Få bælgfrugter ind i din kostplan: Prøv denne velsmagende Shakshuka

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Bælgfrugter er både nærende og klimavenlige, og her får du en opskrift, som beviser deres alsidighed og lækre smag. Prøv denne sunde opskrift på shakshuka med bønner og spinat.

Bælgfrugter booster din sundhed
Bælgfrugter, såsom kidneybønner, er rige på kostfibre og proteiner, der både mætter og styrker dit mave-tarm-system. Bælgfrugter indeholder også vitaminer og mineraler som jern, zink og magnesium, der holder din krop sund. De er særligt vigtige i en kost med mindre kød, da de giver dig de proteiner, du ellers får fra kød. 

Et studie fra Københavns Universitet fra 2017 har vist, at måltider baseret på bælgfrugter mætter bedre end måltider baseret på kød, såsom svin og kalv. Deltagerne i studiet oplevede en større mæthedsfølelse efter et måltid med bælgfrugter, og det resulterede i, at de indtog 12-13 procent færre kalorier ved deres næste måltid. Dette peger på, at bælgfrugter ikke kun er et sundere valg, men også kan hjælpe med at kontrollere vægten, fordi de reducerer risikoen for overspisning.

Shakshuka med kidneybønner og spinat

Ingredienser

Læs også: Disse sunde pestosnegle bliver din næste picnics favorit

  • 1 tsk olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ peberfrugt
  • 1 dåse hakkede tomater (400 g)
  • 1 bouillonterning
  • 4 kugler frossen spinat (60-80 g)
  • 1 dåse kidneybønner (240-260 g)
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk koriander
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 4 æg

Tilbehør

  • 50 g salatost
  • 2 spsk jalapenos
  • 2 skiver fuldkornsbrød

Fremgangsmåde

  1. Varm olie på en pande og svits hakket løg, hvidløg og peberfrugt i tern et par minutter.
  2. Tilsæt hakkede tomater og bouillonterning, og lad det koge i 3-4 minutter.
  3. Kom spinaten i og vend godt rundt, tilsæt derefter kidneybønner.
  4. Tilsæt krydderier (paprika, koriander, spidskommen, salt og peber) og lad retten simre kortvarigt.
  5. Lav fire små fordybninger i fyldet på panden og slå et æg ud i hver. Læg låg på og lad det simre i 3-4 minutter.
  6. Tag låget af og drys salatost og jalapenos over. Servér med ristet fuldkornsbrød.

Tip: Drys hakket persille eller dryp lidt sriracha-chilisauce over for ekstra smag.

Artiklen er baseret på informationer fra Naturli, iForm og bogen ‘Sense Express’ af Suzy Wengel.

Læs også: Du MÅ prøve denne sommersalat med kirsebær, bacon og feta!

Læs også: Har du også lyst til rabarber hele sommeren? Så skal du prøve denne salat

Andre Artikler

Sund jordbærkage med mandelbund og yoghurtcreme

Sommerens mest uimodståelige jordbærkage – rustik, cremet og fuld af smag!

Pas på! Dit kæledyr kan bære på en parasit, der kan koste dig livet

En skjult trussel breder sig i Europa. Læger advarer nu om en snigende parasit, der langsomt kan spise sig gennem din krop uden at du mærker det.

Dette overraskende trick lindrer solskoldning på 30 minutter

Glem aloe vera – her er husrådet mod solskoldning, alle taler om

Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år

Når vi bliver ældre, forandrer vores hud sig og kræver mere skånsom pleje. En daglig bruser er ikke...

Sund jordbærkage med mandelbund og yoghurtcreme

Sommerens mest uimodståelige jordbærkage – rustik, cremet og fuld af smag!

Pas på! Dit kæledyr kan bære på en parasit, der kan koste dig livet

En skjult trussel breder sig i Europa. Læger advarer nu om en snigende parasit, der langsomt kan spise sig gennem din krop uden at du mærker det.

Dette overraskende trick lindrer solskoldning på 30 minutter

Glem aloe vera – her er husrådet mod solskoldning, alle taler om