Alkohol forårsager 5% af alle kræfttilfælde – Så meget må du drikke

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange forbinder ikke et glas vin eller en øl med kræft. Men forskning viser, at alkohol kan være skyld i op mod 5% af alle nye kræfttilfælde og kræftrelaterede dødsfald. Denne sammenhæng kommer som en overraskelse for de fleste og understreger behovet for større bevidsthed om alkoholens sundhedsskadelige virkninger.

Alkohol har en direkte indvirkning på kroppen, og forskere har fundet frem til, at alkoholindtag kan medføre kemiske og fysiske ændringer, som øger risikoen for kræft.

Når kroppen nedbryder ethanol – den type alkohol, der findes i drikkevarer – dannes der et stof, der er kendt for at være kræftfremkaldende. 

Desuden kan alkohol irritere og inflamme organer og væv, hvilket kan forårsage DNA-mutationer og give grobund for kræftceller.

Kroppen har også ekstra svært ved at optage vigtige vitaminer og mineraler efter et indtag af alkohol, som hjælper med at forhindre kræft.

Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Kvinder er særligt udsatte, da alkohol kan øge østrogenniveauerne, som i sidste ende kan fremme væksten af kræft.

Derudover kan alkohol være med til at forårsage vægtøgning, som også bliver forbundet med kræft.

Alkoholens påvirkning af kroppens organer

Alkohol kan øge risikoen for kræft i flere forskellige dele af kroppen.

Leverens hovedfunktion er at filtrere blod og fjerne giftstoffer, herunder alkohol, men tungt alkoholforbrug kan skade levercellerne og fordoble risikoen for leverkræft.

Læs også: Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter

Mund og hals er også i risikozonen. Her har man noget af den stærkeste dokumentation: Personer, der drikker meget, har op til fem gange så stor risiko for kræft i disse områder.

Også spiserøret er i fare, især i form af den aggressive og dødelige kræfttype, planocellulært karcinom.

For mænd er risikoen for tyktarms- og endetarmskræft betydeligt højere, især hvis de drikker meget.

For kvinder stiger risikoen for brystkræft proportionalt med alkoholindtaget.

Læs også: Ingen sikker nedre grænse: Selv ét glas alkohol om dagen påvirker dit blodtryk

Hvor meget alkohol kan give kræft?

Selvom det er uklart, om det at begrænse alkoholindtaget kan sænke risikoen for kræft, er det tydeligt, at risikoen stiger, jo mere man drikker.

Det er især farligt at drikke mere end fire genstande om dagen. Dog er risikoen også større, hvis du blot drikker mere end tre genstande om ugen.

Moderat forbrug defineres som op til en genstand om dagen for kvinder og op til to for mænd.

Mange tror måske ikke, at de drikker meget, men virkeligheden er ofte, at mængden af alkohol i glas og cocktails kan være højere end forventet.

Læs også: Ny undersøgelse finder mere mikroplast i lungerne hos kræftpatienter

Artiklen er baseret på informationer fra WebMD.

Læs også: Din psykiske reaktion på traumer kan forhøje din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.

Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning

Et museforsøg tyder på, at hjernen styrer din udholdenhedsgrænse, men at den kan flyttes.

Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter

Et forsøg peger på en overraskende og gratis metode mod åndenød.

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.

Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning

Et museforsøg tyder på, at hjernen styrer din udholdenhedsgrænse, men at den kan flyttes.