De banebrydende resultater er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine og er udarbejdet af forskere fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), universitetshospitalet i Lausanne (CHUV) og Lausanne Universitet (UNIL)
Hvordan hjælper hjernestimulering lammede patienter?
Forskerne brugte en metode, der kaldes dyb hjernestimulering (DBS). Her indsætter man små elektroder i hjernen for at aktivere bestemte områder.
DBS har tidligere været brugt til at behandle Parkinsons sygdom, men denne gang blev det anvendt til at hjælpe patienter med delvis lammelse i benene.
Forskningen fokuserede på den laterale hypothalamus, som normalt er forbundet med appetit og søvn, men som i dette studie viste sig at spille en afgørende rolle for gangfunktionen.
Læs også: Ny opdagelse: Tidligere corona-smittede kan få skjulte øjenproblemer
LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
Resultaterne:
- To patienter med delvise rygmarvsskader oplevede markante forbedringer i deres evne til at bevæge benene.
- En patient sagde straks efter behandlingen: “Jeg kan mærke mine ben.”
- Efter gentagen stimulering rapporterede patienterne om bedre bevægelse og øget selvstændighed, og effekten holdt ved, selv efter stimuleringen blev stoppet.
Hvordan blev opdagelsen gjort?
Forskningen startede med at kortlægge hjernens funktioner. Herefter testede forskerne teknikken på dyr for at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen påvirker bevægelse.
Disse resultater blev derefter overført til kliniske forsøg på mennesker.
DBS-behandlingen aktiverede sunde nervefibre i rygmarven, som overtog nogle af de funktioner, de skadede nerver ikke længere kunne udføre. Det førte til varige forbedringer i gangfunktionen.
Læs også: Personligt tilpasset gangtræning kan reducere knæsmerter
Hvad betyder det for fremtiden
Forskerne arbejder nu på at kombinere hjernestimulering med rygmarvsimplantater, som allerede har vist potentiale til at genoprette bevægelse hos lammede patienter.
Denne nye metode giver håb til mennesker med lammelser og kan markant forbedre deres livskvalitet ved at genoprette en del af deres bevægelsesfrihed.
Artiklen er baseret på informationer fra Ticinonews.
LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: 7 tips til at holde din hjerne skarp
Læs også: Eksperter peger på fire vaner, der bliver vigtigere efter 60
Læs også: Raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier