Ekspertens anbefaling: Sådan går du dig fra et hjerteanfald

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At gå er en fremragende form for motion og med en bestemt teknik, så kan det også hjælpe dig med at reducere risikoen for at få et hjerteanfald.

Det er gratis at gå og simpel måde at være aktiv på. Derudover kan det hjælpe dig med at blive sundere og endda tabe dig.

Ifølge NHS (det engelske sundhedsvæsen) kan en hurtig gåtur på så lidt som 10 minutter have masser af sundhedsmæssige fordele.

Selvom det ofte overses som en effektiv form for motion, kan det at gå faktisk forbedre dit humør, reducere stress, hjælpe dig med at sove bedre og støtte din knoglesundhed.

Men en anden enorm fordel er, at det kan reducere din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Læs også: Hun led af blærebetændelse i ti år: Så gjorde lægen en overraskende opdagelse

Teknikken

Gavin Cowper, træningsekspert og ejer af Exersci, forklarer til Mirror at en gåtur kan “øge din hjertefrekvens og forbedre blodkarfunktionen”, hvilket fører til lavere blodtryk.

En måde at opnå dette på er “rask gåtur”.

Gavin anbefaler: “Start med opvarmning, og gå derefter i et raskt tempo i mindst 30 minutter de fleste dage om ugen”.

Ifølge NHS er en rask gåtur cirka 5 kilometer i timen, hvilket er “hurtigere end en spadseretur”.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Du bør kunne tale, men ikke synge ordene til en sang.

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Hvis du også gerne vil smide et par kilo

Hvis dit mål også er at tabe vægt, bør du prøve teknikken med nordisk gang, som kan hjælpe dig med at forbrænde 20 procent flere kalorier.

Nordisk gang inkluderer også vandrestave, så du både får sat gang i ben og arme.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Ifølge forskning fra University of Verona er det et mere effektivt værktøj til vægttab end almindelig gang.

I en undersøgelse med 38 deltagere over seks måneder faldt taljeomkredsen hos dem, der dyrkede nordisk gang, med 8%, og det samlet kropsfedt blev også reduceret med 8 procent.

Gavin anbefaler også at løbe eller jogge for at sænke blodtrykket. Han foreslår gradvist at opbygge “din løberutine til mindst 150 minutter med moderat intensitet eller 75 minutter med kraftig intensitet om ugen”.

Alternativt kan du cykle med “moderat til kraftig intensitet i 150 minutter om ugen”.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Mirror.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

LÆS OGSÅ: Løb eller cykling? Find ud af hvad der er bedst for dig

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hun led af blærebetændelse i ti år: Så gjorde lægen en overraskende opdagelse

For mange kvinder bliver det ene antibiotikakur til det næste, mens standardtesten gang på gang ikke finder det, der svider.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Hun led af blærebetændelse i ti år: Så gjorde lægen en overraskende opdagelse

For mange kvinder bliver det ene antibiotikakur til det næste, mens standardtesten gang på gang ikke finder det, der svider.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.