Professor forklarer en gang for alle: Derfor sveder du når du har feber

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Feber er et af de mest almindelige symptomer, vi oplever, når kroppen er syg.

Den forhøjede kropstemperatur kan føles ubehagelig og bekymrende, men faktisk er feber en vigtig del af kroppens forsvarssystem.

Feber opstår typisk som en reaktion på infektioner, inflammation eller eksponering for toksiner.

Det er et signal om, at kroppen arbejder på at bekæmpe trusler som virus og bakterier.

Læs også: Er vaping faktisk sikrere end rygning for dit hjerte og dine lunger

“Feber er en fysiologisk reaktion, hvor kroppen hæver sin temperatur for at skabe et miljø, der hæmmer væksten af visse patogener,” forklarer José Miguel Mansilla Domínguez, sygeplejeprofessor ved Universidad Europea og medlem af den spanske sygeplejeforening AEC.

Feberen optimerer samtidig aktiviteten i immunforsvaret ved at styrke celler som lymfocytter og makrofager, som er centrale i kampen mod infektioner.

[irp]

Svedens rolle under feber

Mens feber hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, kan en for høj temperatur skade celler og væv. Her spiller sved en afgørende rolle.

“Sved bidrager til at nedkøle kroppen og forhindrer, at temperaturen når farlige niveauer,” forklarer Mansilla Domínguez til Alimente.

Læs også: Tv-stjerne ramt af mystisk hukommelsestab: Troede stadig det var 2024

Når feberen begynder at falde, justerer hypothalamus – kroppens termostat – temperaturen tilbage til det normale niveau, og sveden hjælper med at frigive den overskydende varme.

Diskussionen om, hvorvidt en feberramt person skal dækkes til eller afklædes, afhænger af feberens fase.

“Hvis feberen stiger, og personen oplever kuldegysninger, bør man dække dem moderat for at hjælpe kroppen med at nå den ønskede temperatur,” siger Mansilla Domínguez.

Når feberen topper eller falder, er det bedst at vælge let og åndbart tøj, som fx en tynd pyjamas i bomuld, for at hjælpe kroppen med at slippe af med varmen.

Læs også: Prikker du dine blærer? Her er grunden til at du bør lade være

I modsætning til, hvad vi ofte ser i film, fraråder eksperter kolde bade.

“Kolde bade kan chokere kroppen og fremkalde kuldegysninger, som faktisk hæver temperaturen igen,” forklarer Mansilla Domínguez.

Bade i lunkent vand er derimod en skånsom og effektiv måde at reducere temperaturen gradvist.

[irp]
[irp]

Læs også: Bøjer du dig meget fremover på arbejdet? Det kan øge din risiko for abort under graviditet

Læs også: Otte timers motion om ugen kan gøre en overraskende forskel for Parkinson-patienter

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Er vaping faktisk sikrere end rygning for dit hjerte og dine lunger

Et stort amerikansk studie og de danske sundhedsmyndigheder tegner et billede, der er mindre entydigt, end mange brugere af e-cigaretter håber.

Tv-stjerne ramt af mystisk hukommelsestab: Troede stadig det var 2024

Den amerikanske tv-vært Katie Couric mistede flere timers hukommelse på en lørdag i Colorado, og lægerne stillede en diagnose, som de færreste har hørt om.

22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Et stort nyt tvillingestudie fra Karolinska Institutet nuancerer den årelange debat om, hvorfor unge med meget skærmtid oftere får det psykisk svært.

64.000 mennesker fulgt i 24 år: Én bestemt kost skiller sig ud

Danskere og svenskere har spist denne kost i generationer, og nu har et stort nyt studie kigget nærmere på den.

Er vaping faktisk sikrere end rygning for dit hjerte og dine lunger

Et stort amerikansk studie og de danske sundhedsmyndigheder tegner et billede, der er mindre entydigt, end mange brugere af e-cigaretter håber.

Tv-stjerne ramt af mystisk hukommelsestab: Troede stadig det var 2024

Den amerikanske tv-vært Katie Couric mistede flere timers hukommelse på en lørdag i Colorado, og lægerne stillede en diagnose, som de færreste har hørt om.

22.000 unge menneskers skærmtid kan forklarer depression hos unge

Et stort nyt tvillingestudie fra Karolinska Institutet nuancerer den årelange debat om, hvorfor unge med meget skærmtid oftere får det psykisk svært.