Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Sådan får du færre myggestik om natten - helt uden kemi

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Kendt lægemiddel viser lovende effekt mod nyresygdom

Læs også: Ny undersøgelse afslører hvilke smertestillende midler der giver størst risiko ved overdosis

Andre Artikler

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.

Kendt lægemiddel viser lovende effekt mod nyresygdom

Et internationalt studie giver nyt håb til mennesker med kronisk nyresygdom.

Disse kosttilskud og medicin bør du ikke kombinere

Mange kosttilskud kan påvirke receptpligtig medicin og enten svække virkningen eller øge risikoen for alvorlige bivirkninger.Derfor anbefales...

Sådan får du færre myggestik om natten – helt uden kemi

Sommerens myg kan forstyrre nattesøvnen, men enkle løsninger virker ofte bedre end de produkter, der lover hurtige resultater.

Ny blodprøve kan afsløre risiko for hjertesygdom op til 15 år før

Forskere mener, at en ny blodprøve kan afsløre risikoen for hjertesygdom op til 15 år før de første symptomer.