Avanceret behandlingsteknik skaber håb
Behandlingsformen hedder CAR-T og er en banebrydende teknik, hvor forskerne udtager patientens egne hvide blodlegemer, kaldet T-celler, og genetisk manipulerer dem, så de kan målrette og reducere B-cellerne i kroppen. Det er disse celler, som kan være med til at fremprovokere symptomer.
Når de modificerede celler injiceres tilbage i patientens blod, kan de potentielt bremse sygdommens udvikling ved at kontrollere immunforsvarets reaktioner. Metoden er hidtil mest kendt fra kræftbehandling, men de lovende resultater fra det seneste forsøg viser, at den også kan have potentiale i behandlingen af sclerose.
Positivt udfald i første forsøg
Et nyt forsøg med to deltagere, en 36-årig mand og en 47-årig kvinde, har vist, at CAR-T-behandlingen kan være både sikker og effektiv mod progressiv sclerose.
LÆS OGSÅ: Sørgelig verdensrekord til Danmark!
Læs også: Han spiste bacon hver dag i en uge og her er hvad der skete
De to deltagere gennemgik behandlingen uden alvorlige bivirkninger, og den kvindelige deltager oplevede et tydeligt fald i en biomarkør, der er knyttet til sygdomsaktivitet.
Forskerne bag studiet ser det som et vigtigt fremskridt og et tegn på, at behandlingen kan blive en mulig løsning for sclerose-patienter med fremskreden art.
Flere studier på vej
Forskerne arbejder nu på at udvide studierne med flere deltagere. På Stanford University i USA har et større forsøg med CAR-T-behandling og progressiv sclerose allerede taget sin begyndelse. Her vil man teste behandlingen på op til 12 patienter og følge dem tæt i op til et år.
Samtidig udvikler forskere i Californien nye metoder, der kan reducere behandlingstiden, hvilket gør CAR-T til en mere tilgængelig mulighed for patienterne.
Læs også: Tungmetaller fundet i havregryn – især cadmium vækker bekymring
Artiklen er baseret på informationer fra Scleroseforeningen.
LÆS OGSÅ: Snart kan danskere vælge genoplivning fra
LÆS OGSÅ: Ny app gør hverdagen nemmere for sukkersygepatienter
Læs også: Methamfetamin kobles til hver sjette blodprop i hjertet i nyt studie