Grønne omgivelser i barndommen kan være nøglen til psykisk velvære

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Grønne naturområder i barndommen kan måske reducere risikoen for psykiske lidelser senere i livet. 

Grønt giver muligvis bedre psyke
Et studie fra Aarhus Universitet antyder, at børn, der vokser op tæt på naturen, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser. Men selvom sammenhængen er spændende, er den ikke nødvendigvis lig med en direkte årsagssammenhæng.

I studiet har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt næsten en million danskere ved hjælp af satellitfotos, der kortlagde mængden af grønne områder omkring deres barndomshjem. Herefter sammenlignede de dataene med forekomsten af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet. 

Ifølge postdoc Kristine Engemann, fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, viser resultaterne en tydelig tendens: “Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten”, udtaler hun i en pressemeddelelse. 

Tidligere undersøgelser har allerede påpeget, at forhold som støj, luftforurening og dårlige socioøkonomiske vilkår kan øge risikoen for psykiske problemer. Derudover har grønne omgivelser også vist at kunne fremme socialt sammenhold, fysisk aktivitet og børns kognitive udvikling.

Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Ikke hele sandheden
Studiet kan dog ikke konkludere, at grønne områder i barndommen direkte forhindrer psykiske lidelser. “Det er ren korrelation, så vi kan ikke definitivt sige, at opvæksten i grønne områder reducerer risikoen for psykiske lidelser”, siger Kristine Engemann til det amerikanske medie NPR. Årsagssammenhængen er dermed stadig uklar, da der altid vil være en vis usikkerhed om andre kendte og ukendte faktorer i registerstudier som dette.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Det mest udskrevne middel i sin klasse klarer sig dårligere end tre alternativer, når man måler på det, der for alvor betyder noget.

Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

Bag tallet gemmer sig en gennemgang af næsten 30.000 FDA-indberetninger, og mønstret er tydeligst hos én bestemt aldersgruppe.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Det mest udskrevne middel i sin klasse klarer sig dårligere end tre alternativer, når man måler på det, der for alvor betyder noget.