Overraskende: Lægers livsstilsråd giver næsten ingen effekt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi hører ofte fra lægen, at vi skal spise sundere, sove bedre og bevæge os mere. Men ny forskning viser, at disse råd sjældent gør en forskel. Trods lægens velmenende intentioner er der manglende beviser for, at livsstilsrådene faktisk hjælper patienterne til at ændre adfærd, og det kan underminere vores sundhed.

Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.

Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner. 

Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.

Læs også: Hjertebehandling: Ny metode gør det muligt at slippe for permanent metal i kroppen

Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Har du type 2-diabetes? Ny forskning kæder lang søvn sammen med helbredsrisiko

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Et simpelt bytte på tallerkenen fik en række vigtige blodprøver til at bevæge sig, mens kapslerne knap rørte sig.

Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Birkesukker har i årevis været solgt som et sundere alternativ til sukker. Nu antyder et stort studie fra forskere ved Charité i Berlin, at vi måske har talt alt for pænt om det.

Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Symptomerne starter ofte stille og kan nå synet, huden og immunforsvaret, længe inden niveauet er kritisk lavt.

Hjertebehandling: Ny metode gør det muligt at slippe for permanent metal i kroppen

En international forskergruppe peger på et alternativ til den klassiske stent, der ellers bliver siddende i kroppen resten af livet.

Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Et simpelt bytte på tallerkenen fik en række vigtige blodprøver til at bevæge sig, mens kapslerne knap rørte sig.

Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Birkesukker har i årevis været solgt som et sundere alternativ til sukker. Nu antyder et stort studie fra forskere ved Charité i Berlin, at vi måske har talt alt for pænt om det.

Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Symptomerne starter ofte stille og kan nå synet, huden og immunforsvaret, længe inden niveauet er kritisk lavt.