De officielle kostråd
Det kan være en god rettesnor at følge de officielle kostråd. Kostrådene anbefaler, at vi spiser mere plantebaseret, varieret og fuldkorn, samt vælger magre produkter og undgår for meget sukker, salt og fedt. Det lyder enkelt, men selv når vi forsøger at følge rådene, kan vi blive narret af produkternes udseende og markedsføring.
Ultraforarbejdede fødevarer
Ultraforarbejdede fødevarer er ikke bare noget, som vi finder i slikafdelingen. Mange dagligvarer, såsom færdigretter og plantefars, gennemgår omfattende behandling og tilsættes stoffer som emulgatorer, smagsforstærkere og fortykningsmidler.
Ulla Toft, professor i sundhedsfremme ved Steno Diabetes Center Copenhagen, påpeger blandt andet, at det kan være svært at skelne sundt fra usundt blandt morgenmadsprodukter. De bliver ofte markedsført med sunde billeder og høje fuldkornsprocenter, mens de stadig indeholder store mængder sukker.
En undersøgelse fra 2024 publiceret i det medicinske tidsskrift BMJ har forbundet sådanne tilsætningsstoffer fra ultraforarbejdet mad med op til 32 forskellige sygdomme.
Læs også: Lavt D-vitamin niveau kobles til højere risiko for luftvejsinfektioner
Gode råd
Anja Olsen har i 25 år arbejdet med kost og sundhed. Hun mener, at det er blevet sværere at handle sundt ind og anbefaler, at man studerer ingredienslisten nøje. To faktorer får hende selv til at lægge varen tilbage: Hvis hun tror, at varen er én ting, men ingredienserne afslører noget helt andet, eller hvis hun ikke kan genkende halvdelen af ingredienserne.
“Kunne jeg selv lave det derhjemme?” er et spørgsmål, hun ofte bruger som tommelfingerregel. Hvis det ikke er tilfældet, så kan produktet være bearbejdet for meget til at være et godt valg. Ifølge Anja Olsen er det okay en gang imellem at spise noget ultraforarbejdet, men det bliver et problem, hvis alle vores basisingredienser på forhånd er det.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.