Professor forklarer en gang for alle: Derfor sveder du når du har feber

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Feber er et af de mest almindelige symptomer, vi oplever, når kroppen er syg.

Den forhøjede kropstemperatur kan føles ubehagelig og bekymrende, men faktisk er feber en vigtig del af kroppens forsvarssystem.

Feber opstår typisk som en reaktion på infektioner, inflammation eller eksponering for toksiner.

Det er et signal om, at kroppen arbejder på at bekæmpe trusler som virus og bakterier.

Læs også: Tarmkræftscreening kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med over 40 procent

“Feber er en fysiologisk reaktion, hvor kroppen hæver sin temperatur for at skabe et miljø, der hæmmer væksten af visse patogener,” forklarer José Miguel Mansilla Domínguez, sygeplejeprofessor ved Universidad Europea og medlem af den spanske sygeplejeforening AEC.

Feberen optimerer samtidig aktiviteten i immunforsvaret ved at styrke celler som lymfocytter og makrofager, som er centrale i kampen mod infektioner.

[irp]

Svedens rolle under feber

Mens feber hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, kan en for høj temperatur skade celler og væv. Her spiller sved en afgørende rolle.

“Sved bidrager til at nedkøle kroppen og forhindrer, at temperaturen når farlige niveauer,” forklarer Mansilla Domínguez til Alimente.

Læs også: Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges

Når feberen begynder at falde, justerer hypothalamus – kroppens termostat – temperaturen tilbage til det normale niveau, og sveden hjælper med at frigive den overskydende varme.

Diskussionen om, hvorvidt en feberramt person skal dækkes til eller afklædes, afhænger af feberens fase.

“Hvis feberen stiger, og personen oplever kuldegysninger, bør man dække dem moderat for at hjælpe kroppen med at nå den ønskede temperatur,” siger Mansilla Domínguez.

Når feberen topper eller falder, er det bedst at vælge let og åndbart tøj, som fx en tynd pyjamas i bomuld, for at hjælpe kroppen med at slippe af med varmen.

Læs også: Kabinepersonale kan have højere kræftrisiko fra stråling end nuklearteknikere

I modsætning til, hvad vi ofte ser i film, fraråder eksperter kolde bade.

“Kolde bade kan chokere kroppen og fremkalde kuldegysninger, som faktisk hæver temperaturen igen,” forklarer Mansilla Domínguez.

Bade i lunkent vand er derimod en skånsom og effektiv måde at reducere temperaturen gradvist.

[irp]
[irp]

Læs også: Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes

Læs også: AI fandt at disse tre organer aldres hurtigst, og det hænger sammen med din sygdomsrisiko

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Virker ashwagandha faktisk mod stress? Det er mere nuanceret end du tror

En ny meta-analyse med 873 deltagere finder både lavere kortisol og mindre oplevet stress. Men vigtige forbehold gemmer sig i detaljerne.

Tarmkræftscreening kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med over 40 procent

Et stort svensk studie viser, at aktiv deltagelse i tarmkræftscreening er forbundet med op til 43 procent lavere dødelighed.

Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges

Gabet mellem levetid og sund levetid er vokset til næsten 11 år. Det viser en ny global analyse.

En daglig appelsinjuice kan ændre over 1.700 af dine gener på bare to måneder

Et lille pilotforsøg finder markante skift i genaktivitet efter 60 dage med 500 ml appelsinjuice om dagen.

Virker ashwagandha faktisk mod stress? Det er mere nuanceret end du tror

En ny meta-analyse med 873 deltagere finder både lavere kortisol og mindre oplevet stress. Men vigtige forbehold gemmer sig i detaljerne.

Tarmkræftscreening kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med over 40 procent

Et stort svensk studie viser, at aktiv deltagelse i tarmkræftscreening er forbundet med op til 43 procent lavere dødelighed.

Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges

Gabet mellem levetid og sund levetid er vokset til næsten 11 år. Det viser en ny global analyse.