Hvordan måles fertilitet?
Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før de fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter.
Danskerene i toppen
Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande.
I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland.
“Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19”, siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Læs også: Serena Williams: Derfor frøs jeg mine æg ned i 20'erne
LÆS OGSÅ: Fakta eller myte? 6 påstande om fertilitet
Lavpunkt
57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere.
Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder.
Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023.
Læs også: Nyt studie: Din civilstatus kan påvirke din kræftrisiko
EU-gennemsnittet i fertilitet
Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra Eurostat, fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit. Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt Island.
Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn.
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
LÆS OGSÅ: Ny forskning afslører: Vores omgivelser påvirker fertiliteten hos mænd og kvinder
Læs også: Ny forskning undersøger effekten af søvnunderskud på hjernen
LÆS OGSÅ: Ekspertens vurdering: Gør mobilen sæden ringere?
Læs også: Sorg kan skabe afstand - derfor har du svært ved at række ud