Fup eller fakta? Rødbedesaft kan lindre ømme muskler

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Rødbedesaft er blevet udråbt til et vidundermiddel mod ømme muskler, og den påstand florerer på flere medier. Men er der hold i det, eller er det blot fup? Nu giver en professor sit bud på, om rødbedesaft virkelig har den effekt, som mange håber på.

Kemien i rødbedesaften
Rødbedesaft indeholder store mængder af nitrat, som bliver omdannet til nitrit, når det drikkes. Dernæst bliver det videreomdannet til nitrogenmonoxid, som kan få blodkarrene til at udvide sig, hvilket øger blodgennemstrømningen til musklerne, og teoretisk set hjælper dem med at hele hurtigere. Selvom det kan lyde lovende, er der en bagside ved det høje nitratindhold. Ifølge Fødevarestyrelsen kan nitrat være skadeligt i store mængder, især for børn. Derfor frarådes det at drikke rødbedesaft regelmæssigt, da det kan påvirke iltoptagelsen negativt.

Skepsis
Flere studier har forsøgt at bevise rødbedesaftens gavnlige effekt, men der er grund til at være skeptisk. De fleste forsøg er udført på meget fysisk aktive mennesker som eliteatleter, og det er tvivlsomt, om resultaterne kan overføres til almindelige motionister. 

Desuden har mange af disse studier små deltagergrupper, hvilket gør resultaterne mindre pålidelige. Derudover har der også været en økonomisk interesse bag, da flere af de relevante studier er finansieret af virksomheder, der producerer grøntsager.

Ikke et mirakelmiddel
Selvom rødbedesaft måske har en vis effekt for atleter, er det næppe løsningen på muskelømhed for den gennemsnitlige træningsentusiast. Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler på Syddansk Universitet, ser med stor skepsis på studierne, da effekten er begrænset. Derudover skal man samtidig kigge på de potentielle risici ved nitrat. Han konkluderer, at den nuværende viden på området ikke er tilstrækkelig til, at han kan anbefale rødbedesaft som en løsning på ømme muskler.

Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.

Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Et svensk studie af næsten 4.700 præmature babyer peger på en markant lavere risiko for både død og alvorlig tarmlidelse.

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.