Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Tager du antibiotika? Mælk og ost kan halvere medicinens virkning

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter

Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tager du antibiotika? Mælk og ost kan halvere medicinens virkning

Nogle af de mest brugte antibiotika mister markant effekt, hvis de tages sammen med mejeriprodukter.

Stavgang sænker blodsukkeret – også hvis du bare er i risikozonen

Ny gennemgang af seks forsøg peger på en målbar effekt hos både prædiabetikere og type 2-diabetikere.

Eksperter peger på overset styrke hos mennesker, der nyder alenetid

Ny forskning tyder på, at behovet for alenetid ikke handler om at være asocial, men om måden hjernen bearbejder verden på.

Den skandinaviske kost der kan sænke din risiko for tidlig død med 23 procent

Nyt studie med over 76.000 svenskere peger på et nordisk alternativ til middelhavskosten.

Tager du antibiotika? Mælk og ost kan halvere medicinens virkning

Nogle af de mest brugte antibiotika mister markant effekt, hvis de tages sammen med mejeriprodukter.

Stavgang sænker blodsukkeret – også hvis du bare er i risikozonen

Ny gennemgang af seks forsøg peger på en målbar effekt hos både prædiabetikere og type 2-diabetikere.

Eksperter peger på overset styrke hos mennesker, der nyder alenetid

Ny forskning tyder på, at behovet for alenetid ikke handler om at være asocial, men om måden hjernen bearbejder verden på.