Opsigtvækkende stigning
Over de seneste to årtier er antallet af voksne, der bruger ADHD-medicin, næsten fordoblet i Danmark.
For piger og kvinder er tallene særligt markante.
Det har fået mange til at spørge, om ADHD reelt er blevet mere udbredt, eller om vi blot er blevet bedre til at diagnosticere det.
Ifølge forskerne er forklaringen ikke så enkel, men en kombination af tre faktorer.
1. Underdiagnosticering
Historisk set har ADHD primært været forbundet med hyperaktive drenge. Men forskningen viser nu, at symptomerne ser anderledes ud hos piger og voksne.
For eksempel beskrives piger ofte som dagdrømmende og stille. Det er karaktertræk, der kan skjule ADHD.
Seniorforsker Anne-Mette Lange understreger, at vi tidligere har overset kvinder og voksne, fordi deres symptomer ikke passede ind i det stereotype billede af ADHD.
Mange voksne bliver først diagnosticeret, når deres egne børn udredes, hvilket indikerer en tidligere underdiagnosticering.
LÆS OGSÅ: Kan du nikke genkendende til disse 5 ting, har du måske ADHD!
2. Øget opmærksomhed
Sociale medier og øget viden om ADHD har også gjort diagnosen mere synlig.
Platforme, såsom TikTok, er fyldt med videoer, der beskriver ADHD-symptomer, hvilket kan gøre flere opmærksomme på, at de måske selv har udfordringer.
Klinisk professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og ved Københavns Universitet Søren Dalsgaard advarer dog om, at den øgede opmærksomhed også kan føre til misforståelser.
Symptomer som rod eller glemsomhed er ikke alene nok til en diagnose. De skal påvirke dagligdagen markant.
Medierne spiller en vigtig rolle i at nedbryde stigmaet omkring diagnosen, men kan samtidig medvirke til, at flere søger udredning, hvilket lægger pres på psykiatrien.
3. Samfundet stiller højere krav
Det moderne samfund stiller krav om multitasking og konstant opmærksomhed.
For personer med ADHD kan dette være særligt udfordrende, da deres hjerner har sværere ved at filtrere og prioritere information.
Professor Per Hove Thomsen forklarer, at samfundets krav kan gøre det sværere at ‘camouflere’ ADHD-symptomer i dag sammenlignet med tidligere, hvor opgaver og forventninger var mere overskuelige.
Hvad bringer fremtiden?
Selvom stigningen i diagnoser kan betyde bedre hjælp til dem, der har behov, advarer forskerne mod risikoen for overdiagnostik.
Psykiatrien er presset, og der er behov for flere ressourcer til at sikre præcise diagnoser og undgå, at folk fejldiagnosticeres.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Alle hjerner tæller: Neorudiversitet kan blive en styrke
LÆS OGSÅ: Alarmerende kønsforskelle: Den mentale sundhed halter