Ekspertens anbefaling: Sådan går du dig fra et hjerteanfald

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At gå er en fremragende form for motion og med en bestemt teknik, så kan det også hjælpe dig med at reducere risikoen for at få et hjerteanfald.

Det er gratis at gå og simpel måde at være aktiv på. Derudover kan det hjælpe dig med at blive sundere og endda tabe dig.

Ifølge NHS (det engelske sundhedsvæsen) kan en hurtig gåtur på så lidt som 10 minutter have masser af sundhedsmæssige fordele.

Selvom det ofte overses som en effektiv form for motion, kan det at gå faktisk forbedre dit humør, reducere stress, hjælpe dig med at sove bedre og støtte din knoglesundhed.

Men en anden enorm fordel er, at det kan reducere din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Teknikken

Gavin Cowper, træningsekspert og ejer af Exersci, forklarer til Mirror at en gåtur kan “øge din hjertefrekvens og forbedre blodkarfunktionen”, hvilket fører til lavere blodtryk.

En måde at opnå dette på er “rask gåtur”.

Gavin anbefaler: “Start med opvarmning, og gå derefter i et raskt tempo i mindst 30 minutter de fleste dage om ugen”.

Ifølge NHS er en rask gåtur cirka 5 kilometer i timen, hvilket er “hurtigere end en spadseretur”.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Du bør kunne tale, men ikke synge ordene til en sang.

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Hvis du også gerne vil smide et par kilo

Hvis dit mål også er at tabe vægt, bør du prøve teknikken med nordisk gang, som kan hjælpe dig med at forbrænde 20 procent flere kalorier.

Nordisk gang inkluderer også vandrestave, så du både får sat gang i ben og arme.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Ifølge forskning fra University of Verona er det et mere effektivt værktøj til vægttab end almindelig gang.

I en undersøgelse med 38 deltagere over seks måneder faldt taljeomkredsen hos dem, der dyrkede nordisk gang, med 8%, og det samlet kropsfedt blev også reduceret med 8 procent.

Gavin anbefaler også at løbe eller jogge for at sænke blodtrykket. Han foreslår gradvist at opbygge “din løberutine til mindst 150 minutter med moderat intensitet eller 75 minutter med kraftig intensitet om ugen”.

Alternativt kan du cykle med “moderat til kraftig intensitet i 150 minutter om ugen”.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Mirror.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

LÆS OGSÅ: Løb eller cykling? Find ud af hvad der er bedst for dig

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.