Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.
Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner.
Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.
Læs også: Nye sukkermønstre kan hjælpe med at opdage kræft tidligere
Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Læge så det samme hos 80 procent af tarmkræftpatienter