Grønne omgivelser i barndommen kan være nøglen til psykisk velvære

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Grønne naturområder i barndommen kan måske reducere risikoen for psykiske lidelser senere i livet. 

Grønt giver muligvis bedre psyke
Et studie fra Aarhus Universitet antyder, at børn, der vokser op tæt på naturen, har op til 55 procent mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser. Men selvom sammenhængen er spændende, er den ikke nødvendigvis lig med en direkte årsagssammenhæng.

I studiet har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt næsten en million danskere ved hjælp af satellitfotos, der kortlagde mængden af grønne områder omkring deres barndomshjem. Herefter sammenlignede de dataene med forekomsten af 16 forskellige psykiske lidelser senere i livet. 

Ifølge postdoc Kristine Engemann, fra Institut for Bioscience og Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, viser resultaterne en tydelig tendens: “Med vores datasæt kan vi vise, at risikoen for at udvikle en psykisk lidelse bliver mindre, jo længere tid man har været omgivet af grønne omgivelser fra fødslen og op til 10 års alderen. Grønne omgivelser er altså vigtige under hele opvæksten”, udtaler hun i en pressemeddelelse. 

Tidligere undersøgelser har allerede påpeget, at forhold som støj, luftforurening og dårlige socioøkonomiske vilkår kan øge risikoen for psykiske problemer. Derudover har grønne omgivelser også vist at kunne fremme socialt sammenhold, fysisk aktivitet og børns kognitive udvikling.

Læs også: Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Ikke hele sandheden
Studiet kan dog ikke konkludere, at grønne områder i barndommen direkte forhindrer psykiske lidelser. “Det er ren korrelation, så vi kan ikke definitivt sige, at opvæksten i grønne områder reducerer risikoen for psykiske lidelser”, siger Kristine Engemann til det amerikanske medie NPR. Årsagssammenhængen er dermed stadig uklar, da der altid vil være en vis usikkerhed om andre kendte og ukendte faktorer i registerstudier som dette.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Er isbad bedst efter hård træning, eller virker varmen faktisk bedre for din krop?

Isbade fylder i de danske træningsmiljøer og på sociale medier, men selv eliteidrættens yndlingsredskab har en hage, som ny forskning nu stiller skarpt på.

Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen

Den tunge følelse de første minutter efter alarmen er ikke dovenskab, og tre små justeringer kan forkorte den mærkbart.

Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Fra en bleg nuance til en mørk lodret stribe. Nogle er helt harmløse, andre er grund til at ringe til lægen med det samme.