Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har gjort en banebrydende opdagelse inden for behandling af delvise rygmarvsskader. De har fundet en ny og uventet hjerneregion, den laterale hypothalamus, som spiller en vigtig rolle i genoprettelsen af bevægelse hos lammede patienter.

De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)

Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?

Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.

DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.

Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.

Læs også: Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke

Resultaterne:

  • To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
  • En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
  • Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.

Hvordan blev opdagelsen gjort?

Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.

Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.

DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.

Læs også: Disse urter og krydderier kan støtte dit immunforsvaret

Hvad betyder det for fremtiden

Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.

Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.

Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.

LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp

Læs også: Så lang tid bør du maksimalt vente med at ringe ved tegn på blindtarmsbetændelse

Læs også: To år uden Ozempic kobles til 22 procent højere hjerte-kar-risiko

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.

Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Et svensk studie af næsten 4.700 præmature babyer peger på en markant lavere risiko for både død og alvorlig tarmlidelse.

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.