Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Læs også: Disse sygdomme kan afsløres gennem dine øjne

Andre Artikler

Disse fødevarer kan støtte en skarp hjerne gennem livet

Mange produkter lover at bremse aldring, men kosten spiller også en vigtig rolle.Flere næringsrige fødevarer er forbundet...

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.

Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Dermatologer har undersøgt, om det gør en forskel at stå med ansigtet eller ryggen mod vandet, når man tager bad.

Disse fødevarer kan støtte en skarp hjerne gennem livet

Mange produkter lover at bremse aldring, men kosten spiller også en vigtig rolle.Flere næringsrige fødevarer er forbundet...

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.