Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem.
Den kommer Sundhedsstyrelsen med nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Strategiens mål
Strategien indeholder en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde.
Læs også: Ny forskning afslører: Diabetespatienter kan undgå unødvendige konsultationer
Den beskriver også centrale principper for håndtering af sygdomsudbrud.
Det er for eksempel principper om, at tiltag for at hindre smittespredning skal stå i rimeligt forhold til risikoen, og at det er vigtigt med hurtig, koordineret og målrettet kommunikation til befolkningen og sundhedsvæsenet.
“Vi ved fra andre sygdomsudbrud, at det er vigtigt, at myndigheder og sundhedsvæsen mødes så hurtigt som muligt, så vi i fællesskab kan få sat gang i tiltag, der kan forebygge, at smitten breder sig. Vi har lært rigtig meget af covid-19, eksempelvis at der under et udbrud kommer et kæmpe behov for information og koordination imellem aktørerne”,fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe og fortsætter:
“Erfaringer viste også, at regioner og kommuner var gode til at omstille sig og til at håndtere de syge, så strategien er ikke en samlet plan for, hvad alle skal gøre ned i detaljen, men en plan for, hvordan vi i fællesskab håndterer og koordinerer arbejdet”.
Læs også: Er der fundet PFAS i din kommune? Få svaret her
LÆS OGSÅ: CEPOS: Sundhedsreformen kan skabe konflikt
Covid-19 pandemien viste, at man som myndighed skal sætte ind med forebyggende indsatser hurtigt, og at der skal tages kontakt til en meget bred vifte af aktører for at komme på forkant med udviklingen.
Strategien beskriver de pejlemærker og hensyn, som myndighederne arbejder efter, og at disse skal afvejes.
Man skal eksempelvis tage hensyn til, hvor alvorlig eller smitsom sygdommen er, men også til om tiltag har negative langsigtede konsekvenser eller særligt påvirker udsatte grupper.
Læs også: Ny forskning: Sådan hjælper vi stressramte tilbage på jobbet
Strategien beskriver også, at civilsamfund, patientorganisationer og eksperter indenfor forskellige områder skal inddrages i vurderingen.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
LÆS OGSÅ: Ventetiden på behandling er nu tilbage på niveauet som før Corona
LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred
Læs også: Her er de 5 største projekter, som skal sikre fremtidens drikkevand
Læs også: Genmutation giver høj diabetesrisiko – forskere peger på simpel løsning