Overraskende: Lægers livsstilsråd giver næsten ingen effekt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi hører ofte fra lægen, at vi skal spise sundere, sove bedre og bevæge os mere. Men ny forskning viser, at disse råd sjældent gør en forskel. Trods lægens velmenende intentioner er der manglende beviser for, at livsstilsrådene faktisk hjælper patienterne til at ændre adfærd, og det kan underminere vores sundhed.

Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.

Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner. 

Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.