Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Problematisk hud kan have rod i din tarm: her er hvad der sker i din mikrobiom

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Søvnapnø er en af de mest oversete årsager til hjertesygdom: kend de 6 tegn

Læs også: Ny eksem-medicin uden steroider viser bedre langtidseffekt end hvad de fleste bruger i dag

Andre Artikler

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.

Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind – hvad er det så?

Nyt studie vender op og ned på "hangry"-forklaringen: Det er den bevidste sultfornemmelse, ikke blodsukkeret, der trækker humøret ned.

Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent

Den første orale PCSK9-hæmmer er nu godkendt i USA og giver et alternativ til injektioner.

Nyt studie: 15 minutters rask gang slår tre timers slentretur

Amerikansk kohortestudie tyder på at tempoet vejer tungere end tiden når du går for helbredet.

Æg og kolesterol: hvad hæver faktisk dit LDL – og det er ikke det du tror

Nyt randomiseret forsøg peger på, at det er mættet fedt, ikke æggene, der driver LDL-tallet op.

Sult og dårligt humør: det er ikke dit blodsukker der styrer dit sind – hvad er det så?

Nyt studie vender op og ned på "hangry"-forklaringen: Det er den bevidste sultfornemmelse, ikke blodsukkeret, der trækker humøret ned.