Ekspertens anbefaling: Sådan går du dig fra et hjerteanfald

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At gå er en fremragende form for motion og med en bestemt teknik, så kan det også hjælpe dig med at reducere risikoen for at få et hjerteanfald.

Det er gratis at gå og simpel måde at være aktiv på. Derudover kan det hjælpe dig med at blive sundere og endda tabe dig.

Ifølge NHS (det engelske sundhedsvæsen) kan en hurtig gåtur på så lidt som 10 minutter have masser af sundhedsmæssige fordele.

Selvom det ofte overses som en effektiv form for motion, kan det at gå faktisk forbedre dit humør, reducere stress, hjælpe dig med at sove bedre og støtte din knoglesundhed.

Men en anden enorm fordel er, at det kan reducere din risiko for hjertesygdom og slagtilfælde.

Læs også: Studie af 10.000 peger på forskel mellem kaffe og te for knoglesundheden

Teknikken

Gavin Cowper, træningsekspert og ejer af Exersci, forklarer til Mirror at en gåtur kan “øge din hjertefrekvens og forbedre blodkarfunktionen”, hvilket fører til lavere blodtryk.

En måde at opnå dette på er “rask gåtur”.

Gavin anbefaler: “Start med opvarmning, og gå derefter i et raskt tempo i mindst 30 minutter de fleste dage om ugen”.

Ifølge NHS er en rask gåtur cirka 5 kilometer i timen, hvilket er “hurtigere end en spadseretur”.

Læs også: Drikker du nok vand? Mild tørst kan svække din koncentration mærkbart

Du bør kunne tale, men ikke synge ordene til en sang.

LÆS OGSÅ: Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Hvis du også gerne vil smide et par kilo

Hvis dit mål også er at tabe vægt, bør du prøve teknikken med nordisk gang, som kan hjælpe dig med at forbrænde 20 procent flere kalorier.

Nordisk gang inkluderer også vandrestave, så du både får sat gang i ben og arme.

Læs også: Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

Ifølge forskning fra University of Verona er det et mere effektivt værktøj til vægttab end almindelig gang.

I en undersøgelse med 38 deltagere over seks måneder faldt taljeomkredsen hos dem, der dyrkede nordisk gang, med 8%, og det samlet kropsfedt blev også reduceret med 8 procent.

Gavin anbefaler også at løbe eller jogge for at sænke blodtrykket. Han foreslår gradvist at opbygge “din løberutine til mindst 150 minutter med moderat intensitet eller 75 minutter med kraftig intensitet om ugen”.

Alternativt kan du cykle med “moderat til kraftig intensitet i 150 minutter om ugen”.

Læs også: Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist og Mirror.

LÆS OGSÅ: 5 nemme tips til at løbe i kulden uden problemer

LÆS OGSÅ: Løb eller cykling? Find ud af hvad der er bedst for dig

Læs også: Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.

Sover du for varmt om natten? Det kan forhindre din krop i at nå den dybe søvn

Din krop skal køle af, før den kan nå de dybeste søvnstadier, og de fleste soveværelser er for varme.

Mere end halvdelen af os sover kun godt 4 nætter i ugen: de tre største årsager

Ny global søvnundersøgelse peger på stress, arbejdspres og partnerens vaner som hovedskurke.

Knogletab begynder i 30’erne – disse øvelser bremser faktisk processen

En ny netværksmetaanalyse peger på præcis, hvor ofte og hvor hårdt du skal træne for at bremse knogletabet.

Hvad pilates faktisk giver din krop – og hvem der har mest gavn af at starte

Forskningen peger på syv gevinster - men ikke alle er lige veldokumenterede.

Sover du for varmt om natten? Det kan forhindre din krop i at nå den dybe søvn

Din krop skal køle af, før den kan nå de dybeste søvnstadier, og de fleste soveværelser er for varme.

Mere end halvdelen af os sover kun godt 4 nætter i ugen: de tre største årsager

Ny global søvnundersøgelse peger på stress, arbejdspres og partnerens vaner som hovedskurke.