Ekspertens anbefaling: Sådan går du dig fra et hjerteanfald

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At gå er en fremragende form for motion og med en bestemt teknik, så kan det også hjælpe dig med at reducere risikoen for at få et hjerteanfald.

Det er gratis at gå og simpel måde at være aktiv på. Derudover kan det hjælpe dig med at blive sundere og endda tabe dig.

Ifølge NHS (det engelske sundhedsvæsen) kan en hurtig gåtur på så lidt som 10 minutter have masser af sundhedsmæssige fordele.

Selvom det ofte overses som en effektiv form for motion, kan det at gå faktisk forbedre dit humør, reducere stress, hjælpe dig med at sove bedre og støtte din knoglesundhed.

Men en anden enorm fordel er, at det kan reducere din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages

Teknikken

Gavin Cowper, træningsekspert og ejer af Exersci, forklarer til Mirror at en gåtur kan “øge din hjertefrekvens og forbedre blodkarfunktionen”, hvilket fører til lavere blodtryk.

En måde at opnå dette på er “rask gåtur”.

Gavin anbefaler: “Start med opvarmning, og gå derefter i et raskt tempo i mindst 30 minutter de fleste dage om ugen”.

Ifølge NHS er en rask gåtur cirka 5 kilometer i timen, hvilket er “hurtigere end en spadseretur”.

Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark

Du bør kunne tale, men ikke synge ordene til en sang.

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Hvis du også gerne vil smide et par kilo

Hvis dit mål også er at tabe vægt, bør du prøve teknikken med nordisk gang, som kan hjælpe dig med at forbrænde 20 procent flere kalorier.

Nordisk gang inkluderer også vandrestave, så du både får sat gang i ben og arme.

Læs også: Mange mænd risikerer alvorlig sygdom: Nu tilbydes helbredstjek ved fodboldstævner

Ifølge forskning fra University of Verona er det et mere effektivt værktøj til vægttab end almindelig gang.

I en undersøgelse med 38 deltagere over seks måneder faldt taljeomkredsen hos dem, der dyrkede nordisk gang, med 8%, og det samlet kropsfedt blev også reduceret med 8 procent.

Gavin anbefaler også at løbe eller jogge for at sænke blodtrykket. Han foreslår gradvist at opbygge “din løberutine til mindst 150 minutter med moderat intensitet eller 75 minutter med kraftig intensitet om ugen”.

Alternativt kan du cykle med “moderat til kraftig intensitet i 150 minutter om ugen”.

Læs også: Mæslinger var næsten fortid: Nu spreder den sig igen i USA

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Mirror.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

LÆS OGSÅ: Løb eller cykling? Find ud af hvad der er bedst for dig

Læs også: Det sker der med din krop de første dage, når du holder op med at drikke kaffe

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.

Sådan bør skifteholdsarbejdere håndtere deres forstyrrede søvn

Nattevagter, vekslende skift og et mørklagt soveværelse midt på dagen er hverdag for hundredtusindvis af danskere, og nu er der kommet et evidensbaseret bud på, hvad der faktisk hjælper.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.