Grønne omgivelser i barndommen kan være nøglen til psykisk velvære

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Grønne naturområder i barndommen kan måske reducere risikoen for psykiske lidelser senere i livet. 

Grønt giver muligvis bedre psyke
Et studie fra Aarhus Universitet antyder, at børn, der vokser op tæt på naturen, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser. Men selvom sammenhængen er spændende, er den ikke nødvendigvis lig med en direkte årsagssammenhæng.

I studiet har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt næsten en million danskere ved hjælp af satellitfotos, der kortlagde mængden af grønne områder omkring deres barndomshjem. Herefter sammenlignede de dataene med forekomsten af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet. 

Ifølge postdoc Kristine Engemann, fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, viser resultaterne en tydelig tendens: “Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten”, udtaler hun i en pressemeddelelse. 

Tidligere undersøgelser har allerede påpeget, at forhold som støj, luftforurening og dårlige socioøkonomiske vilkår kan øge risikoen for psykiske problemer. Derudover har grønne omgivelser også vist at kunne fremme socialt sammenhold, fysisk aktivitet og børns kognitive udvikling.

Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Ikke hele sandheden
Studiet kan dog ikke konkludere, at grønne områder i barndommen direkte forhindrer psykiske lidelser. “Det er ren korrelation, så vi kan ikke definitivt sige, at opvæksten i grønne områder reducerer risikoen for psykiske lidelser”, siger Kristine Engemann til det amerikanske medie NPR. Årsagssammenhængen er dermed stadig uklar, da der altid vil være en vis usikkerhed om andre kendte og ukendte faktorer i registerstudier som dette.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

Andre Artikler

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.

Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.