere.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.