Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Ny opdagelse: "Zombiehjortesygdom" kan gemme sig i årevis uden tegn på smitte

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: De lever længere end de fleste – nu har forskere fundet en mulig forklaring

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen

Læs også: Mange frygter kræft - men disse knuder er som regel godartede

Andre Artikler

Sådan kan laks påvirke dit hjerte, hvis du spiser det jævnligt

Laks bliver ofte fremhævet som et sundere alternativ til rødt kød, når fokus er på hjertesundhed.Kardiologer peger...

Ny opdagelse: “Zombiehjortesygdom” kan gemme sig i årevis uden tegn på smitte

Ny forskning viser, at hjorte kan sprede en dødelig sygdom længe før, de ser syge ud.

De lever længere end de fleste – nu har forskere fundet en mulig forklaring

Et nyt forskningsprojekt har undersøgt familier, hvor mange medlemmer bliver usædvanligt gamle. Nu peger resultaterne på en mulig biologisk forklaring.

Hedebølge over Europa: Sådan håndterer du varmen på arbejdspladsen

Mange oplever ekstrem varme i disse dage, men skoler og arbejdspladser holder fortsat åbent.

Sådan kan laks påvirke dit hjerte, hvis du spiser det jævnligt

Laks bliver ofte fremhævet som et sundere alternativ til rødt kød, når fokus er på hjertesundhed.Kardiologer peger...

Ny opdagelse: “Zombiehjortesygdom” kan gemme sig i årevis uden tegn på smitte

Ny forskning viser, at hjorte kan sprede en dødelig sygdom længe før, de ser syge ud.

De lever længere end de fleste – nu har forskere fundet en mulig forklaring

Et nyt forskningsprojekt har undersøgt familier, hvor mange medlemmer bliver usædvanligt gamle. Nu peger resultaterne på en mulig biologisk forklaring.