Overraskende: Lægers livsstilsråd giver næsten ingen effekt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi hører ofte fra lægen, at vi skal spise sundere, sove bedre og bevæge os mere. Men ny forskning viser, at disse råd sjældent gør en forskel. Trods lægens velmenende intentioner er der manglende beviser for, at livsstilsrådene faktisk hjælper patienterne til at ændre adfærd, og det kan underminere vores sundhed.

Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.

Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner. 

Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.

Læs også: Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer

Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer

Fødderne føles stramme i skoene om aftenen, og aftrykket fra sokkekanten vil ikke rigtig gå væk, selv timer efter du har hvilet dig.

6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk – uden at smage salt

De tungeste saltkilder i din hverdagsmad smager sjældent udpræget salt, og det er lige netop derfor regningen bliver så stor.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer

Fødderne føles stramme i skoene om aftenen, og aftrykket fra sokkekanten vil ikke rigtig gå væk, selv timer efter du har hvilet dig.

6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk – uden at smage salt

De tungeste saltkilder i din hverdagsmad smager sjældent udpræget salt, og det er lige netop derfor regningen bliver så stor.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.