Tekniske fejl udløste flere henvendelser om angst hos Psykiatrifonden

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Psykiatrifondens rådgivere har talt med flere mennesker, der følte angst og uro i forbindelse med nedbruddene, der forstyrrede togtrafik og telefoni.

Har man angst eller er i en periode af sit liv, hvor man er mere udsat eller sårbar, end man plejer, så kan hændelser som de store nedbrud hos TDC og Banedanmark vække en uro eller et angstanfald. Det skete for en del mennesker i forbindelse med nedbruddene torsdag, og det gav flere henvendelser til Psykiatrifondens rådgivning. 

Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.

“Det var henvendelser fra mennesker, der følte en stærk uro i kroppen og angstfyldte tanker og følelser som reaktion på nyhederne om nedbrud hos TDC og Banedanmark. Og i en tid, hvor vi hører meget om krig og krisekommunikation, svindel, beredskab og hackerangreb, kan det vække stærke følelser og tanker hos nogle,” siger leder af Psykiatrifondens rådgivning Liza Johnson. 

Ukendte følelser til overfladen

Når der sker noget uventet og urovækkende, kan nogle følelser og tanker, som man måske ikke kender og ikke er vant til, komme op til overfladen.

Læs også: Frivilligt arbejde kan sænke din risiko for tidlig død og depression markant

“Man kan blive overrasket over sig selv. Det hører vi ofte”, siger LIza Johnson. 

Nogle får et reelt angstanfald, hvor de måske mærker hjertet banke hårdt og hurtigt, de sveder og har en uro i kroppen, som de ikke kan kontrollere.  

“Vi får af og til henvendelser fra mennesker, der er midt i et angstanfald. Så taler vi stille og roligt med dem og laver måske en vejrtrækningsøvelse sammen med dem i telefonen”, siger Liza Johnson. 

LÆS OGSÅ: Kan magnesium lindre din angst?

Læs også: Ensomhed svarer til at ryge 15 cigaretter om dagen: det gør det ved din krop

Angst er naturlig

Liza Johnson understreger samtidig, at Banedanmark og TDC har meldt ud, at der ikke er grund til at frygte, at nedbruddene skulle skyldes andet end fejl og uheld, som altid kan ske. 

Angst er en naturlig del af det at være menneske, og vi føler det alle af og til i forskellige situationer eller sammenhænge. For nogle er angsten så alvorlig i perioder eller hele tiden, at det gør livet og hverdagen svær.

Hvis man føler angst eller uro, så kan man altid ringe eller chatte med Psykiatrifondens frivillige rådgivere. Det er gratis og anonymt, og alle rådgivere har en relevant faglig baggrund for at rådgive om psykiske vanskeligheder. Kontakt Psykiatrifondens rådgivning her.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Ny forskning afslører: Så lidt tid i naturen skal der til for at løfte humøret

LÆS OGSÅ: Populært sødemiddel kan være med til at øge angst

LÆS OGSÅ: Denne sygdom øger risikoen for psykiske lidelser markant

Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

71.000 kvinder undersøgt: Disse fødevarer forbindes med 28 procent højere risiko for brystkræft

Ikke alle typer af denne fødevaregruppe vejede lige tungt i det nye studie, og forskerne peger særligt på én slags fødevarer.

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.

Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Et markant lavt niveau kan være en tidlig alarm, men hos én udbredt kræftform følger risikoen et helt andet mønster.

71.000 kvinder undersøgt: Disse fødevarer forbindes med 28 procent højere risiko for brystkræft

Ikke alle typer af denne fødevaregruppe vejede lige tungt i det nye studie, og forskerne peger særligt på én slags fødevarer.

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.