Overraskende: Lægers livsstilsråd giver næsten ingen effekt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vi hører ofte fra lægen, at vi skal spise sundere, sove bedre og bevæge os mere. Men ny forskning viser, at disse råd sjældent gør en forskel. Trods lægens velmenende intentioner er der manglende beviser for, at livsstilsrådene faktisk hjælper patienterne til at ændre adfærd, og det kan underminere vores sundhed.

Ineffektive råd
Den britiske sundhedsmyndighed, National Institute for Health and Care Excellence, står bag 379 sundhedsråd, men det er kun 3% af dem, som er understøttet af stærk evidens for, at de har en effekt. Ifølge Minna Johansson, lektor og læge, mangler der generelt forskning, der viser, at rådgivning faktisk gør en forskel. ”Det er nok sjældent, at rådene rent faktisk hjælper folk”, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Bente Klarlund Pedersen, professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, bekræfter, at effekten af lægens råd ofte kun når de mest ressourcestærke, mens dem, der har mest brug for hjælp, sjældent ændrer adfærd. ”Vi oplever, at det er dem, der er sunde i forvejen, der lytter til rådene. Dem, der har allermest brug for rådene, ved vi godt, at vi har svært ved at nå”, fortæller hun.

Giv rådene alligevel
Det er stadig vigtigt at give livsstilsråd, selvom forskningen viser, at mange dem ikke altid har den ønskede effekt. Bente Klarlund Pedersen understreger, at vi ikke bør opgive rådene, da de stadig kan have en positiv indflydelse, især på dem, der allerede har sunde vaner. 

Råd om kost, motion og rygestop er baseret på solid viden, og selvom de måske ikke ændrer adfærd hos alle, kan de bidrage til at skabe et sundere miljø og påvirke dem omkring os. Når for eksempel forældre sender sunde madpakker med deres børn, kan det inspirere andre til at gøre det samme, og derved spreder gode vaner sig i fællesskabet.

Læs også: GLP-1-medicin forbindes med 30 procent lavere risiko for at dø af brystkræft

Hvad kan vi gøre i stedet?
Det kan være nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi vil forbedre folkesundheden. Strukturelle ændringer som mere fysisk aktivitet i skolerne, sund skolemad og bedre muligheder for at cykle til arbejde kunne være langt mere effektive end individuelle råd. Bente Klarlund Pedersen påpeger også, at mindre mængder i emballagen og højere priser på usunde fødevarer kan skabe sundere vaner på længere sigt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Håb for millioner med slidgigt: Medicin kan mindske risikoen for knæoperation

Andre Artikler

GLP-1-medicin forbindes med 30 procent lavere risiko for at dø af brystkræft

Medicin mod vægttab og diabetes bliver nu undersøgt for en mulig rolle i kræftbehandling.

Mange spiser vandmelon om sommeren – forskning peger på flere fordele

Forskning peger på, at en velkendt frugt kan bidrage til både en sundere kost og bedre væskebalance.

Håb for millioner med slidgigt: Medicin kan mindske risikoen for knæoperation

En stor analyse af millioner af patienter viser en overraskende sammenhæng, der på sigt kan få betydning for behandlingen af slidgigt.

Sådan kan blåbær påvirke dit kolesterol, hvis du spiser dem regelmæssigt

Hvis du ønsker at forbedre dit kolesteroltal, kan små ændringer i kosten gøre en forskel. Eksperter peger på,...

GLP-1-medicin forbindes med 30 procent lavere risiko for at dø af brystkræft

Medicin mod vægttab og diabetes bliver nu undersøgt for en mulig rolle i kræftbehandling.

Mange spiser vandmelon om sommeren – forskning peger på flere fordele

Forskning peger på, at en velkendt frugt kan bidrage til både en sundere kost og bedre væskebalance.

Håb for millioner med slidgigt: Medicin kan mindske risikoen for knæoperation

En stor analyse af millioner af patienter viser en overraskende sammenhæng, der på sigt kan få betydning for behandlingen af slidgigt.