9 sundhedsfordele ved græskar

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er højsæson for græskar, men de er ikke kun til pynt ved Halloween. De runde, orange frugter har en række imponerende sundhedsfremmende egenskaber, som gør dem til meget mere end bare dekorationer.

Græskar er en type vintersquash, og selvom det ofte betragtes som en grøntsag, er det faktisk en frugt, da de indeholder frø. Græskar er især populært til Halloween i Danmark, men de er også fyldt med næringsstoffer, som giver mange sundhedsmæssige fordele. Her får du 9 grunde til at spise græskar.

1. Vitamin- og mineralbombe
Græskar er ikke bare flotte at se på, men de er også fyldt med vigtige vitaminer og mineraler. En kop kogt græskar, cirka 245 gram, indeholder blandt andet hele 245% af den anbefalede daglige dosis af vitamin A og 19% af den anbefalede daglige dosis C-vitamin. Derudover er græskar lav på kalorier, da de består af 94% vand, hvilket gør dem ideel til en sund kost.

2. Beskytter kroppen
Græskar er rige på antioxidanter som betakaroten, der hjælper med at neutralisere skadelige frie radikaler i kroppen. Disse antioxidanter reducerer risikoen for sygdomme som hjertesygdomme og visse kræftformer, da de beskytter kroppens celler mod skader og oxidativ stress.

3. Stå stærkt
Græskar beskytter immunforsvaret, da det indeholder store mængder af vitamin A og C. A-vitamin bidrager til et stærkere immunsystem, mens C-vitamin hjælper kroppen med at producere hvide blodlegemer, som er essentielle for at bekæmpe infektioner. Samtidig indeholder græskar også E-vitamin, jern og folat, som yderligere styrker immunforsvaret.

Læs også: Advarsel! Mus kan have forurenet produkt solgt i blandt andet Meny og Brugsen

4. Bedre syn
Græskar er som tidligere skrevet rig på betakaroten, der omdannes til A-vitamin i kroppen. Dette vitamin er vigtigt for at opretholde et godt syn, især når vi bliver ældre. Derudover indeholder græskar lutein og zeaxanthin, som begge beskytter mod aldersrelaterede øjensygdomme, såsom grå stær.

5. Vægttab
Græskar er et godt valg, hvis du vil tabe dig. De er meget kaloriefattige og samtidig fyldt med fibre, hvilket gør dem mættende uden at tilføje for mange kalorier. Du kan nemt erstatte kalorietunge kulhydratkilder som kartofler og ris med græskar.

6. Carotenoiders kraft
De kraftfulde carotenoider i græskar har også vist sig at kunne reducere risikoen for visse kræftformer, såsom mave- og halskræft. Forskere er dog usikre på, om det er carotenoiderne i sig selv eller andre livsstilsfaktorer, der er årsag til den lavere risiko.

7. Det vigtigste organ
Græskar indeholder også masser af kalium, fibre og C-vitamin, som alle spiller en vigtig rolle for hjertesundheden. Kalium er med til at sænke blodtrykket, mens fibrene hjælper med at holde kolesteroltallet nede. Samtidig beskytter antioxidanterne i græskar mod skader på blodkarrene.

Læs også: Han var dømt til at dø af kræft - 3 ændringer reddede dog hans liv

8. Beskytter det yderste lag
De mange næringsstoffer i græskar er også gavnlige for huden. Betakaroten virker som en naturlig solbeskyttelse ved at beskytte hudens celler mod UV-stråling. Derudover bidrager C-vitamin til dannelsen af kollagen, som er med til at holde huden sund og stærk.

9. Nemme at bruge
Græskar er utroligt alsidigt i køkkenet og kan bruges i alt fra søde desserter til krydrede supper og gryderetter. Selv græskarkernerne kan spises og er rige på næringsstoffer, som blandt andet gavner blæren og hjertesundhed.

Med så mange sundhedsfordele er græskar et oplagt valg at tilføje til din kost dette efterår og vinter. Udnyt derfor højsæsonen og nyd de mange muligheder, som denne superfood giver.

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.

Læs også: Forskere afslører: Denne aftensnack kan give dig mareridt

Læs også: Oplever du disse symptomer om morgnen? Så bør du tjekkes for diabetes

Andre Artikler

Sund jordbærkage med mandelbund og yoghurtcreme

Sommerens mest uimodståelige jordbærkage – rustik, cremet og fuld af smag!

Pas på! Dit kæledyr kan bære på en parasit, der kan koste dig livet

En skjult trussel breder sig i Europa. Læger advarer nu om en snigende parasit, der langsomt kan spise sig gennem din krop uden at du mærker det.

Dette overraskende trick lindrer solskoldning på 30 minutter

Glem aloe vera – her er husrådet mod solskoldning, alle taler om

Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år

Når vi bliver ældre, forandrer vores hud sig og kræver mere skånsom pleje. En daglig bruser er ikke...

Sund jordbærkage med mandelbund og yoghurtcreme

Sommerens mest uimodståelige jordbærkage – rustik, cremet og fuld af smag!

Pas på! Dit kæledyr kan bære på en parasit, der kan koste dig livet

En skjult trussel breder sig i Europa. Læger advarer nu om en snigende parasit, der langsomt kan spise sig gennem din krop uden at du mærker det.

Dette overraskende trick lindrer solskoldning på 30 minutter

Glem aloe vera – her er husrådet mod solskoldning, alle taler om