Professor: Mænds overgangsalder er en myte!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ifølge Anders Juul, cheflæge og professor ved afdeling for vækst og reproduktion på Rigshospitalet, er begrebet 'mandlig overgangsalder’ et kunstigt koncept, som ikke kan sammenlignes med kvindernes. Men hvordan adskiller de sig egentlig fra hinanden?

Fræk markedsføring
Anders Juul forklarer, at den mandlige overgangsalder blev et emne, efter at en stor amerikansk undersøgelse tidligt i 2000’erne viste, at hormonbehandlinger til kvinder kunne være farlige. Da markedet for disse behandlinger styrtdykkede, rettede medicinalindustrien i stedet fokus mod mænd og begyndte at markedsføre testosterontilskud. 

Mænds symptomer, såsom træthed, skyldes ikke hormoner, som det gør for kvinder, men snarere ændrede livsvilkår og livsfaser. Anders Juul påpeger, at der er store individuelle forskelle i mænds testosteronniveauer, og at det normale testosteronniveau kun falder med cirka 1-2 procent om året fra 20-årsalderen. Han advarer mod den frække markedsføring, der lokker med løsninger på almindelige aldringstegn hos mænd. “Den slags kampagner spiller på de mange forventninger om at være evigt ung og få et bedre liv, men de bliver ikke til virkelighed med testosterontilskud”, forklarer Anders Juul.

Overdødelighed
Ifølge Anders Juul er der ingen dokumentation for, at testosterontilskud hjælper mænd med en normal hormonproduktion, og han understreger, at overdreven brug af testosteron kan føre til alvorlige bivirkninger. “Studier har vist, at testosteronbehandling af ældre mænd med en hormonproduktion i normalområdet kan føre til overdødelighed. Det er ikke bolsjer, man giver”, advarer han. Anders Juul siger dog afslutningsvis, at man kan give testosterontilskud til dem, som virkelig har behov for det i samråd med lægen, det skal bare ikke være et førstevalg.

Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Helse.

Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.

Hvad kreatin gør ved din hukommelse – og hvem der profiterer mest af tilskuddet

Ny systematisk gennemgang finder klarest gavn hos voksne i 60'erne og 70'erne.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.