Hygiejnevaner ude af kontrol
Anders Miki Bojesen, formand for Rådet for Bedre Hygiejne og professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, mener, at vi længe har været besatte af at være rene. Vi bader dagligt og vasker tøjet hyppigere, end hvad godt er. ”Det lyder måske ret økoflipperagtigt, men jeg mener, vi har været langt ude ad en tangent i mange år”, siger han til Samvirke.
Renlighed skader helbredet
Den omfattende vaskerutine har ikke bare ressourcemæssige omkostninger i form af høje vandregninger og belastninger på miljøet, men den kan også gå ud over helbredet. “Mere og mere forskning tyder på, at grunden til, at vi i dag ser en masse allergi og autoimmune sygdomme, er, at vi har fjernet os fra vores naturlige miljø, og at de naturlige mikroorganismer på vores hud og i vores tarmsystem ikke er tilstede i det omfang, de burde være”, forklarer Anders Miki Bojesen.
Bakteriefloraen forsvinder
Daglige bade og skift af tøj påvirker vores naturlige bakterieflora. Disse mikroorganismer er vigtige for hudens og kroppens balance, men de bliver forstyrret, når vi vasker os for ofte. Anders Miki Bojesen understreger, at denne balance bliver påvirket “temmelig voldsomt”, når vi tager for mange bade.
Hvor ofte skal tøjet skiftes?
Ifølge Anders Miki Bojesen kan tøj, som T-shirts og skjorter, sagtens bruges i to til tre dage uden helbredsmæssige konsekvenser. Undertøj og strømper kræver mere opmærksomhed, især hvis man har varme fødder eller sveder meget. Men generelt er der plads til at slække lidt på hygiejnen, uden at gå på kompromis med sundheden.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
Antal ugentlige bade
Eksperten påpeger, at to ugentlige bade kan være tilstrækkeligt for mange. Mellem disse kan man nøjes med klatvask for at opretholde en passende hygiejne. “Det er en renhedskultur, vi selv har skabt. Men den kunne man jo udfordre”, siger han.
Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke.
Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.