Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Din tarmflora kan afsløre, hvilken IBS-behandling der virker bedst for dig

Læs også: 2 minutters åndedrætsøvelse om dagen kan sænke dit blodtryk med op til 9 mmHg

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Et nyt Oslo-studie peger på et syv år langt vindue, hvor hjernen ændrer sig, før plaques bliver synlige.

Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

Et nyt forsøg viser, at flere skridt i hverdagen gav samme sygdomskontrol som træning.

Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen

Et stort britisk studie kobler et rask gangtempo til markant lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser.

Tilsætter du sukker til din kaffe? Det kan nulstille dens hjertebeskyttelse

Et stort britisk studie kobler daglig kaffe til lavere risiko for hjertesygdom, men kun uden sukker.

Din hjerne kan ændre sig mod Alzheimers i årevis, inden en scanning opdager det

Et nyt Oslo-studie peger på et syv år langt vindue, hvor hjernen ændrer sig, før plaques bliver synlige.

Har du astma? Daglige gåture kan gøre det samme for dig som struktureret træning

Et nyt forsøg viser, at flere skridt i hverdagen gav samme sygdomskontrol som træning.

Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen

Et stort britisk studie kobler et rask gangtempo til markant lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser.