Nyt forsøg: Undervisning kan lindre smerter lige så effektivt som træning

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tusindvis af danskere lever med kroniske smerter. Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at undervisning i smerteforståelse har en positiv effekt.

Omkring 15.000 danskere får hvert år udskiftet knæleddet på grund af slidgigt. Formålet med operationen er at fjerne patientens smerter. Langt de fleste oplever efterfølgende betydelige forbedringer, men for 15-20 procent bliver kroniske smerter en invaliderende del af hverdagen. Ofte får de tilmed at vide, at der ikke er mere at gøre.

Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at smerteundervisning og træning kan give håb for netop denne patientgruppe, skriver de i en pressemeddelelse.

Smerteundervisning

Forsøget involverede 69 patienter, der alle havde kroniske smerter mere end et år efter at have fået nyt knæ. De blev delt i to grupper, hvoraf den ene modtog smerteundervisning, og den anden gruppe både fik smerteundervisning og målrettet fysisk træning.

Ved opfølgning et år senere oplevede en tredjedel af deltagerne signifikante forbedringer i selvrapporteret smerte og funktionstest – uanset hvilken gruppe de tilhørte.

Jesper Bie Larsen, adjunkt ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, forklarer:

Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

“Vi havde forventet, at dem, der både fik træning og undervisning, ville klare sig bedre end dem, der kun fik undervisning. Men der var ingen forskel. Det betyder ikke, at det ikke er en god idé at træne, men det kaster lys over, at vi måske burde tage undervisning i brug som et selvstændigt og relativt simpelt redskab, som mange kan få glæde af”.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du naturligt smerter fra slidgigt

Smerten er ægte

Kroniske smerter kan være vanskelige at behandle, da de sjældent kan kobles til en specifik muskel, sene eller knogle. Derfor ender mange patienter med at blive sendt hjem uden et reelt behandlingsalternativ.

Jesper Bie Larsen har en baggrund som fysioterapeut og har selv stået med patienter, han ikke har kunnet hjælpe. Han ved derfor også, hvor frustrerende det er for begge parter, når den biomekaniske forklaring kommer til kort.

Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

“Det er vigtigt at understrege, at smerterne er fuldstændig ægte. Det er altså ikke noget, patienten finder på. Nervesystemet er på overarbejde, og signaler, som normalt ville blive ignoreret, får fri passage og fører til oplevelsen af smerter”, siger han.

I forsøget var undervisningen centreret om netop at give deltagerne en forståelse af, hvad kroniske smerter er. Her blev de undervist i, hvilke mekanismer der ligger bag deres reaktioner og fik redskaber til at håndtere smerterne ved hjælp af f.eks. bevægelse, søvn og ændringer i mindset.

Potentiale til at hjælpe mange

Forskerne bag forsøget håber, at resultaterne kan bidrage til, at smerteundervisning på sigt bliver en del af behandlingen for dem, der ellers står uden tilbud. Jesper Bie Larsen opfordrer derfor til, at der bliver sat flere undersøgelser i gang:

“Vi skal selvfølgelig sikre, at de sundhedsfaglige har tilstrækkelig viden om kroniske smerter. Men undervisning af patienter kræver ikke avanceret udstyr, og derfor vil det være nemt at implementere og have potentiale til at hjælpe mange”.

Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGSÅ: Let dine kropssmerter med et tilskud Q10

Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

Behandlingen har eksisteret i årtier, men mange læger ordinerer den sjældent, og mange kvinder har aldrig hørt om den.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

En stor undersøgelse peger på en overraskende detalje, der afgør, om vanen er en gevinst eller en belastning for kredsløbet.

Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling

Behandlingen har eksisteret i årtier, men mange læger ordinerer den sjældent, og mange kvinder har aldrig hørt om den.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...