Det ny forskningsprojekt bliver ledet af Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet.
Forskningsprojektet har modtaget 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
”Projektet udforsker, hvordan udbredelsen af World Wide Web (WWW) ændrede barndommen fra midten af 1990’erne til midten af 2000’erne— det årti, hvor internettet blev en del af dagligdagen i mange hjem”, fortæller Helle Strandgaard Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Børns brug af det interaktive og uregulerede net skabte både optimisme omkring børn som “digitale indfødte” og bekymring for risici som internetafhængighed. Ved at analysere denne del af barndomshistorien skal projektet levere vigtig indsigt i, hvordan teknologi og kultur sammen former barndommen—både dengang og nu”.
Læs også: Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter
Ved at sammenligne tre forskellige lande, Danmark, USA og Sydkorea, vil Helle Strandgaard Jensen sammen med sit forskerteam afdække både globale ligheder og nationale forskelle i, hvordan børn brugte internettet, og hvordan det blev opfattet og skabt til dem.
LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse afslører børns ekstreme skærmtid
Flere metoder i spil
Projektet anvender en kombination af avancerede digitale metoder som tekst-mining og netværksanalyse af arkiverede hjemmesider.
Det sker i samspil med klassiske historiske tilgange som analyse af avisartikler, interviews og tidlige guides til internettet.
Læs også: Din aerobe træning kan dæmpe depression og angst ligeså godt som medicin og terapi
Alt sammen kilder til en ny forståelse af, hvordan internettet ændrede samfundets syn på børn og børns hverdagsliv.
”Jeg forudser derfor også, at projektet bliver et stort metodisk bidrag til samtidshistorien ved at demonstrere, hvordan arkiveret webmateriale og digitale analysemetoder kan bruges til historisk forskning i perioden fra midten af 1990’erne og frem. Det er et område, der hidtil er relativt uudforsket, og jeg håber, at vi kan bane vejen for, at flere historikere anvender arkiveret internetmateriale og digitale metoder til at undersøge nyere historie”, lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, og hun fortsætter:
“I et større perspektiv forventer jeg, at projektets resultater kan give nye perspektiver på, hvordan teknologi former børns liv, og hvordan vi som samfund kan navigere i fremtidens teknologiske udfordringer med større forståelse for børns perspektiver”.
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
Læs også: Vinterdepression rammer op til hver tiende dansker: 7 tegn og det der virker
LÆS OGSÅ: 30 millioner kroner til dine børn
LÆS OGSÅ: Ny nødvendig indsats til børn og unge bliver landsdækkende
Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.