Sundhedsbombe truer Danmark: 800.000 danskere rammes snart

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I 2030 vil 800.000 lide af sygdommen. Det er 85.000 mere end i 2017. Det kræver handling nu, mener formand.

Fremskrivningen er lavet af Gigtforeningen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik.

Og det kalder på handling, mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind:

“Vi står med en reel gigtbombe. Og det er ikke kun en bombe i den enkelte borgers liv, men for hele samfundet. Gigt er en af de kroniske sygdomme, der belaster sundhedsvæsenet allermest. Om lidt er vi 800.000 danskere med gigt. Det kommer til at presse sundhedsvæsenet meget mere, end det gør allerede. Og der er ingen, der gør noget ved det”, siger Mette Bryde Lind i en artikel hos Gigtforeningen.

Ifølge rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme’ fra Sundhedsstyrelsen, er det gigtsygdomme sammen med psykisk sygdom, som står højest, når det gælder ekstra besøg hos praktiserende læge og ekstra planlagte indlæggelser på sygehuset. Det samme gør sig gældende, når vi kigger på førtidspension og sygefravær.

Læs også: Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

LÆS OGSÅ: Undgå disse 8 fødevarer for at mindske gigtsymptomer

Flere tusinde nye førtidspensionister

Rapporten viser, at blandt mennesker med lænderygsmerter kan der årligt ses 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr., sammenlignet med personer uden lænderygsmerter.

Der er derfor god grund til at sætte ind politisk nu, mener Mette Bryde Lind:

“Vi så hvordan psykiatrien blev ignoreret i mange år. Vi var for lang tid om at indse, hvor desperat situationen var på det område. Nu står vi med en ny sundhedsbombe, som politikerne alt for længe har lukket øjnene for”.

Læs også: Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd

Helt konkret mener Gigtforeningen, at der er brug for en handlingsplan på muskel- og skeletområdet.

“Det har vi allerede på alle de andre folkesygdomme – diabetes, kræft og hjerte. Desuden skal forebyggelse på muskel- skeletområdet tages seriøst. I dag er der intet krav til kommunerne om fx træning for patienter med slidgigt i knæet. Det burde der være. For vi ved, at det både kan udskyde eller helt aflyse operationer for mange”, lyder det fra Mette Bryde Lind.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

LÆS OGSÅ: Let dine kropssmerter med et tilskud Q10

Læs også: Naturlige måder at sænke dit kolesteroltal på

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du naturligt smerter fra slidgigt

Læs også: Ny forskning ser på overlap mellem diabetes og kræft

Andre Artikler

Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

Flere vælger medicinsk vægttab for at forbedre helbredet. Erfaringer fra patienter og læger peger dog på en særlig kropslig ændring.

Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk

Forskning tyder på, at det er gentagelsen af bestemte måltider og måden, de tilberedes på, snarere end enkelte fødevarer, der former risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

Et dagligt multivitamin kan virke som en nem sundhedsløsning, men eksperter peger på flere nuancer, som mange overser.

Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd

Små ændringer i økonomiske vaner kan ifølge ny forskning være blandt de tidligste tegn på demens, længe før sygdommen bliver opdaget.

Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

Flere vælger medicinsk vægttab for at forbedre helbredet. Erfaringer fra patienter og læger peger dog på en særlig kropslig ændring.

Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk

Forskning tyder på, at det er gentagelsen af bestemte måltider og måden, de tilberedes på, snarere end enkelte fødevarer, der former risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

Et dagligt multivitamin kan virke som en nem sundhedsløsning, men eksperter peger på flere nuancer, som mange overser.