Tid til at tilpasse sig
For mange er skiftet til vintertid ikke bare et spørgsmål om en ekstra times søvn, men en reel udfordring for døgnrytmen. B-mennesker kan nyde en time ekstra om morgenen, mens A-mennesker ofte vågner tidligere end ønsket, hvilket kan føre til en lidt kaotisk døgnrytme i starten.
Ifølge Karen Kildahl, søvnspecialist ved Center for Børn og Unges Søvn, kræver det som regel en uges tid at tilpasse sig skiftet. “Det er helt sindssygt, hvad vores døgnrytme gør for vores velbefindende”, forklarer hun til B.T. Hun understreger, at det særligt er børn, som har brug for længere tid til at justere sig.
Tre gode råd til omstillingen
- Udnyt lyset bevidst
Lys spiller en afgørende rolle i tilpasningen. Om morgenen kan du hjælpe kroppen med at vågne ved at sørge for masser af lys. Du kan eventuelt bruge et makeupspejl med lys, som gerne udsender 10.000 lux. Dette hjælper kroppen med at indstille sig på den nye rytme, forklarer Karen Kildahl. - Hold øje med måltiderne
For at understøtte en ny døgnrytme, er det vigtigt at holde sine måltider på det rette tidspunkt. Spis først morgenmad, når du ønsker, at kroppen skal være vågen og aktiv, også selvom du vågner tidligt. Dette signal til kroppen kan hjælpe dig til langsomt at justere dit indre ur. - Skab mørke ved sengetid
Et mørkt soveværelse er nødvendigt for at få kroppen i ro om aftenen. Fjern alle lyskilder, også små dioder og natlamper, der kan forstyrre søvnen. Hvis mørklægningsgardiner ikke er en mulighed, kan en sovemaske være et godt alternativ.
Giv dig selv tid
Det er helt naturligt at skulle bruge et par dage til at tilpasse sig vintertiden. Hvis du har mulighed for det, kan det også hjælpe at starte gradvist i dagene op til skiftet. Karen Kildahl anbefaler, at du tilpasser din døgnrytme med et kvarter ad gangen, hvis du kan. Dette råd er især gavnligt for børnefamilier, der har brug for lidt ekstra tid til omstillingen.
Læs også: Er du altid nedtrykt om vinteren? De 4 behandlinger der faktisk virker
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: Forskere slår alarm: Ekstremt dagdrømmeri hænger tæt sammen med psykiske lidelser
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.