Stop bekymringstankerne én gang for alle

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Bekymringstanker kan nemt snige sig ind i hverdagen og vokse sig større, end de behøves. Det føles måske som en nødvendighed at have styr på alting, men en overdreven bekymring kan hurtigt dræne dig for energi og livsglæde. Heldigvis kan du lære at give slip og finde balancen.

Bekymringstanker er usunde
Når bekymringstanker tager overhånd, kører kroppen og sindet i konstant alarmberedskab. Det svarer til altid at have speederen i bund, hvilket kan føre til udmattelse og i værste fald sygdom. 

Kroppen er skabt til at klare pressede situationer, men ikke til at leve i dem konstant. Et evigt fokus på ‘hvad nu hvis’ kan ødelægge evnen til at slappe af og regenerere. 

Ifølge eksperter, såsom coach Birgitte Aagaard, kan denne tilstand påvirke både helbred og relationer negativt.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Stress, angst og bekymringstanker
Mange forveksler bekymringstanker med angst. Symptomer som hjertebanken, svedige håndflader og uro kan føles som angst, men de kan ofte spores til bekymringer over konkrete problemer. 

Stress fra overfyldte skemaer og behovet for kontrol udløser ofte denne tilstand. Det gælder derfor om at finde ud af, om dine bekymringer er konstruktive, eller om de blot fodrer unødig stress og uro og kan give en angstlignende tilstand.

Tjeklisten
Bekymringstanker er ofte tæt forbundet med en indre tjekliste. Denne liste kan omhandle alt fra perfekt orden i hjemmet til kontrol over alle aspekter af livet. 

For at bryde denne cyklus skal du lære at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er spild af energi. Prøv at stille dig selv spørgsmål som: Er det min opgave? Hvad kan jeg rent faktisk ændre? Ved at slippe nogle af disse krav kan du frigøre energi og fokusere på det, der virkelig betyder noget. Drop derfor din indre tjekliste og fokuser på, hvad du kan gøre i nuet.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Artiklen er baseret på informationer fra Naturli.

LÆS OGSÅ: Sådan passer du bedst på hele din krop med et enkelt trick!

LÆS OGSÅ: Psykologernes bedste råd til at leve med uvisheden

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.

Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Et amerikansk universitetshospital har taget et kondenseret stimulationsprogram i brug, og de første kliniske forsøg peger på en effekt, der kommer markant hurtigere end i standardbehandlingen.

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.